Claim OwnershipBogfolk
Subscribed: 706Played: 4,740
Subscribe
© 2025 Copyright 2018, Politiken
Description
Vi dykker ned i og diskuterer litterære tendenser og udgivelser. Jes Stein Pedersen er vært for Politikens podcast om litteratur.
I redaktionen: Jes Stein Pedersen og Lise Garsdal
I redaktionen: Jes Stein Pedersen og Lise Garsdal
93 Episodes
Reverse
Kim Fupz Aakeson har skrevet et væld af børnebøger, men også flere tv-serier og voksenromaner om, hvad der foregår bag nogle af landets højeste mure. Hans seneste roman hedder 'Skyggen foran mig'. Det er tredje bind i en trilogi, der omfatter Bådens navn fra 2019 om en fængselspræst, der selv bærer på stor skyld og Fangeleg fra 2021 som blev til DR-serien Huset om tre fængselsbetjente med hver deres hemmelighed. I denne udgave af Bogfolk taler jeg med Fupz Aakeson om straf og tilgivelse og det der rører sig i hovedpersonen i ’Skyggen Foran mig’, som af sine medfanger bliver kaldt Paven, fordi han har læst Bibelen hele to gange, mens han rusker tremmer for drabet på sin samleverske. Paven har fået 12 år og vil ikke prøveløslades. Hvorfor ikke?, spørger jeg Fupz Aakeson, der i sin research har talt med mange tidligere fangere, herunder mordere, og med fængselspræster.See omnystudio.com/listener for privacy information.
Denne podcast blev første gang sendt d. 29. maj 2024. At læse Marianne Larsens digte er som at træde ind i en have. Hun debuterede i lyrik-tidsskriftet Hvedekorn i 1969 og i bogform i 1971 med digtsamlingen ’Koncentrationer’. I dag modtager hun Politikens Frit Flet-pris, en lillesøsterpris til Politikens litteraturpris, for sin utrættelige indsats for nu i 50 år at have fornyet poesien og alligevel stadig være umiskendeligt den samme. Marianne Larsen har også netop vundet Kritikerprisen for sin seneste digtsamling ’Den morgen jeg tilfældigvis ikke var et insekt i september’.See omnystudio.com/listener for privacy information.
Denne podcast blev første gang sendt d. 20. september 2024. Digteren Marianne Larsen har en bibliografi der er mere omfattende end de fleste menukort. Siden debuten i 1971, ’Koncentrationer’, har udgivelserne sjældent haft mere end et par år mellem sig. Den nyeste hedder ’på en skala fra havblik til forestillinger om lettelsens suk’, og den og dens skaber handler denne uges Bogfolk om. Vikarvært Felix Thorsen Katzenelson har besøg af forfatter, oversætter og kritiker Mathilde Moestrup. Hun har både læst og mødt Marianne Larsen, og giver en indflyvning i digterens bagkatalog. Sammen læser de Marianne Larsens nyeste, der, meget ’Larsensk’, barnligt leger med sproget. Her kan man ’grønme’ i stedet for at rødme, og man kan blive ’visnet slorslået til’ i smukke efterårsfarver. Og samtidig med at Marianne Larsen holder fast i 70’er-digtningens slagfærdighed, så er der ofte både kække smil og andre finurligheder at støde på.See omnystudio.com/listener for privacy information.
I Haruki Murakamis fortællinger kan alt ske. En mand kan blive beordret til at finde et bestemt får i en anden del af Japan eller et klædeskab giver adgang til den underjordiske verden. Murakamis univers er som mystiske portaler til nært beslægtede verdener, men består også af katte, jazz og særligt mænd, der leder efter kvinder. Det er Mette Holm, som igennem tiden er blevet Murakamis danske oversætter, der er ugens gæst i Bogfolk. Hun fortæller om det magiske univers, om hvordan han fortryller selv dagligdagen, og hvordan det er at tage til Japan for at tilbringe tid med forfatteren selv. Den japanske forfatters litterære univers er blevet beskrevet som mystisk, surrealistisk og filosofisk med en 'kafkask' behandling af temaerne som fremmedgørelse og ensomhed. Lyt med på dagens afsnit og få en tur igennem portalen ind i denne betagende verden. See omnystudio.com/listener for privacy information.
Hvordan begyndte antisemitismen i Europa? Hvilke dramatiske konsekvenser fik den? Det fortæller to vellykkede danske romaner om på hver sin måde. Den ene foregår i miljøet omkring et kloster i 1100-tallets England. Den anden i en KZ-lejr, hvor der udføres sjælsrystende forsøg på levende jøder under Anden Verdenskrig. I denne udgave af Bogfolk taler litteraturredaktør Jes Stein Pedersen med forfatterne Harald Voetmann, som har skrevet ’Lysmesse’ om klosteret i middelalderen og Simon Pasternak, der har skrevet ’Hemmelighedsbærer’ om nazismens grufulde eksperimenter. Tilsammen to romaner, der på fremragende vis stiller skarpt på fortællingers magt – og konsekvenser.See omnystudio.com/listener for privacy information.
På årets Bogforum talte litteraturredaktør Jes Stein Pedersen med tre danske forfattere, som alle er aktuelle med nye bøger. Men det var andres bøger, han talte med dem om. Bøgerne de ville ønske, at de selvthavde skrevet. De tre forfattere er Sara Alfort, som har specialiseret sig i bøger om oversete kvinder i historien. Jesper Stein, som er kendt for krimiserien om Axel Steen og sine personlige romaner om alkoholisme og om at være alenefar. Og Iben Mondrup, som har skrevet med skånselsløs ærlighed om familie, oprindelse og tilknytning. Det blev til en samtale med fokus på kvaliteterne i Agnes Henningsen, Kerstin Ekman og Per Hultbergs bedste bøger, men også om andre forfattere. Og så på det store spørgsmål: Hvornår kan man overhovedet sige, at en bog er god? See omnystudio.com/listener for privacy information.
Litteraturformidler Lea Fløe Christensen mener, vi befinder os midt i en læserrevoulution.Igennem sit arbejde på Krogerup højskole, i litteraturbaren Brøg i København og som underviser for bibliotekarer har hun mødt mange, der er gået i stå med læsningen. Ofte fordi de læser det, man bør læse i stedet for det, de egentlig har lyst til.»Du skulle vide, hvor mange voksne mennesker, der står og undskylder deres læsesmag«, siger hun i Bogfolk:»Det er rystende! Og jeg synes, det er så ærgerligt«, fortæller hun i Bogfolk.Men det vil hun gøre op med.I bogen ’En mand med en ged på side 251’ fortæller hun om læsermøder gennem årene og giver gode råd.Og hvis man den type læser, som bestemt ikke har lyst til at få lektier for, men bare gerne vil læse en god bog, så er der opmuntring af hente hos Fløe Christensen.»Vi skal sætte fokus på læseren i stedet for bogen. Fordi jeg tror vitterligt på, at hvis vi gør det, er der flere, der får et læseliv, de er glade for«, siger Lea Fløe Christensen.See omnystudio.com/listener for privacy information.
Hvis der er noget stort set alle, jeg kender, siger de har behov for, er det fordybelse. Mange af dem har lyst til at fordybe sig i en bog, lade sig opsluge, forsvinde, være i flow i læsningens dybhav. Det oplevede jeg senest, da jeg glemte at stå af toget, fordi jeg blev opslugt af Harald Voetmanns fremragende roman ’Lysmesse’. At fordybelse er efterspurgt er ikke underligt, for alt er oppe i tempo i vore dage og i længden er det ikke nok at lade sig nære af alle de tilbud om hurtig underholdning, som det er så nemt at sige ja til. Præcis det har Kristiane Hauer, der er læseforsker ved Aarhus Universitet, skrevet en lille pamflet om, og derfor har jeg inviteret hende til en samtale i ’Bogfolk’. Pamfletten hedder ’Fordybelse’ og er del af serien Tænkepauser fra Aarhus Universitet. Den er fuld af kloge ord som filosoffer, psykologer og forfattere har sagt og skrevet om forskellige former for fordybelse. Fra stille kontemplation, til immersion i virtuelle verdener og flow. Selv tager Hauser fra tid til anden på ’detox’ i et nonnekloster. Her finder hun fred og ro til at fordybe sig – og skrive. Hauer citerer en forsker der skelner mellem at være ’hyper’ og ’dyb’ i måden at tænke på. I vores samtale fortæller Hauer, at mennesker måske engang var programmerede til at være ’hyper’, fordi det var nødvendigt for at overleve. Først efterhånden, som der opstod tryggere rammer, kunne man tillade sig den luksus at fordybe sig.See omnystudio.com/listener for privacy information.
Var det CIA, der skød Kennedy? Var 11. september i virkeligheden et ’inside job’, og hvad er der egentlig med de der illuminatier? Ugens gæst i Bogfolk er historiker, journalist og dokumentarist Ole Retsbo, hvis nye bog gennemgår historiens mest indflydelsesrige konspirationsteorier. Retsbo fortæller bl.a. om de danske hekseafbrændinger i 1500-1600-tallet, som han mener er den mest udbredte konspirationsteori i Danmark gennem historien: »Selvom vi ikke tænker det på den måde, var det en klassisk konspirationsteori. Store del af befolkningen var overbevist om, at hekse var i ledtog med Djævelen med det mål at undergrave kristendommen«, siger Retsbo. Den centrale ide i moderne konspirationsteorier er forestillingen om en hemmelig elite, der trækker i trådene. Den tanke har rødder i tiden omkring den franske revolution og det 1000 siders værk, den franske præst Augustine Barruel skrev i 1797. For Retsbo er Barruel den moderne konspirationsteoris stamfader. Tankerne fra det over 200 år gamle værk genfinder Retsbo i eftertidens utallige teorier om hemmelige selskabers forsøg på at tippe verdensherredømmet.See omnystudio.com/listener for privacy information.
Peter Øvig Knudsen, prisbelønnet forfatter og journalist, har skrevet en bog om, hvor godt det har været for ham at ryge pot gennem 45 år. Det har hjulpet ham som forfatter og elsker. Både bøger og sex er blevet bedre af at ryge den tørrede cannabis. Samtidig mener han, at det bedste, man kan gøre med sit liv, er at lade være med at bruge rusmidler. Også legale som alkohol. »Hele mit voksne liv har jeg haft stor glæde af at ryge pot«, skriver han i bogens første linje. »Men jeg har også mødt mennesker, som har ødelagt år af deres liv ved at gøre det samme. Mellem de to yderpoler er denne bog spændt op«, skriver han. I ugens Bogfolk taler litteraturredaktør Jes Stein Pedersen med Peter Øvig om, hvorfor han har skrevet en bog om et rusmiddel, som det er forbudt selv at dyrke.See omnystudio.com/listener for privacy information.
Have eje own/ only kun alone I Helle Helles forrige roman ’Hafni fortæller’ tog Hafni oven på sin skilsmisse på smørrebrødsrejse fra Frederikssund over Fyn til Sønderjylland. Nu er hun 51 år og turen er gået til sydengelske Brighton, hvor hun har lejet 29 kvadratmeter på 10. sal med udsigt til Den Engelske Kanal. Hjemme i DK har hun to voksne børn, i håndtasken har hun en Nokia-mobil og planen er, at hun vil lave sig selv helt om, meeen sådan går det ikke. »At tænke fremad er, som du ved, heller ikke min spidskompetence«, som hun skriver til en veninde hjemme i DK. ’Hey Hafni’ er blevet rost til skyerne for sin sprogekvilibrisme, og en anmelder kaldte den intet mindre end en ’smilepæl’ i dansk gak. Det skyldes ikke mindst, at Hafnis interesse for ord – nu også engelske - sætter herlige spor i fortællingen. I 'Bogfolk' fortæller hun litteraturredaktør Jes Stein Pedersen om sit eget slægtskab med Hafni, og om hvor vigtigt det er, at fortællingerne foregår i et grundlæggende venligt univers.See omnystudio.com/listener for privacy information.
De to små digtsamlinger af Mikael Josephsen, en hvid og en blå, hedder 'Mit Sted 1' og 'Mit Sted 2'. Stedet er nogle gange en campingvogn, andre gange hans søsters kolonihaveforening, eller hans lejlighed i Svendborg. Men ’Mit sted’ har også at gøre med alder, erfaringer og udfordringer. Det sted digter Josephsen skriver fra, er det sted, man kan ankomme til efter en opvækst med en voldelig far, og en mor, der var alkoholiker og foregreb sig på ham. »Fra de dårlige forældre/kommer kunstnerne frem og/fortæller om de levende fugle/ de så gennem trods«, hedder det i et digt. Han kender selv til misbrug af alkohol og stoffer og fortæller i ugens 'Bogfolk' om den måde, hans barndom har præget ham. Mikael Josephsen, er 63 år, far til to, opvokset i Nordsjælland og ophavsmand til en række digtsamlinger og et par romaner. Debuten kom med samlingen ’Havet under huden’ i 1998. Han har modtaget legater fra både Statens Kunstfond, Statens Litteraturfond og Litteraturrådet.See omnystudio.com/listener for privacy information.
Så blev det december, gaveræset er begyndt, men fortvivl ikke, for i denne udgave af ’Bogfolk’ får du en håndfuld gode råd fra et par garvede læsere. De to garvede læsere er Dan Gildin Kragelund, chef for Boghallen i Politikens Hus og Arnold Busck, og fra Politikens litteraturredaktør, Jes Stein Pedersen.Overordnede råd: Hårde pakkker under træet er godt. Giv digte, de er ikke så dyre. Vær nysgerrig - både som giver og som modtager. Og til sidst - udfordr både den gode og den dårlige julestemning.Undervejs kommer de to blandt mange andre omkring forfatterne Amina Elmi, Theis Ørntoft, Kristian Bang Foss, Mathilde Walter Clark, Tone Ottilie og en bog på 2,5 kilo. See omnystudio.com/listener for privacy information.
See omnystudio.com/listener for privacy information.
Han er kun 26 år, men Nicklas Brendborg jagter det evige liv og betragter det ikke som biologisk umuligt, at mennesket på et tidspunkt kan undslippe døden.Men det kræver, at videnskaben hjælper til, og at man selv gør en indsats.I ’Gopler ældes baglæns’, som er solgt til udgivelse i 23 lande, fortæller Brendborg, der forsker i molekylærbiologi, hvordan motion, faste, bloddonation, fornuftig kost, tandtråd og et liv i fællesskab med andre, kan holde kroppen ung og sjælen sund.For Brendborg ligger naturvidenskabens kamp mod aldring i direkte forlængelse af samfundets udvikling i øvrigt. Kampen mod aldring er ifølge ham civilisationens næste evolutionære skridt.I slutningen af udsendelsen kommer litteraturredaktør Lise Garsdal forbi og fortæller om aktuelle bøger og litteraturdebatter.Lyt med her!See omnystudio.com/listener for privacy information.
Årets hidtil bedste ungdomsbog kaldte Politikens anmelder ’Pixie lever stadig', Sofie Riis Endahls sjette udgivelse. En anden anmelder kaldte romanen en modig og sårbar fortælling. Romanen foregår i gymnasietiden, hvor det går vildt for sig med sex og sprut i stride strømme, men hvor ensomheden og følelsen af utilstrækkelighed kan ramme hårdt.Hun er født i 2000, debuterede som 17-årig med den anmelderroste 'Sindstequila'. Derefter kom ungdomsromanerne 'Øjebliksbilleder', 'Efterskælv', 'Smuk, smukkere, smukkest' og chatromanen 'Undskyld, men jeg har ingen andre steder at gå hen'.Sofie Riis Endahl læser til daglig machine learning og datavidenskab på Københavns Universitet, når hun ikke skriver bøger. See omnystudio.com/listener for privacy information.
Anna er au pair i Paris, og efter at have arbejdet for syv familier har hun fået et dybt indblik i forholdet mellem børnene og deres forældre. At være au pair er nemlig også at være en slags spion - en, der ender med at vide alt. Om det beskidte undertøj og børn, der får for lidt omsorg.Bergman, der er født i 1988 og uddannet fra Forfatterskolen, er svensk, men har skrevet sin bog på dansk. Hun bor på Amager, hvor hendes egne børn er i børnehave, mens hun skriver. Hun debuterede med novellesamlingen 'Salt' i 2017 og er nu nomineret for 'På undersiden af dagen', der handler om en au pair, der bliver så længe i dette særlige omsorgsarbejde, at hun forpasser chancen for selv at få familie og børn.'På undersiden af dagen' er en af syv bøger, der er indstillet til Politikens Litteraturpris 2021.Lyt med.See omnystudio.com/listener for privacy information.
'Danmark før os' præsenterer 50 genstande med tilhørende historier fra Danmarks fortid. En ravamulet, der er 12.000 år gammel, et fjernsyn fra Philips fra 1956 og en ottehundrede år gammel mursten med et fodaftryk i, fordi en eller anden engang satte foden i det endnu våde ler.Den gennemgående skribent er Rane Willerslev, Nationalmuseets direktør, og for ham er historie altafgørende. Han vil suge danskerne til Nationalmuseet gennem fascinerende historier.Men hvad skal vi med fortiden? See omnystudio.com/listener for privacy information.
Året går på hæld, vi er stadig i krise, og i denne uge blev den skærpet i form af nye restriktioner. Vi har inviteret professor i statskundskab og forfatter til bogen 'Krisesamfundet' Mikkel Vedby Rasmussen i studiet for at gøre os klogere på, hvad kriser gør ved os. See omnystudio.com/listener for privacy information.
Man kan ikke adskille politik og det eksistentielle drama. Det mener Rune Lykkeberg, der er aktuel med bogen 'Samtaler om Shakespeare'. Derfor undersøger han gennem verdens mest kendte dramatiker, William Shakespeare, de eksistentielle dilemmaer, vi som mennesker står midt i. Vil man forstå den moderne verden, skal man læse Shakespeare.See omnystudio.com/listener for privacy information.
Comments
Download from Google Play
Download from App Store
United States