En snak om hestetræning

From Tradition to Transformation – Reimagining Welfare Horse Sports 🐴✨ Lisa Ashton is back Last time, we talked about social license to operate – this time, we take the conversation further. And wow… there's a lot to unpack. Lisa is not only a brilliant thinker but also someone who dares to challenge the status quo. She joins me again to talk about the future of equestrian sports, and the deep, sometimes uncomfortable questions we all need to ask ourselves if we want to do better by our horses. 🎙️ Lisa Ashton is: Senior Lecturer, Equine Welfare Scholar, Equitation Science Consultant, recently appointed ISES Education Officer – and author of the upcoming book 'Welfare Horse Sports. A Blueprint for Positive Change' (yes, we talk about the book too) In this episode, we dive into: ⚡ Can you save a horse by beating it? Or could the situation have been solved much earlier — with understanding, evidence, and empathy? ⚡ How we move from punishment and tradition to compassionate, science-based methods – without losing the depth and complexity of the conversation. ⚡ And why building brave, supportive communities of practice is the way forward if we want lasting change. This is one of those episodes where you might want to pause, reflect, and rewind. And I hope it sparks new thoughts — and maybe even new actions — in your own equestrian journey.

Bag dagens, og årets, sidste låge i "Juletræningstanker" gemmer Susan Kjærgård fra Blue Berry Hill sig endnu engang, og sammen runder vi julekalenderen af med en samtale, som på sin egen måde får samlet op på flere af de vigtige pointer og tanker fra julekalenderen. Vi taler om hvorfor det er vigtigt at forstå principerne bag læringsteori og ikke bare se det som regler. De grundlæggende principper hjælper os med at forstå hestens adfærd, strukturere vores træning og justere, når noget ikke virker. Om hvorfor læringsteori og klassisk konditionering ikke er "noget abstrakt", men noget der allerede påvirker hesten – uanset om vi er bevidste om det eller ej. Vi taler om, hvor afgørende det er at kunne læse hesten. At se signalerne, før konflikten opstår. At turde ændre vores tilgang, når det vi gør, ikke hjælper – også selvom det er det, vi altid har gjort. Og om hvordan små justeringer ofte kan skabe store forandringer, hvis de tager udgangspunkt i hestens oplevelse. Samtalen bliver også en refleksion over udviklingen i hesteverdenen. Selvom det ikke altid føles sådan, så er der sket meget. Bevidstheden om etik og velfærd er vokset, ikke mindst fordi sociale medier har gjort det umuligt at kigge væk. Det er f.eks. tydeligt når man ser kommentarsporet på grimme videoer på nettet. Men der er stadig langt igen – og især hvis vi kun rydder op i overfladen og ikke tør tage fat i de grundlæggende strukturer. For mig har denne julekalender været præget af én ting frem for alt: Taknemmelighed. Taknemmelighed for alle jer, der har lyttet med. For gæsterne. For samtalerne. Og for det fælles værdigrundlag, som igen og igen er dukket op: ønsket om at gøre det bedre for hestene at være heste.

Bag dagens låge i "Juletræningstanker" har jeg endnu engang besøg af Randi Frost, og samtalen i dag blev både varm, håbefuld og samtidig ret skarp. Vi starter med noget af det, Randi har været allermest glad for ved at lytte med på julekalenderen: At høre så mange forskellige hestemennesker, med vidt forskelligt afsæt i hesteverdenen – men med et tydeligt fælles værdigrundlag. Et fælles ønske om mere for hestene. At de bliver set og hørt. At deres basale behov bliver taget alvorligt. At de bliver beriget – og har et liv, der er værd at leve. Derfra bevæger vi os ind i noget, der igen og igen viser sig at være helt centralt: 👉 Det nytter ikke kun at ændre reglerne for rideskoler, børn og dem med mindst erfaring, hvis vi samtidig lader dem, der sætter tonen, gå fri. Dem man ser op til. Dem der definerer, hvad der er "normalt". For hvis forbillederne ikke ændrer praksis, holdning og etik – så flytter reglerne i sig selv meget lidt. Vi taler også om rideskolebørnene. Om hvorfor det alligevel er afgørende, at vi håndterer dem anderledes, end mange af os selv blev mødt. At de lærer at sætte ord på, hvad ponyerne fortæller dem. At de lærer at handle hensigtsmæssigt på det – og at lytte både til ponyen og til deres egen intuition og deres egne grænser. Og så runder vi et emne, der fylder for rigtig mange, men som ofte bliver fejet lidt til side: 👉 At være en bange eller utryg rytter. Hvor vigtigt sproget er her. At vi ikke bare siger "tag dig sammen" eller "det går nok". Men at vi anerkender, hvad det egentlig er, der sker i kroppen. Hvad man reagerer på. Hvorfor utrygheden opstår. Og hvad man konkret kan gøre for at tage hånd om den – uden skam. Det blev en samtale om kultur, ansvar, børn, forbilleder, sprog og mod. Og om hvorfor forandring starter både oppefra og nedefra og at ingen af delene kan stå alene.

Bag dagens låge i "Juletræningstanker" gemmer Iben Melgaard fra Melgaard Equestrian sig endnu engang, og i dagens afsnit gør vi noget lidt andet: Iben deler sin top 3 over det, hun har set allermest af hos sine kunder i 2025. Det er ikke trends. Det er ikke teorier. Det er helt konkrete problematikker fra virkeligheden – og de siger noget vigtigt om, hvor hestene (og vi) ofte bliver udfordret.   Det første punkt er rehabilitering. Heste, der er meldt "fit for fight" af dyrlægen efter længere tids skade og ro, men hvor ejeren efter få uger i genoptræningen sidder med en klar fornemmelse af, at noget stadig er off. Hvad er det, vi overser? Husker vi hvor hårdt det er for hestens krop at stå skadet, og hvad kan vi selv gøre for at holde hestens krop sund, og måske næsten gøre den bedre igennem en skades periode. Andet punkt er de dårlige hove. Hvordan hovproblemer meget hurtigt kan forplante sig op i resten af kroppen og skabe kompensationsmønstre, spændinger og nedsat trivsel, eller den anden vej rundt, udfordirnger i kroppen der kommer til udtryk i hovene. Vi ved godt hvor vigtige hovene er for hestene, og samtidig så er vi nok desværre blevet lidt for vant til at kigge på hover med dårlige vinkler, så vi ikke altid ser problemerne. Det tredje punkt et emne, der har været talt rigtig meget om på forskellige tidspunkter, men som måske har haft lidt for lidt opmærksomhed igen. Sædstrengsadherancer og arvæv efter kastration hos vallakker, og de problemer det kan give for den enkelte hest – både i bevægelse, komfort og adfærd. Det er et afsnit, der virkelig understreger, hvor vigtigt det er at tage ejerens mavefornemmelse alvorligt, og hvor komplekst hestens krop i virkeligheden er. Og igen bliver det tydeligt: Rengående ikke nødvendigvis er det samme som "Fit for fight"   

Bag dagens låge gemmer ejer af Melgaard Equestrian, Iben Melgaard sig, og vi tager en snak om noget der fylder meget for Iben (og mig ) lige nu. Det at hører hvad hesten siger, og reagerer på det med omtanke og empati, og ikke med pres og manglende forståelse for hestens signaler.   Samtalen kredser om det etiske ansvar: at lytte, når hesten siger fra, gerne inden den er nød til at begynde at råbe, og huske at langt de fleste adfærdsproblemer stammer fra fysiske udfordringer. Om hvor komplekst det kan være at diagnosticere smerte hos dyr, og hvorfor det er vigtigt at holde fast i sin intuition, hvis den fortæller en at noget ER falt. En hest er aldrig frædig udret, eller "tjekket i hovede og røv" der er altid noget man ikke har undersøgt, selvom man føler man har lavet alle prøver, scanninger og faglige vurderinger. Hvis hesten siger der er noget galt, så er der noget galt. Noget af det vigtigste, vi lander på, er samarbejde. At ingen kan stå alene. At trænere, dyrlæger, terapeuter og foderkonsulenter, smede osv bliver nødt til at arbejde sammen – og turde udfordre hinanden – hvis vi vil hestene det bedste. Det er et afsnit om kompleksitet, nysgerrighed og ansvar. Og om at tage hestens signaler alvorligt – også når de ikke passer ind i en enkel forklaring.

I dagens afsnit af "Juletræningstanker" har jeg besøg af Anitta Thusing, Level 3 Equine Hanna Somatics Educator – og en person, der gennem sit arbejde har haft enorm betydning for både mine egne heste og mange af mine elevers. Det blev en samtale, der bevæger sig dybt ind i hestens nervesystem, stress og de spændinger, der kan sætte sig – ikke kun i kroppen, men i hele hestens måde at være i verden på. Vi taler om, hvordan heste påvirkes af deres omgivelser og af energien fra mennesker omkring dem, og hvorfor det ikke er ligegyldigt, hvilken stemning, intention og indre tilstand vi møder hesten med. Anitta deler, hvordan hun arbejder somatisk med heste, og hvordan små, meget præcise øvelser kan hjælpe hesten med at give slip på spændinger, som ofte ikke kan "rides væk" eller trænes væk. Vi kommer også ind på sammenhængen mellem stress, nervesystem, fordøjelse og bevægelse – og hvorfor mange problemer først giver mening, når vi ser hesten som en helhed i stedet for som enkelte symptomer. Og så taler vi om noget, jeg selv har måttet lære på den svære måde: hvornår hesten egentlig siger "vent", og hvordan vores egen hastighed og intention kan gøre forskellen på modstand og samarbejde. Det er en samtale om tålmodighed. Om at lytte – også når det er subtilt. Og om hvordan både heste og mennesker bærer rundt på spændinger, der først kan slippe, når de føler sig trygge nok.

I dagens afsnit af "Juletræningstanker" har jeg igen besøg af BBH-træner og Centered Riding-instruktør Matilde Dueholm, og vi dykker ned i nogle af de tanker som var dukket op ved Matilde imens hun havde lyttet med til de tidligere kalender låger. Vi taler bl.a. om hvor meget, og om, vi kan tillade os at sige "du skal" i træning, og om der er forskel på at sige det i træningen og f.eks. ifbm. smed, tandlæge eller dyrlæge. Hvornår er det nødvendigt, og hvornår bliver det for meget selv med blide signaler og indføling? Vi vender også spørgsmålet om, hvorvidt vi kan komme helt udenom, at der nogle gange er gammel indlært adfærd, som hesten først skal igennem for at opdage, at den ikke længere er nødvendig og om det kan lade sig gøre uden at skrue op for presset. Og så taler vi om et af de sværeste dilemmaer som underviser: Hvad gør vi, når vi ved, at vores tilstedeværelse uden tvivl gør én hests liv bedre, men hvor hestens samlede forhold ikke lever op til vores egne etiske grænser? Hjælper man den ene hest eller sender man et tydeligt signal, der måske kan hjælpe mange? Det – og meget, meget mere – folder vi ud i dagens afsnit.

Bag dagens låge i "Juletræningstanker" gemmer fantastiske Camilla Stormont sig endnu en gang, og vi fortsætter den samtale, vi startede d. 11. december, så har du ikke hørt den endnu, vil jeg varmt anbefale at starte dér. I dag dykker vi ned i nogle af de helt store spørgsmål, som mange af os går og tænker over, men som vi sjældent siger højt: 👉 Er heste egentlig helt unikke væsner… eller er de "bare" dyr som alle andre dyr? Hvad betyder det for den måde, vi omgås dem på? Og for den måde, vi forventer, at de skal kunne tilpasse sig vores verden? 👉 Og så tager vi fat i et emne, jeg ellers plejer at sige, at jeg egentlig ikke taler om: Nemlig om det overhovedet er okay at ride på dem. Kan ridning bidrage positivt til hestens liv? Er det værre eller bedre end f.eks. longering? Hvornår bliver ridning et overgreb og hvornår kan det være en kilde til fysisk og mental berigelse? Camilla og jeg forsøger ikke at give endelige svar. Men vi prøver at stille nogle af de rigtige spørgsmål. 👉 Vi taler også om den evige diskussion: Kan man bruge negativ forstærkning uden at bruge positiv straf? Og hvad betyder det egentlig i praksis om det er det ene eller det andet? Det er en samtale, der både rører ved det filosofiske, det praktiske og det etiske og som forhåbentlig giver plads til, at du selv kan mærke efter, hvor du står.

Bag dagens låge i "Juletræningstanker" gemmer Camilla Stormont sig, og i dagens samtale reflekterer vi blandt andet over hvad en god kollega er i hesteverdenen, og hvornår man måske skylder hinanden et "heads up". 👉 Hvad er godt kollegaskab egentlig? 👉 Hvornår bør vi tage fat i hinanden og sige "hey… det der?" 👉 Og hvem pokker har sandheden? Vi taler om det ansvar, der følger med at være en del af et fagligt fællesskab — og om modet til både at blive klogere og at sige fra, uden at gøre det til en kamp om, hvem der "har sandheden". For som Camilla så fint siger det: Der er mange veje til Rom. Den samme vej passer ikke for alle heste, alle mennesker eller alle situationer. Og hvis alle er glade, trygge og i udvikling — så er det som regel all good. Men… 👉 hvis du siger, at du gerne vil til Rom 👉 og du bliver ved med at tage bussen til Nordpolen …så begynder det at blive en lille smule dumt. Vi taler om den evige rejse, en hestetræner (i vores optik) altid bør være på: • Nysgerrighed fremfor stædighed • Udvikling fremfor fastholdelse • Integritet fremfor popularitet • Og lysten til at lære — også når det er ubehageligt For der er ingen af os, der nogensinde bliver "færdige" og vi har alle gjort ting vi ikke er stolte af, men forskellen er hvad vi så gjorde da vi lærte at det var en unsigtsmæssig adfærd. Det er en samtale om faglighed, om menneskelighed og om at ville hestene det bedste — også når det betyder, at vi skal turde blive udfordret.

Bag dagens julekalenderlåge i "Juletræningstanker" har jeg endnu engang besøg af Helle Knudsen fra flokadfærd.dk, og i dag tager vi fat på et emne, som kan være både ubehageligt – og helt nødvendigt – at kigge ærligt på: Berigelse… og hvor fattigt et liv mange heste i virkeligheden lever. Som Helle så præcist formulerer det i samtalen, er hestehold i dag alt for ofte bygget op omkring spørgsmålet: 👉 "Kan vi det?" Kan vi have dem i boks 20 timer i døgnet? Ja, det kan vi godt. Kan vi lukke dem ud på store, flade, kedelige folde uden variation? Ja, det kan vi godt. Kan vi fodre dem på en måde, der på ingen måde matcher deres naturlige behov? Ja… det kan vi også godt. Men det, at vi kan, er ikke det samme som, at vi bør. 👉 Vi taler om, hvordan selv store græsfolde ofte er langt mere begrænsede i berigelse, end vi går og tror. Der mangler variation, udfordringer, valgmuligheder og stimulering af sanserne. Og så står vi tilbage med heste, der måske overlever – men som sjældent lever. 👉 Vi taler også om vores ansvar som mennesker. For hestens liv handler ikke kun om de 45 minutter, vi rider eller træner. Det handler om alle de resterende timer. Om sanseindtryk, bevægelse, nysgerrighed, social kontakt og muligheden for at udføre naturlig adfærd. Og det hårde er dette: Rigtig mange rideheste i Danmark får ikke engang deres mest basale behov opfyldt – før vi overhovedet begynder at tale om berigelse. Det blev en samtale, der udfordrer, provokerer lidt og forhåbentlig åbner for nye refleksioner omkring, hvad et godt hesteliv egentlig er.

Bag dagens julekalenderlåge i "Juletræningstanker" taler jeg med Helle Knudsen fra flokadfærd.dk om, hvad der fylder i hendes hesteverden lige nu. Og vi rammer et emne, jeg ærligt må indrømme, at jeg ikke selv har haft særligt meget fokus på før – men som jeg efter samtalen er helt enig med Helle i kan være en kæmpe, overset guldmine: 👉 Staldejerens viden om din hest. For den hest, du ser, når du er i stalden… …er ikke nødvendigvis den samme hest, som staldejeren ser. Jeg ved det i hvert fald fra mine egne. Når jeg er der, ser jeg primært tre heste, der hænger ved leddet og holder skarpt øje med mig, indtil jeg gør noget med dem. Men min staldejer ser noget helt andet: flokdynamikker, pauser, konflikter, hvile, bevægelse – og ikke mindst alt det, der sker, når der er "fred fra mig". 👉 Et konkret eksempel: Jeg var i starten bekymret for, om Moz fik wrap nok, fordi jeg aldrig så ham spise, når jeg var der. Men staldejer kunne både fortælle – og sende videoer – af, at når jeg ikke var til stede, så var dynamikken en helt anden, og han spiste nærmest konstant. Det ændrede min forståelse fuldstændigt. 👉 Men… Det kræver noget af begge parter: • En staldejer, der tør tage det ansvar, det er, nogle gange at vide bedre på bestemte områder • Og som tør give den viden videre på en ordentlig, brugbar og respektfuld måde • Og en hesteejer, der stoler på inputtet og kan rumme, at ens eget billede ikke altid er hele sandheden Det er netop dét, Helle og jeg folder ud i dagens afsnit: Hvordan staldejere kan være en uvurderlig ressource for hestens trivsel – hvis relationen, kommunikationen og tilliden er der.  

Bag dagens julekalenderlåge i "Juletræningstanker" gemmer Mette Skovmand fra Natures Hoof Help sig, og dagens afsnit er et MUST for alle hestemennesker hvis vi selv skal sige det  Vi starter helt inde ved kernen: 👉 Hvordan hjælper man en hest, der er så sensitiv, at smeden bliver alt for stor en opgave, og det at blive bedøvet også er for meget. Jeg deler processen med en af mine egne meget følsomme heste jeg har arbejdet med i flere år, og hvor klikkertræning, selvvalgt deltagelse og tålmodighed til sidst gjorde det muligt at få en rolig, tryg og vellykket trimning i samarbejde med Mette. 👉 Vi taler om hovene som fundament, bogstaveligt talt. Hvordan noget så simpelt som at behandle sur stråle fuldstændig ændrede hovens vinkler, hestens bevægelse og kroppens spænding og holdning. Hvordan manglende bevægelse på få uger kan skabe reelle hovskader. Og hvorfor tålmodighed, nysgerrighed og små, præcise justeringer gør hele forskellen. 👉 Og ja… vi går også ind i sko-debatten. Plastik? Jern? Gummisko? Kombiløsninger? Hvornår hjælper sko, og hvornår gør de det ikke? Mette og jeg taler om insulinresistens, græsproblemer, vandring, komfort og hvorfor der ikke findes én rigtig løsning til alle heste. Det handler om den enkelte hest og det enkelte terræn. 👉 Vi kommer også omkring etik og realisme: Fordi "naturlig hestepleje" lyder godt — men sandheden er, at vilde heste også får sår, hovproblemer og sygdomme. Og tamme heste bør ikke lide af ting, vi faktisk kan forebygge, så hvor ligger den perfekte balance. 👉 Vi runder af med adfærd og dækkener: Hvorfor bliver nogle heste mere anspændte af dækken, mens andre bliver rolige? Hvad svarer hesten egentlig på når den siger "ja til dækken". Og hvordan finder vi balancen mellem varme, bevægelighed og trivsel?

Bag dagens julekalenderlåge i "Juletræningstanker" har jeg besøg af BBH-træner og Centered Riding-instruktør Matilde Dueholm — og hold nu op, hvor blev det en samtale fyldt med både nørderi, sårbarhed og de helt ærlige erkendelser, som sjældent får plads i den offentlige hesteverden. Matilde deler åbent om sin nuværende rejse med en virkelig klog, følsom og der af udfordrende hest, og hvordan de sidste ti års læring virkelig stadig kan blive sat på prøve. Det er råt, ægte og enormt genkendeligt for alle os, der har stået dér, hvor man hele tiden prøver at gøre tingene bedre — men hvor det stadig er svært i praksis, især når der er masser af fælles gamle vaner. 👉 Vi taler om energistyring: Hvordan hjælper vi en hest, der bliver for tændt — uden at kvæle energien helt? Hvordan nedregulerer vi uden at stoppe? Og hvordan balancerer man sin egen intention med hestens behov i øjeblikket? 👉 Vi taler om at gå fra kontrol til regulering: Hvorfor det sympatiske nervesystem ikke er "fjenden"… …og hvordan stilleståen, pauser og plads kan være en af de mest kraftfulde træningsstrategier, vi har. 👉 Vi taler om hjernen — både hestens og vores egen: Langsomme hjernebølger, høj energi, og den nærmest umulige kunst at være rolig i kroppen, mens man arbejder med en hest, der "koger". 👉 Vi tager også en afstikker til hundetræning: For nogle gange forstår man hestene bedre, når man ser det gennem en anden art. Tålmodighed, gradvis eksponering og at give plads til nysgerrighed — principperne er de samme. 👉 Og så snakker vi etik, pres og berigelse: Hvor meget pres er ok? Hvornår hjælper vi — og hvornår overskrider vi hestens komfort? Hvor meget må vi presse når vi ved hesten "vinder noget" i den anden ende? 👉 Til sidst runder vi det store spørgsmål: Hvordan balancerer vi vores menneskelige behov (ridning, træning, udvikling) med hestens fysiske og mentale trivsel? Og hvor meget "bedre" skal en hests liv være af, at den lever med mennesker?

Bag dagens julekalenderlåge gemmer jeg en snak med Susan Helany hvor hun og jeg fat på flere forskellige interessante emner. Taknemmelighed i hesteverdenen, fejl, fodring… og alt det vi lærer af hestene i processen. For selvom Susan stadig står midt i sorgen over at have mistet en hest, fylder taknemmeligheden for støtte og fællesskab omkring hendes hests sygdom, enormt meget. Og med det som afsæt dykker vi ned i noget, vi begge brænder for: 👉 Hvordan vi bliver bedre til at se vores egne fejl – uden at slå os selv i hovedet – og i stedet bruge dem til reel læring. Susan deler en fin og genkendelig historie, om hvordan man kan slå sig selv i hovedet over små fejl der er nemme og rette. 👉 Vi taler også om hestefodring – både teorien og praksis. For hold nu op, hvor bliver tingene hurtigt komplicerede, når man dykker ned i råvarer, tilskud, overlap, ændringer og markedsføring. Men samtidig er løsningen ofte ret simpel: observer hesten, forstå dens behov, og få bygget en foderplan der giver mening for netop din hest.  

Bag dagens julekalenderlåge i podcast-julekalenderen "Juletræningstanker" tager Susan Kjærgård og jeg fat på et tema, der desværre er blevet meget aktuelt de sidste dage. Meddelelsen om Valegros død fyldte hele hesteverdenen – og ikke kun med sorg. For samtidig med at mange sendte kærlige tanker til hans tidligere rytter, dukkede der også hårde, kolde og til tider direkte ufølsomme kommentarer op. Og det rejser et vigtigt spørgsmål: 👉 Kan man både have elsket sin hest højt – og have redet den på en måde, der ikke var god for den? Susan sætter ord på noget helt centralt: To ting kan godt være sande på samme tid. Man kan sørge dybt over at miste en hest, man har delt sit liv med… …og samtidig kan den måde, man red og trænede den på, have været uacceptabel set ud fra vores viden i dag. Det blev en vigtig og nuanceret snak om etik, ansvar, udvikling og menneskelighed.

I dagens afsnit bevæger Betina og jeg os ind i et område, der virkelig fylder for mange af os lige nu: Hvordan skaber vi reel forandring i ridesporten – og er det overhovedet muligt, hvis vi ikke tør tage de svære samtaler? Vi taler om, hvordan debatter om sikkerhed, velfærd og træningskultur så ofte ender i skyttegravskrig. Alle holder fast i hver deres position, og ingen rykker sig – selv når målet egentlig er det samme: bedre forhold for hestene. 👉 Kan vi overhovedet flytte noget ved at "opdrage" børn og nye ryttere bedre? Eller kommer de altid til at ride, som de ser de "dygtige" og de voksne gøre – mere end hvad deres ridelærer siger? Forandring tager tid… men hvor meget tid har vi egentlig tilbage? Det er nok 15 år siden rideforbundets daværende formand stod i landsdækkende tv og blev konfronteret med problemer, som allerede dengang var massive. Og alligevel er det først nu, at vi ser de første reelle små ændringer. Hvis hver lille ændring kræver 15 år, så har sporten i virkeligheden allerede lukket sig selv. Det og meget mere får vi vendt i dagens afsnit af "juletræningstanker". Jeg er virkelig nysgerrig på dine tanker om dagens afsnit, så hop gerne ind på dagens facebook opslag og del med de andre, hvilke tanker det satte igang ved dig.

I dagens afsnit har jeg besøg af Betina Buus som blandt andet er uddannet BBH træner og Train Your Seat trainer, og vi dykker helt ned i hestens nervesystem og stressrespons, både det akutte, det langvarige, og alt det, der sker imellem. Det blev en virkelig spændende samtale om: ✨ Hvordan forståelsen af det autonome nervesystem gør os klogere på hestens adfærd ✨ Balancen mellem det sympatiske og parasympatiske system, og hvorfor begge dele kan gå i ubalance ✨ Hvorfor heste nogle gange "fryser" eller bliver passive og hvorfor det er problematisk ✨ Vores oplevelse af forskellen på energi, spænding og stress  ✨ Hvordan miljø, menneskers reaktioner og vores træningsvalg påvirker hestens stressniveauer ✨ Hvordan der er forskel på opgaven "at stå stille" og at få mulighed for at stå stille og regulerer sin egen tilstand. ✨ Og ikke mindst: hvorfor én metode aldrig passer alle heste, og hvordan vi i stedet kan træne ud fra princippet fremfor "regler" Det her afsnit er fyldt med både nørderi, praksis og de der helt lavpraktiske observationer, der gør en verden til forskel i hverdagen. Vil du have mere med Betina, så kan du lige nu købe hendes foredrag "Forstå dit nervesystem" lige her: https://betinabuus.dk/forstaa-dit-nervesystem/  

Alle dage frem til jul vil jeg, sammen med mine gæster, dele "juletræningstanker" med jer. Det bliver lidt kortere afsnit end normalt, og der bliver ikke nødvendigvis nogle råd eller løsninger, men det bliver en hel masse tanker der fylder for mine gæster og mig, og i kommer med ind i maskinrummet når vi vender dem med hinanden. Her d. 2 december har jeg igen inviteret BBH Træner Randi Frost ind og vi kommer igen langt omkring og ingen steder. Det er en god ide at have hørt afsnittet fra 1. december først. Noget af det, der fylder allermest for os begge lige nu, er stress i hestetræning. Hvor meget er for meget? Hvornår er "stress" faktisk en del af læring? Og hvordan finder vi balancen mellem at være omsorgsfulde… og at komme til at blive for forsigtige? Vi taler bl.a. om: ✨ Hvorfor både heste og mennesker kan håndtere et vist niveau af stress – og hvorfor det måske ikke altid er godt, hvis vi prøver at undgå det helt. ✨ "Tillært hjælpeløshed" og nervesystemet ✨ Balancen mellem det sympatiske og parasympatiske system, og hvordan ubalance i begge ender kan give udfordringer. ✨ Hvordan vores egen frygt for at "�delægge noget" kan få os til at bede om mindre, end hesten egentlig har brug for. ✨ Og hvorfor ærlig kommunikation om vores heste og hvad dens adfærd  er noget af det vigtigste, når vi prøver at forstå dens stressreaktioner. Som I kan hører er  det et emne der fylder rigtig meget for mig lige nu, og som jeg på ingen måde har "svarene" på, så mon ikke det dukker op igen senere i december…

Alle dage frem til jul vil jeg, sammen med mine gæster, dele "juletræningstanker" med jer. Det bliver lidt kortere afsnit end normalt, og der bliver ikke nødvendigvis nogle råd eller løsninger, men det bliver en hel masse tanker der fylder for mine gæster og mig, og i kommer med ind i maskinrummet når vi vender dem med hinanden. Her d. 1 december har jeg inviteret BBH Træner Randi Frost ind og vi kommer langt omkring og ingen steder  Har du f.eks. nogensinde tænkt over… 🔸 hvordan vi egentlig ved, om heste kan lide det, vi gør med dem? 🔸 hvorfor nysgerrighed måske er den mest undervurderede adfærd i træning? 🔸 hvorfor mange heste "miljøtrænes" ind i noget, de i virkeligheden prøver at komme væk fra? 🔸 og om der findes en mere etisk, mere indfølende og mere meningsfuld vej? I dagens afsnit dykker Randi og jeg ned i alt det, der fylder hos os lige nu – fra forskning og etik til hverdagsvalg, børneopdragelse og hestetræning (ja, der er angivelt overraskende mange paralleller 😅). Vi taler om: 💛 Hvorfor hestens naturlige nysgerrighed bør være et kompas i træningen 💛 Hvad der sker, når vi presser heste i "miljøtræning" og hvad vi kan gøre i stedet 💛 Hvordan man skaber trygge, undersøgende heste uden at forcere dem 💛 Hvorfor stoppe op og regulere nogle gange er det vigtigste en hest kan få lov til 💛 Og hvorfor positiv forstærkning ikke er bedre, hvis vi ikke læser hesten rigtigt Det er et afsnit fyldt med refleksioner, ærlighed, nørderi og rod – og masser af invitationer til at tænke over hvorfor vi gør, som vi gør. Hvis du er nysgerrig på hestevelfærd, etik, læringsteori og den helt almindelige hverdagspraksis, så er dette afsnit til dig 🙌🐴  

Der bliver talt meget om mavesår hos heste – og med god grund. Men hvad ved vi egentlig i dag? Hvad er op og ned? Og hvad er forskellen på de sår, vi finder i den røde og den hvide del af maven? I dette afsnit af En snak om hestetræning har jeg igen besøg af dyrlæge og forsker Nanna Luthersson – og vi dykker ned i ny viden, vigtige detaljer og alt det, vi som hesteejere, dyrlæger og trænere bør være opmærksomme på. 🔴 Sår i den røde del: Det her er den type sår, hvor meget tyder på, at smerte spiller den største rolle i forekomsten. Tidligere har vi talt meget om stress, men meget tyder på at det er smerte der er synderen, og heste med smerter, er også stressede.  Derfor er det vigtigt både at behandle såret hurtigt og samtidig gå på opdagelse i hvorfor det er opstået – har hesten ondt et andet sted i kroppen? ⚪ Sår i den hvide del: Dem forbinder vi med fodring – men det handler ikke kun om hvilket foder, hesten får. Det handler også om hvor meget den rent faktisk indtager, og hvor tit. 👉 Dårligt vejr kan få heste til ikke at gå nok og ofte efter maden 👉 Hierarkiet i flokken kan holde nogle væk fra høet 👉 For få foderstationer betyder, at nogle ikke får nok – selvom foderet teknisk set er "tilgængeligt" Vi taler også om: 💊 Medicinen – hvad, hvornår og hvor meget, og hvordan den egentlig virker. 📆 En skånsom optrapning tilbage til arbejde: 2 uger hvile → 2 uger let arbejde → 2 uger opbygning så du blivere klogere på om mavesåret var hestens reele problem. 👀 Hvor vigtigt det er at observere adfærd og træningsrespons løbende 🤝 Og hvordan man kan opbygge et stærkt samarbejde omkring hesten, hvor fagpersoner kommunikerer og følger op sammen Det her er et afsnit med masser af praksisnære pointer, nye perspektiver og faglig fordybelse – og vi håber, det kan give inspiration og nye vinkler