Heksen - Forfulgt, Frygtet & Forbandet Sej - KLO Afsnit 10
Description
I anledning af at vores helt egen Sofie er kunsthistoriker med speciale i hekse, har vi i afsnit 10 skruet lidt på formatet og sat fokus på to spændende vinkler på hekseskikkelsen – og hvordan hun har udviklet sig gennem historie, kunst og popkultur.
Vi kigger nærmere på den vilde og mystiske Baba Yaga – en ikonisk figur i østeuropæiske folkesagn, som både skræmmer og hjælper. Hvordan passer hun ind i heksens historiske billede? Og hvorfor dukker hun op i Witcher, Hellboy – John Wick?!
Vi tager også heksen ned fra koste og ind i børneværelset – fra de klassiske folkeeventyr til de mere komiske og elskelige hekse som Fullatrix fra Prop & Berta og Hexia de Trick fra Anders And.
Og så runder vi heksen som et stærkt symbol i kvindekampen – fra frygtet outsider til feministisk ikon. Tænk Warren Manor, girl power og hekse som symbol på modstand og magt.
Det her afsnit er fuld af både kloge ord, grin og en god dosis hekseri – lyt med nu!















