I denne podcast udforsker vi, hvordan vi kan blive mere opmærksomme og bevidste, når livskraften banker på. Ofte er vi så optaget af vores egen lille personlige tænkning, at vi overhører den guidance, som hele tiden er tilgængelig for os. Når vi falder til ro, læner os tilbage og slipper vores egen lille personlige tænkning - opdager vi, at vi altid har adgang til det, der er bedst for os via livskraften - helt uden at skulle kæmpe for det. Fra det sted, i tillid til livskraftens uendelige intelligens, bliver livet langt enklere og nemmere. Podcasten er med psykolog Anne Stærk Dickenson og psykoterapeut Belinda Donkin.
Mange kan sikkert genkende lysten og trangen til at få andre til at se det samme som vi selv har set med hensyn til forståelsen omkring De Tre Principper. Vi har lyst til at stille os ind på Rådhuspladsen - og råbe det ud til hele verden. Men sjovt nok, så er det ikke hverken nemt eller hensigtsmæssigt at “omvende” andre, for ingen gider at få proppet noget ned i halsen. Alligevel, så kan vores egen transformation brede sig næsten umærkeligt til vores relationer. Lyt med når Anne og Belinda fortæller om den erfaring fra deres eget liv. Podcasten er med psykolog Anne Stærk Dickenson og psykoterapeut Belinda Donkin.
De fleste af os er, i en vis udstrækning, påvirket af skyld og skam over ting, vi har gjort eller ikke har gjort i fortiden. De fleste kan også genkende den vrede, vi kan føle imod andre mennesker, fordi vi har følt os uretfærdigt behandlet eller misbrugt på den ene eller den anden måde. I denne podcast tilbyder vi en ny vinkel på de begrænsende tanker, der kan opleves som et fængsel, der forhindrer os i at leve livet fuldt ud. Podcasten er med psykolog Anne Stærk Dickenson og psykoterapeut Belinda Donkin.
I dag kigger vi på ego, og hvad begrebet i virkeligheden dækker over. Vi fortæller også, hvorfor egoet ikke er noget, vi kan slippe af med - og hvorfor det heller ikke giver mening at kæmpe med det. De Tre Principper øger bevidstheden om vores lille personlige selv og den upersonlige og meget større livskraft, og dermed træder egoet stille og roligt mere og mere i baggrunden Bogen vi taler om hedder "No self, no problem" af Chris Niebauer. Podcasten er med psykolog Anne Stærk Dickenson og psykoterapeut Belinda Donkin.
Hvad hvis der kun findes kærlighed og frygt? Hvad hvis begge har mange ansigter og måder at vise sig på, men at der under det hele kun findes to mulige linser at se verden igennem? Og hvad hvis begge aldrig kan være lavet af andet end de tanker, vi oplever i nuet – og i virkeligheden udspringer af det samme grundstof: Princippet tanke? Lyt med, når vi endnu engang peger på den enkelhed, der ligger i De Tre Principper. Podcasten er med psykolog Anne Stærk Dickenson og psykoterapeut Belinda Donkin.
Måske kender du til det dilemma, der opstår, når du egentlig har lyst til at sige nej, når du bliver spurgt om noget - men ender med at sige ja, fordi du er bange for at træde nogen over tæerne, eller for de konsekvenser, dit nej vil medføre. I det rum af uærlighed kan der opstå en hel masse uro. For når du siger ja - og egentlig ikke er ærlig, kan du ende med at sige nej til dig selv. Podcasten er med psykolog Anne Stærk Dickenson og psykoterapeut Belinda Donkin.
Alle mennesker har brug for omsorg, både for sig selv og for andre. Et gammelt ordsprog siger, at omsorg og venlighed for andre bærer lønnen i sig selv. Omsorg er en del af vores menneskelige DNA. Men den omsorg kan, helt uskyldigt, også blive skruet for højt op, så den kommer til at spænde ben for vores eget, og andres, menneskelige potentiale. I dag taler Anne og Belinda om, hvordan vi kan blive mere bevidste om, hvornår omsorg er sund og berigende - og hvornår den bliver det stik modsatte. Podcasten er med psykolog Anne Stærk Dickenson og psykoterapeut Belinda Donkin.
Måske kan du genkende fornemmelsen af at have lyst til at blande dig i, hvordan livet vælger at udfolde sig. Det kan både gælde dit eget liv, men også i høj grad andres liv. “Hvis jeg var ham eller hende, så ville jeg…..” tænker vi, eller “hvis bare det her skete, ville alt være godt”. I denne podcast taler vi om, hvorfor det slet ikke giver mening at forsøge at styre andres liv i en bestemt retning - og hvorfor livet bliver så meget lettere at leve, når vi har tillid til, at livskraften til enhver tid har fuldstændig styr på hvad der er bedst for os - og for det store hele. Podcasten er med psykolog Anne Stærk Dickenson og psykoterapeut Belinda Donkin.
I dagens podcast udforsker vi den manglende logik i det, vi oplever om os selv og verden. Alle vores oplevelser er så godt lavet, at vi konstant bliver narret til at tro, at de selvfølgelig er en afspejling af virkeligheden. I dag dykker Anne og Belinda, ved hjælp af både egne eksempler og historier fra klienter, ned i, hvordan vores oplevelser i virkeligheden er lavet, og hvordan vi undgår at blive narret og snydt - gang på gang. Podcasten er med psykolog Anne Stærk Dickenson og psykoterapeut Belinda Donkin.
I dag taler vi om de to forskellige domæner: Omstændigheder og Oplevelse. Vi er vant til at tænke: “Ja, ja - det er da klart at jeg har det, som jeg har det, fordi X, Y eller Z. Eller: “Ja, ja - jeg ved godt, at det bare er tanker og følelser, men….”. Én ting er at få øje på det, en anden ting er at forstå dybden i at vores omstændigheder og vores oplevelse reelt ingen sammenhæng har. I denne podcast inviterer vi dig til at skridtet lidt videre ind i forståelsen, for at opdage hvor meget frihed der ligger og venter. Der er blot lige noget, du skal få øje på først. Link til video med Michael Neill: https://youtu.be/8gqYy8zLGA4?si=2xQPn2AiPfERSFE3 Podcasten er med psykolog Anne Stærk Dickenson og psykoterapeut Belinda Donkin.
Et af de spørgsmål, som vi får mest, er: "Hvad skal jeg gøre for at få det godt?”. Og det giver rigtig god mening at stille det spørgsmål, når man har det skidt. Vi er nemlig vant til at skulle handle for at opnå resultater. I podcasten fortæller Belinda om hendes erfaringer og indsigter omkring mennesker, der lider af søvnudfordringer, som i den grad gerne vil handle sig til ro, mens Anne peger på, hvornår det faktisk giver mening at “gøre noget”, og hvornår det at “gøre noget” bare gør det oplevede problem endnu større. Podcasten er med psykolog Anne Stærk Dickenson og psykoterapeut Belinda Donkin.
Overgivelse kan give associationer til noget, der kan opleves skræmmende. Implicit i ordet ligger nemlig “at give slip”, og hvis vi giver slip, så mister vi jo samtidig kontrollen - med risiko for at alting falder fra hinanden. Men er det sådan, det hænger sammen? I denne podcast peger vi på det uendelig smukke, der altid er tilgængeligt for os, når vi forstår den tryghed, ro og sikkerhed der ligger i at overgive os til Livskraften. Den Livskraft der er så uendelig meget mere intelligent og kreativ end os. Podcasten er med psykolog Anne Stærk Dickenson og psykoterapeut Belinda Donkin.
De Tre Principper er ikke en metode, men en forståelse. Det kan kræve en vis tilvænning at forstå hvad det indebærer og at se, hvor lidt vi egentlig selv skal gøre, for at få det godt. For kan forandring bare komme af sig selv? Vi er så vant til at flytte rundt på de tanker vi allerede kender, og som vi har tænkt tusindvis af gange – og nu skal vi i højere grad vænne os til at læne os tilbage og overlade roret til visdommen, der hele tiden tilbyder noget nyt og friskt. Kan det være så simpelt? Podcasten er med psykolog Anne Stærk Dickenson og psykoterapeut Belinda Donkin.
I denne podcast skal vi en tur ud i verden. Belinda får en indsigt i en lufthavn om en gammel historie, der har klistret til hende. Livet tager over, og det - der før føltes som en belastende begrænsning - bliver pludselig opløst og giver plads til noget helt nyt. Anne forklarer, hvordan oplevelser fra fortiden kan “slå rod” i os som tanker og overbevisninger, men ikke mere end at de kan ændres på et splitsekund, når vi vågner op – og lader livet vise os vejen. Podcasten er med psykolog Anne Stærk Dickenson og psykoterapeut Belinda Donkin.
I dag udforsker vi referencepunkter i vores erindring. Ligesom alt andet tankestof, er disse lavet så realistisk, at de kan opleves virkelige. Belinda henviser igen til bogen “Kan man tænke sig rask” af Thomas Breinholt. I den forbindelse kommer vi omkring søvn og udfordringer omkring søvn, der kan få tvunget selv den sejeste i knæ. Eller - kan det nu også det? Lyt med når vi folder emnet ud - og tilbyder nye vinkler på oplevelser fra fortiden, der tilsyneladende stadig har en negativ indvirkning på os i nuet. Podcasten er med psykolog Anne Stærk Dickenson og psykoterapeut Belinda Donkin.
Hvordan kan vores tanker være upersonlige, når stort set alt hvad vi tænker handler om os selv: Hvem er jeg, hvad synes jeg om dette eller hint, hvad tænker de om mig, hvad vil det her betyde for mig, hvad skal jeg gøre osv. osv. I denne podcast forklarer vi hvorfor tanker ikke er personlige, i ordets bogstavelige betydning, og hvorfor det kan være så frisættende at få øje på lovmæssighederne bag De Tre Principper. Podcasten er med psykolog Anne Stærk Dickenson og psykoterapeut Belinda Donkin.
I dag taler vi om det paradoks, der ligger i, at vores talte ord har energetisk magt og samtidig (ifølge De Tre Principper) ingen magt har - i hvert fald ikke ud over den magt, vi selv tillægger dem. Vi ser på, hvordan det hænger sammen. Det har betydning for vores forståelse af, hvorvidt vi kan smitte hinanden med ord, tanker og energi. Anne er i den forbindelse blevet inspireret af bogen “De fire leveregler” af Don Miguel Ruiz, mens Belinda igen kommer omkring den persiske digter Rumi og hans; “The three gates of speech" der hjælper os til at blive mere bevidste om det vi sender ud i verden. Podcasten er med psykolog Anne Stærk Dickenson og psykoterapeut Belinda Donkin.
I dag udforsker vi begreberne Fixed Mindset og Growth Mindset. Man kan groft sagt - og meget forenklet - tale om enten at være i livet på en tillidsfuld, nysgerrig og lærende måde (Growth Mindset) - eller være i livet med afsæt i frygt, uro og uvilje imod forandringer (Fixed Mindset). Vi taler også om, hvordan det (heldigvis) er muligt at skifte det ene ud med det andet - og hvordan De Tre Principper kan være en kæmpe inspiration og hjælp i den sammenhæng. Podcasten er med psykolog Anne Stærk Dickenson og psykoterapeut Belinda Donkin.
Denne uges podcast starter med citatet “To rest in the unknown”. Vi udforsker, hvad der sker, når vi - i tillid til livskraften og til os selv - vover at tage beslutninger uden nogen idé om, hvor det vil føre os hen. Vi ser på om det er muligt at finde ro i uvished. Lyt med, når Anne deler en stor beslutning omkring hendes arbejdsliv, som har givet anledning til mange indsigter, både hos hende selv og hos Belinda. Podcasten er med psykolog Anne Stærk Dickenson og psykoterapeut Belinda Donkin."
Nuet er det eneste vi har. Alt andet er enten overstået og slut (fortiden) eller ikke ankommet endnu (fremtiden). Ikke desto mindre bruger de fleste af os enormt meget tid på at rode rundt i tankerne om begge dele. Vi gør det, fordi vi enten forsøger at tænke os til kontrol ved at forberede os på fremtiden - eller finde frem til årsager og forklaringer ved at analysere fortiden. Det har bare den konsekvens, at vi lever i tankerne i stedet for at være til stede i livet her og nu. I denne podcast kaster vi lys over, hvorfor det giver mening at være så meget som muligt i nuet. Det giver ro, overblik og ikke mindst klare tanker, der guider os i livet fra øjeblik til øjeblik. Podcasten er med psykolog Anne Stærk Dickenson og psykoterapeut Belinda Donkin.