Kim Fupz Aakesons bog blev anmeldt af 12 hårdkogte kriminelle i en bogklub – lige foran ham. Her er, hvad han fik ud af det
Description
Kim Fupz Aakeson har skrevet et væld af børnebøger, men også flere tv-serier og voksenromaner om, hvad der foregår bag nogle af landets højeste mure.
Hans seneste roman hedder 'Skyggen foran mig'. Det er tredje bind i en trilogi, der omfatter Bådens navn fra 2019 om en fængselspræst, der selv bærer på stor skyld og Fangeleg fra 2021 som blev til DR-serien Huset om tre fængselsbetjente med hver deres hemmelighed.
I denne udgave af Bogfolk taler jeg med Fupz Aakeson om straf og tilgivelse og det der rører sig i hovedpersonen i ’Skyggen Foran mig’, som af sine medfanger bliver kaldt Paven, fordi han har læst Bibelen hele to gange, mens han rusker tremmer for drabet på sin samleverske.
Paven har fået 12 år og vil ikke prøveløslades. Hvorfor ikke?, spørger jeg Fupz Aakeson, der i sin research har talt med mange tidligere fangere, herunder mordere, og med fængselspræster.
See omnystudio.com/listener for privacy information.




