DiscoverVi elsker eksperter!
Vi elsker eksperter!
Claim Ownership

Vi elsker eksperter!

Author: Institut for Engelsk Germansk og Romansk

Subscribed: 10Played: 82
Share

Description

En podcastserie, hvor du kan blive klogere på klassiske og aktuelle emner inden for Europas og den globale verdens kultur, politik og sprog.
21 Episodes
Reverse
På mange danske arbejdspladser bliver sproglig diversitet en stadig større del af hverdagen. Nogle steder vælger man at kommunikere primært på engelsk, mens andre finder alternative løsninger. Og så findes der de arbejdspladser, hvor det ganske enkelt ikke er muligt for alle at tale det samme sprog. Sprog kan åbne døre, men det kan også skabe barrierer. Sprog kan give adgang til indflydelse – eller udelukke folk fra vigtige beslutninger eller arbejdsopgaver. Derfor bliver det et centralt magtelement i arbejdslivet og dermed også et vigtigt fokusområde for forskningen. Men hvordan undersøger man sprog i praksis? Hvad vil det sige at være feltforsker, når man ikke nødvendigvis selv taler sprogene, og hvordan påvirker sproget egentlig arbejdspladsens dynamik? I denne episode af Vi elsker eksperter har vi besøg af Kamilla Kraft, lektor på Institut for Engelsk, Germansk og Romansk. Kamilla forsker i flersprogethed som socialt fænomen og har stor erfaring med at udføre feltarbejde. Hun giver os et indblik i, hvordan man som forsker kan arbejde i praksis, hvordan man beskytter sine informanter, og hvilke spørgsmål man kan stille, når man undersøger sprog på arbejdspladsen. Kamillas anbefalinger til videre læsning og lytning: - "Two Languages at Work: Bilingual Life on the Production Floor" af Tara Goldstein, 1997. - "Sproglæring på arbejdspladsen" af Styrelsen for International Rekruttering og Integration (SIRI).
I internettets ekkokamre mødes mennesker for at udveksle interesser, tanker og idéer i forskellige onlinefora. Mange af disse fora beskæftiger sig med hverdagsemner som strikkeopskrifter, sladder og lignende, mens andre er samlingspunkt for brugere om temaer, der ligger uden for de gængse samfundsnormer. I sådanne subkulturer udvikles der ofte et særegent sprog og en intern sprogbrug, som kun gruppens medlemmer forstår – et slags kodesprog, der i visse tilfælde kan bidrage til radikalisering. I denne episode af Vi elsker eksperter er Kim Ebensgaard Jensen, lektor ved Institut for Engelsk, Germansk og Romansk på Københavns Universitet, med i studiet. Kim fortæller om sin forskning i sprogbrug på internettet, og hvordan han undersøger sproget i online subkulturer, hvilke subkulturer han har forsker i, og hvad der kendetegner deres måde at kommunikere på. Kims anbefalinger til dig, der gerne vil vide mere om sprogbrug på internettet: - Internet Linguistics: A Student Guide af David Crystal, 2011. - Sociale medier og sprog af Andreas Candefors Stæhr og Kristine Køhler Mortensen, 2018. - Embrace the Void Podcasts: "Embracing the Manosphere with Debbie Ging".
Kunstig intelligens spiller stadig en rolle i universitetsverdenen – både i forskningen, undervisningen og det daglige studie- og arbejdsliv. Men hvordan påvirker AI den måde, vi lærer på? Hvilke fordele og faldgruber følger med teknologien? Og hvordan kan vi udnytte AI bedst muligt? I denne episode af Vi elsker eksperter har vi professor Janus Mortensen i studiet til en samtale om AI's rolle på universitetet – nu og i fremtiden. BEMÆRK: Som det nævnes i denne episode, er det nemt at uploade pdf-filer og andre former for digitalt materiale til diverse AI-services, fx. ChatGPT, men vær opmærksom på, at man IKKE uden tilladelse må uploade/indsætte/indtaste materiale, der er beskyttet af ophavsretsloven, fx elektroniske bøger og artikler, powerpointslides, som ens underviser har lavet, osv. Man bør heller ikke indtaste egne eller andres personlige oplysninger. Janus' anbefalinger til dig, der gerne vil vide mere om AI og AI i uddannelsessystemet: - Maskiner der tænker af Inga Strümke, 2023. - Maskinerne kommer indefra af Ander Søgaard, 2024. - Vden.ai - Podcast: Videnskaber.dk
I 2010 udgiver Elena Ferrante firebindsserien "Min geniale veninde", som blev oversat til engelsk i 2012. Serien opnår massiv succes, og Ferrante er siden blevet udgivet i mere end 40 lande. Ferrante skriver om forholdet mellem mor og datter, om udviklingen fra barn til voksen og om klasseskel – alt sammen med Napoli som ramme. I denne episode af Vi elsker eksperter! fortæller Pia Schwarz Lausten, lektor i italiensk litteratur på Institut for Engelsk, Germansk og Romansk, om Ferrantes forfatterskab. Vi kommer både omkring Ferrantes mange facetter i hendes forfatterskab, hendes valgte anonymitet og vender, hvordan hun som forfatter både har påvirket italiensk litteratur og vækket ny interesse for italiensk litteratur i Danmark. Er du nysgerrig efter at læse mere af – eller om – Elena Ferrante? Dyk ned i Pias anbefalinger og opdag Ferrantes fascinerende univers: - Voksnes løgnagtige liv af Elena Ferrante. - Ud af Napoli af Pia Schwarz Lausten. - Frantumaglia af Elena Ferrante. - I Margini e il dettato [In the Margins: On the pleasure of Reading and Writing] af Elena Ferrante. -
Uanset om det drejer sig om en bog, et vigtigt dokument eller en e-mail til en bekendt, er oversættelse mere end blot at oversætte ord. En vellykket oversættelse kræver omhyggelige valg for at sikre, at både betydning, tone og budskab bevares og fremstår ligeså stærkt som i originalteksten. Men hvordan sikrer man det? Hvilke virkemidler kan man bruge? Og i en verden fuld af nye teknologier – hvordan kan man bruge kunstig intelligens som et redskab, når man oversætter? I denne episode af Vi elsker eksperter! får vi besøg af ikke bare én, men to erfarne eksperter: Hanne Jansen og Marian Flanagan, der begge er lektorer og eksperter i oversættelse på Institut for Engelsk, Germansk og Romansk. Hanne og Marian guider dig trygt igennem, hvordan du kan oversætte en tekst både med og uden brug af kunstig intelligens. Hanne og Marians anbefalinger til dig, der gerne vil læse og lære mere om oversættelse - både med og uden AI: - Mellem to sprog af Thomas Harder, 2010. - Ti faldgruber af Kirsten Marie Øveraas, 2014. - Babelfisken - Et webtidsskrift om oversættelse. - Oversættelsesværktøjer med brug af AI: ChatGPT, DeepL Translate og Google Translate. - Machine Translation Literacy Project af Lynne Bowker.
Game of Thrones, Ringenes Herre og Hobbitten – tre episke fortællinger med drager, elvere og magiske verdener. Men hvad er det egentlig, der gør fantasy så fascinerende? I denne episode af Vi elsker eksperter! tager vi på en rejse ind i fantasy-litteraturens univers. Sammen med Maria Damkjær, lektor på Institut for Engelsk, Germansk og Romansk, udforsker vi genren. Maria besvarer spørgsmål som: Hvad er fantasy egentlig? Hvilke kategorier og subgenrer findes? Og hvilke genretræk er typiske for fantasy? Vi vender også det meget kontroversielle spørgsmål om, hvorvidt Star Wars hører hjemme i fantasy, og ser nærmere på, hvordan fantasy-genren bruges til at reflektere over store samfundsmæssige problematikker. Maria giver sine bedste anbefalinger til dig, der vil vide mere om – og måske læse mere fra – fantasygenren: - Rivers of London af Ben Aaronovitch, 2011. - Gideon the Ninth af Tamsyn Muir, 2020. - The Goblin Emperor af Katherine Addison, 2018.
Det danske frisind er blevet en del af vores nationale selvforståelse. Frisindet er en værdi, som ofte vægtes højt, når Danmark nævnes både i indland såvel som udland. Men hvor dansk er det danske frisind egentlig? Tobias de Fønss Wung-Sung, historiker og postdoc i projektet "Det danske frisind – set med danske og tyske øjne", gør dig klogere på dette i denne episode af Vi elsker eksperter! Lyt med til en spændende snak om et forskningsprojekts spæde start, hvor Tobias fængende fortæller om frisindets rødder i Tyskland, samt den dualitet, der kan opstå, når frisindet kommer under pres. Læs mere om projektet "Det danske frisind – set med danske og tyske øjne" på denne side: https://engerom.ku.dk/forskning/det-danske-frisind-set-med-danske-og-tyske-oejne/ .
I Frankrig, og Europa generelt, opleves der en stigende politisk højredrejning. I denne episode af Vi elsker eksperter! ser vi nærmere på højredrejningen i Frankrig guidet af Jørn Boisen, lektor i Fransk på Institut for Engelsk, Germansk og Romansk på Københavns Universitet. Vi vender både den nuværende politiske situation i Frankrig og den uvisse fremtid, hvor demokratiet er på spil. Jørn giver et spændende indblik i de samfundsmæssige strukturer og værdier, som ligger til grund for det store skift, som måske er på vej. Jørns anbefalinger til dig, der har lyst til at vide endnu mere om Fransk politik: - Den rystede republik: Hvad i alverden er der galt med Frankrig? af Aske Munck, 2020. - Revolution Française - Emmanuel Macron and the quest to reinvent a nation af Sophie Pedder, 2019. - Comprendre Le Malheur Français af Marcel Gauchet, 2016.
I Victoriatiden, en tid hvor Storbritannien ekspanderer og den industrielle revolution buldrer derudad, bryder et væld af kvindelige forfattere og skribenter frem. Hvem var disse kvinder? Hvad definerer perioden, de bryder frem i? Og hvad er med til at gøre, at de stadig har stor litterær indflydelse i dag? Lyt med i dette afsnit af Vi elsker eksperter! hvor Lene Østermark-Johansen, professor på Institut for Engelsk, Germansk og Romansk på Københavns Universitet giver et spændende indblik i en tidsperiode fuld af forandringer og en litterær periode, der på mange måde var revolutionerende. Lenes anbefalinger til dig, der har lyst til at opdage Victoriansk litteratur skrevet af kvindelige forfattere: - The Tenant of Wildfell Hall af Anne Brontë. - Lady Audley's Secret af Mary Elizabeth Braddon. - Middlemarch af George Elliot.
”Frankenstein – eller den moderne Prometheus” blev udgivet af Mary Shelley i 1818, men er stadig en yderst relevant roman i kraft af dens temaer. Romanen rummer både Sci-Fi-elementer, biomanipulation, gotisk uhygge og den eviggyldige diskussion om det gode mod det onde. Lyt med i dette afsnit af Vi elsker eksperter! hvor Katrine Wonge, ph.d.-stipendiat på Institut for Engelsk, Germansk og Romansk på Københavns Universitet, levende fortæller om den gotiske genre, om tematikkerne i Frankenstein, hvem Mary Shelley var og meget mere. Katrines anbefalinger til dig, der gerne vil udforske den gotiske genre: - The Mysteries of Udolpho af Ann Radcliff, 1794. - The Monk af Matthew Lewis, 1796. - The Italian, Ann Radcliff, 1796. - Dr. Jekyll & Mr. Hyde, 1886.
Hvordan kommunikerer unge på sociale medier? Hvilken effekt har den digitale kommunikation på unges sociale fællesskaber og dynamikker? Er det faktisk sådan, at unges identitet er afhængig af deres tilstedeværelse på sociale medier? I dette afsnit af Vi elsker eksperter! dykker vi ned i unges færden, vaner og identitet på sociale medier. Johanne Kirkeby, ph.d.-stipendiat på Institut for Engelsk, Germansk og Romansk på Københavns Universitet, gør dig klogere på, hvordan det virtuelle liv spiller en stor rolle i dag, og hvordan sociale og digitale medier kan gå hen og blive både kulturel og social kapital. Johannes anbefalinger til dig, der gerne vil vide mere om mediekommunikation: - Podcast: Cybernauterne. - Frederik forklarer internettet, Zetland. - Sociale medier og sprog af Andreas Candefors Stæhr og Kristine Køhler Mortensen, 2018.
Lyt med på denne episode af Vi elsker eksperter! til en spændende samtale om kulturbegrebet. Med udgangspunkt i spansk kultur og i særdeleshed tyrefægtning taler vi blandt andet om, hvad der gør kultur til kultur, hvad en kulturel markør er, og hvordan vi skelner mellem kultur og populærkultur. Vi har Katrine Helene Andersen, lektor i spansk på Københavns Universitet, i studiet til at gøre dig klogere på spansk kultur, tyrefægtning nu og gennem historien samt til at forklare dig, hvad fodbold egentlig har med kultur at gøre. Katrine kommer selvfølgelig også med anbefalinger til dig, der ønsker at lære mere om kulturbegrebet, tyrefægtning og spansk kultur: - Death and Money in the Afternoon: A History of the Spanish Bullfight af Adrian Schubert, 1999 - Blood Sport: A Social History of Spanish Bullfighting af Timothy Mitchell, 1991 - Corridas de toros af Mariano José de Larra, 1828 - Death in the Afternoon af Ernest Hemingway, 1932 - A Revolt of the Masses: Culture and Modernity in Early 20th Century Spain: From Bullfights to Football Games af Katrine Andersen, 2017
Hvad er Danmarks relation egentlig til Tyskland? Hvilken status har det tyske sprog i Danmark? Og hvordan har dette ændret sig gennem tiderne? Disse spørgsmål, og mange flere, får du svar på i denne episode af Vi elsker eksperter!, hvor Anna Sandberg, Lektor i Tysk på Københavns Universitet, er med i studiet til en snak om relationen mellem Danmark og Tyskland før og nu. Og så kommer Anna selvfølgelig også med anbefalinger til dig, der ønsker at vide mere om relationen mellem Danmark og Tyskland: - Tysk kulturhistorie fra 1648 til i dag af Anna Sandberg Rasmussen og Detlef Siegfried (2. udg.), 2021. - Dansk-tyske krige. Kulturliv og kulturkampe redigeret af Anna Sandberg og Torben Jelsbak, 2020. - Berlin som tysk rigshovedstad af Georg Brandes, 1885 (genudgives i 2023 med kommentarer). - Sange om stilhed og hjem af Anne Lise Marstrand-Jørgensen, 2022.
Er du også lidt forvirret omkring det amerikanske valgsystem? Ved du hvad delegerede egentlig er? Eller måske undrer du dig over, hvor meget magt den amerikanske præsident har? Og hvordan det kan være, at Trump vandt valget i 2016 selvom han ikke fik flest stemmer. Disse spørgsmål og mange flere bliver besvaret i denne episode af Vi elsker eksperter!, hvor Joe Goddard, lektor i Amerikanske studier på Institut for Engelsk, Germansk og Romansk, Københavns Universitet, er eksperten. Joe kommer med tre anbefalinger til dig, der ønsker at vide mere om det amerikanske valgsystem: - https://www.usa.gov/voting-and-elections - https://dk.usembassy.gov/understanding-americas-electoral-college/ - Contemporary United States: Democracy at the Crossroads af Joseph Goddard og Russell Duncan, 2022. OBS! Denne episode blev optaget i starten af 2023. Derfor er kandidatfeltet til valget i 2024 mere sikkert i dag, end det var for seks måneder siden, da podcasten blev optaget.
I denne episode af Vi elsker eksperter! har vi Jan Juhl Lindschouw, lektor og forsker i fransk grammatik og lingvistik på Institut for Engelsk, Germansk og Romansk, med i studiet til en snak om, hvordan man bedst lærer et fremmedsprog. Vi taler blandt andet om, hvordan man bedst kommer i gang med at lære et nyt sprog, og hvad der er vigtigt at fokusere på i læringsprocessen. I episoden vender vi også, hvordan du bedst accepterer dine sproglige fejl, når du begår dig på et fremmedsprog, samt at fejl er en naturlig del af det at lære. Jan kommer med to anbefalinger til dig, der ønsker at vide mere om, hvordan man lærer et fremmedsprog: - Fremmedsprog i gymnasiet redigeret af Hanne Leth Andersen, Susana Silvia Fernandez, Dorte Fristrup og Birgit Henriksen, 2014. - Hvorfor gør jeg det, jeg gør? Refleksionshåndbog for sproglærere af Birgit Henriksen, Susana Silvia Fernandez, Hanne Leth Andersen og Dorte Fristrup, 2020.
Nice, cringe og crazy er det man kalder anglicismer, dvs. låneord fra engelsk. Anglicismer præger i høj grad moderne dansk, og lån fra engelsk kommer også til udtryk i sætningskonstruktioner samt de nye måder, vi bruger ord på. I denne episode har vi inviteret Henrik Gottlieb, emeritus, ph.d. & dr. phil. fra Institut for Engelsk, Germansk og Romansk, Københavns Universitet, til at gøre os klogere på, hvordan anglicismer opstår, hvor udbredt de er, hvordan de påvirker dansk og meget mere. Henrik kommer desuden med fire anbefalinger til dig, der ønsker at vide mere om anglicismer: - Echoes of English af Henrik Gottlieb, 2020. - Yes det er coolt fra Moderne Importord i Dansk, Sprognævnets konferenceserie bind 6, 2019. - Engelsk i dansk - er det et must? af Knud Sørensen, 1995. - https://www.nhh.no/en/research-centres/global-anglicism-database-network/.
Da muren faldt

Da muren faldt

2022-09-1322:49

Hvorfor blev Berlinmuren opført? Og hvorfor blev den væltet? Og hvordan er det lige den Kolde Krig hænger sammen med det hele? I denne episode af Vi elsker eksperter! gør Detlef Siegfried, professor på Institut for Engelsk, Germansk og Romansk på Københavns Universitet, dig klogere på Berlinmurens fald, de konsekvenser muren havde for tyskerne og de magtforhold, der dominerede Tyskland omkring perioden. Detlef kommer med tre anbefalinger til dig, som gerne vil vide mere om Berlinmurens fald: - 'Good Bye, Lenin!' Film fra 2003. - 'Die Mauer: Errichtung, Überwindung, Erinnerung' af Klaus-Dietmar Henke, 2011. - 'The Cold War: A World History' af Odd Arne Westad, 2017.
Bliv klogere på Voltaire, Frederik den 7., og hvordan oplysningstiden kom til udtryk i Europa og i særdeleshed i Danmark. I denne episode af Vi elsker eksperter! fortæller Jytte Lyngvig, ph.d.-studerende på Institut for Engelsk, Germansk og Romansk på Københavns Universitet, sjove og interessante historier om oplysningstiden og giver et indblik i, hvordan perioden trækker tråde til i dag. Jytte kommer med tre anbefalinger til dig, der ønsker at vide mere om oplysningstiden: - 'Oplysningens verden: Idé, historie, videnskab og kunst' udgivet på Århus Universitetsforlag, 2017. - 'Livlægens besøg' af Per Olov Enquist, 2010. - 'Candide' af Francois de Voltaire, 1759.
Engelsk dominerer både i Danmark og i resten af verden, hvorfor sproget også omtales som ”det globale lingua franca”. I denne episode af Vi elsker eksperter! er Dorte Lønsmann, Lektor på Institut for Engelsk, Germansk og Romansk, Københavns Universitet, med i studiet til en snak om, hvad et lingua franca egentlig er og hvorfor det lige blev engelsk. Dorte fortæller også om den rolle engelsk spiller i Danmark og hvilke problematikker, der er forbundet med det engelske sprogs status. Dorte kommer med to anbefalinger til dig, der gerne vil vide mere om engelsk som det globale lingua franca: - 'Danskerne og det engelske sprog' af Bent Preisler udgivet af Roskilde Universitetsforlag, 1999. - “English and Globalisation in Denmark: A Changing Sociolinguistic Landscape”. Læs mere her: https://cip.ku.dk/nyheder/2021/nyt-projekt-english-and-globalisation-in-denmark-a-changing-sociolinguistic-landscape/.
Populisme er et begreb, som ofte nævnes i forbindelse med politik og magtforhold. I denne episode af Vi elsker eksperter! udfolder Simon Cecchin Birk, ph.d.-stipendiat på Institut for Engelsk, Germansk og Romansk, Københavns Universitet, populismebegrebet og dets rolle i politik. Simon svarer blandt andet på om der er bestemte træk, der definerer en populistisk politiker og gør dig klogere på alt det, populisme er og ikke er. Simon kommer med fire anbefalinger til dig, der ønsker at vide mere om populisme: - 'The Populist Zeitgeist' af Cas Mudde udgivet af Oxford University Press, 2004. - 'Populism: A Very Short Introduction' af Cas Mudde og Cristóbal Rovira Kaltwasser udgivet af Oxford University Press, 2017. - 'Berlusconi og den moderne fyrste' af Gert Sørensen udgivet af Museum Tusculanums Forlag, 2008. - 1992 (TV-serie) instrueret af Giuseppe Gagliardi, 2015.
loading
Comments 
loading