DiscoverKLO - Danmarks Hyggeligste Monsterpodcast
KLO - Danmarks Hyggeligste Monsterpodcast

KLO - Danmarks Hyggeligste Monsterpodcast

Author: KLO

Subscribed: 1Played: 5
Share

Description

Hvad sker der når en Heksemesterinde, en Vampyrjæger og en Alkymist bladrer dybt i mørkets bog for at finde det ultimative monster? De starter en podcast, så du kan følge med på rejsen!
Vi taler om alt det mørke fra historien, kulturen, folklore og fantasy. Med 3 skarpe (og humoristiske) vinkler blotlægger vi i et afsnit et monsters styrker og svagheder, og endegyldigt afholder en episk turnering for at finde det ultimative monster!
Vi er ikke eksperter, blot hobbyister, entusiaster og kæmpe nørder med knap 100 års samlet interesse bag os!

KLO er:
Sofie Bové
Martin Kragballe
Casper Handberg
12 Episodes
Reverse
Ti monstre træder ind. Én vinder.I denne særlige sæsonfinale stiller vi alle sæsonens uhyrer op i den ultimative kamp – fra vampyrens blodsult og dragens ild, til zombiens smitte, spøgelsets hjemsøgelse og djævelens bedrag. Vi diskuterer styrker, svagheder og alt det, der gør et monster ikonisk – og forsøger at finde ud af, hvilket der egentlig ville vinde i en kamp.Vi har heksen med sin magi, døden med sin le, troldens fænomenhed, varulve med vilde kræfter og kraken fra havets dyb – og vi er ikke enige om meget.Men vi har det uhyggeligt sjovt.Hvem løber med sejren i MONSTERBRAWL?
I anledning af at vores helt egen Sofie er kunsthistoriker med speciale i hekse, har vi i afsnit 10 skruet lidt på formatet og sat fokus på to spændende vinkler på hekseskikkelsen – og hvordan hun har udviklet sig gennem historie, kunst og popkultur.Vi kigger nærmere på den vilde og mystiske Baba Yaga – en ikonisk figur i østeuropæiske folkesagn, som både skræmmer og hjælper. Hvordan passer hun ind i heksens historiske billede? Og hvorfor dukker hun op i Witcher, Hellboy – John Wick?! Vi tager også heksen ned fra koste og ind i børneværelset – fra de klassiske folkeeventyr til de mere komiske og elskelige hekse som Fullatrix fra Prop & Berta og Hexia de Trick fra Anders And. Og så runder vi heksen som et stærkt symbol i kvindekampen – fra frygtet outsider til feministisk ikon. Tænk Warren Manor, girl power og hekse som symbol på modstand og magt.Det her afsnit er fuld af både kloge ord, grin og en god dosis hekseri – lyt med nu!
Denne gang dykker vi ned i havuhyrernes verden – hvor menneskets fascination af havet møder vores dybeste frygt.Vi ser på de ødelæggende kræfter i myter som Moby Dick og den bibelske Leviatan, og på fortællinger om længsel, identitet og indre kampe gennem historien om Selkien. Og så er der selvfølgelig Kraken! Fra opdagelsesrejsendes beretninger til moderne videnskab ser vi på, hvordan dette mytiske væsen repræsenterer det ukendte og monstrøse fra havets dyb. Vi trækker tråde til virkelighedens kæmpe- og kolosblæksprutter – nogle af de mest gådefulde skabninger, som vi først har opdaget overraskende sent. Er du klar til at tage en dyb indånding og dykke ned i havets mysterier? Lyt med nu!
Denne gang tager vi en meget seriøs (men mest sjov) snak om trolde! Vi dykker ned i deres mange former – fra de mystiske underjordiske væsener i folketroen til deres rolle i naturen og menneskets forhold til dem gennem tiden.Men kan trolde og nisser egentlig være det samme? Diskussionen spidser til, når værterne ryger ud i enhøjst akademisk uenighed, der truer med at splitte podcasten for evigt (okay, måske ikke, men næsten).Vi runder også troldens udvikling fra skrækindjagende sagnvæsen til hyggelig børnefigur – og så tager vi en detour ind i Warcraft-universet, hvor troldene, trods deres unikke karakter, trækker tråde til de gamle myter.Er du klar til en tur ind i troldens verden – med lige dele nørderi og latter? Lyt med nu!
I dette afsnit handler det om varvæsener! Vi dykker ned i historiske varulveprocesser og fortæller om skikkelser fra dansk folketro som Maren, der rider mennesker i søvne. 🐺👻 Vi rejser også til Navajo-folkets legender om Skinwalkers og ser, hvordan historier om moderne møder med disse mystiske væsener lever videre på internettet. 👀🔥 Frygten for vildskaben der lurer indeni og menneskets indre dyriske natur er et fælles tema, som går igen i disse fortællinger – og vi undersøger, hvorfor de stadig fascinerer og skræmmer os. Er du klar til at konfrontere det dyriske? Lyt med nu!
Denne gang står Døden i centrum! Vi udforsker dens ikoniske skikkelse som Manden Med Leen og dykker ned i hans ophav og forbindelser til Kronos fra græsk mytologi. Vi taler også om døden som koncept i spil som Dark Souls og Elden Ring, hvor dens uundgåelighed spiller en central rolle, samt hvad der kan ske når man skruer på universets spilleregler og sætter Døden skakmat. Hvordan ville verden se ud uden dens tilstedeværelse? Kan man snyde Døden, eller finder den dig altid til sidst? Lyt med til en dyb og tankevækkende snak om døden, og hvordan vores forhold til den har formet dens mange skikkelser.
Denne gang går vi i dybden med spøgelser og deres mystiske verden! Vi starter med spiritismens storhedstid og ser på, hvordan fænomenet også førte til bondefangeri. Her får I hele historien om Harry Houdinis berømte "beef" med Sherlock Holmes-forfatteren Arthur Conan Doyle. Vi kigger også nærmere på de danske kirkegårdsgenfærd Helhesten, Gravsoen og Liglammet – mørke skikkelser fra vores egne folkesagn. Til sidst tager vi på en uhyggelig rejse til Ondskabens Hotel, både til virkelighedens Stanley Hotel og til Stephen Kings og Stanley Kubricks ikoniske versioner. Er du klar til gys og gåsehud? Så lyt med!
I dette afsnit ser vi nærmere på zombiens oprindelse i Vestafrika og dens centrale rolle i Vodou og Voodoo, hvor vi også undersøger dens forbindelse til den transatlantiske slavehandel. Vi sammenligner dette med de dødninge, der optræder i nordisk mytologi og sagaer, og afslutter med at dykke ned i zombien i biologisk forstand. Her kigger vi på svampen Cordyceps, som har inspireret den populære fortælling i The Last of Us, og hvordan naturen selv kan skabe zombielignende adfærd.
I dette afsnit dykker vi ned i Djævlens mange skikkelser, både i bibelsk og hedensk kunst. Vi udforsker hans rolle som den ultimative fjende i folkeeventyr, særligt hos Brødrene Grimm, og rejser videre gennem musikhistorien. Fra middelalderens Diabolus in Musica i kirketraditionerne, til romantikkens operaer, blues, black metal og moderne musikalske fusioner, beskuer vi den mørke majestæt og undersøger hvordan hans indflydelse har manifesteret sig i kunsten og kulturen gennem tiden.
I hele menneskets historie er vi blevet jagtet af skællede væsener med gule øjne og spidse tænder. Fra antikken, til norden, til den kristne middelalder i Europa og helt frem til moderne værker - Vi ser på dragen i alle dens former og skikkelser, og dykker dybt ned i hvad der præcis gør dragen til menneskets ældste fjende!
En vampyr er en mytisk skabning, der ofte beskrives som en udødelig, bloddrikkende skikkelse, der trives i mørket. I dette afsnit dykker vi ned i vampyrens oprindelse med fokus på klassiske fortællinger som Carmilla, og hvordan man traditionelt dræber en vampyr ved hjælp af sollys, hvidløg eller en træpæl gennem hjertet. Vi ser også på vampyren som humoristisk popkulturikon og dens udvikling fra frygtindgydende væsen til en mere underholdende og selvironisk figur i moderne medier.
Hvad sker der når en Heksemesterinde, en Vampyrjæger og en Alkymist bladrer dybt i mørkets bog for at finde det ultimative monster? De starter en podcast, så du kan følge med på rejsen! Vi taler om alt det mørke fra historien, kulturen, folklore og fantasy. Med 3 skarpe (og humoristiske) vinkler blotlægger vi i et afsnit et monsters styrker og svagheder, og endegyldigt afholder en episk turnering for at finde det ultimative monster! Vi er ikke eksperter, blot hobbyister, entusiaster og kæmpe nørder med knap 100 års samlet interesse bag os! Velkommen til Klo!
Comments