GameChanger – Fodbold. Viden. Udvikling.

En ny sæson står for døren, men inden vi lukker 2024/2025-sæsonen helt ned, tager vi fat på Performance Rapport, som Divisionsforeningen årligt udgiver. Rapporten zoomer ind på tendenser i den netop afsluttede sæson af 3F Superliga, og til at diskutere data er Johannes Hoff Thorup, tidligere cheftræner i FC Nordsjælland og Norwich City F.C., med i studiet. Ved siden af er Mikkel Høyer Julø, som har sin daglige gang i Brøndby IF som analytiker.Du hører om udvalgte tendenser og data fra rapporten – nærmere bestemt pres og possession, og så tager vi fat på datapunktet PPDA (Passes Per Defensive Action).Derudover er antal scoringer under lup, for i de seneste fire sæsoner har kurven over antallet været opadgående. I 2024/2025-sæsonen blev der i gennemsnit scoret 3,14 mål pr. kamp, hvilket er flest siden 1998/1999-sæsonen.Mål er altid interessante at analysere, fordi de afgør kampe. Men det interessante er ikke selve målet – det er i højere grad relevant at diskutere, hvor målene kommer fra, hvor assisten slås fra, hvor tæt et hold skal være på feltet, og hvor meget plads spilleren har brug for.Key-takeawaysAntallet af mål i ligaen steg til 3,14 pr. kamp – det højeste siden 1998/1999 – understøttet af en samlet overperformance på xGSilkeborg IF og Randers FC scorede henholdsvis 12,9 og 11,6 mål over forventet – en markant kontrast til sæsonen før, hvor begge underpræsterede på xGFlere hold har fået flere strenge at spille på i forhold til scoringer – og flere hold har taget standardsituationer til sigF.C. København tillod færrest afleveringer pr. defensive aktion (PPDA 11,36) og lavede det højeste antal høje pres i ligaen (79,2 procent)PPDA er et nyttigt datapunkt for hold, der vil presse højt, men skal tolkes med forsigtighedErrors leading to goals rummer det forbehold, at træneren arbejder ud fra en kalkuleret risikoPå trods af lav possession (23,9 sekunder pr. besiddelse) var FC Midtjylland det hold, der oftest bragte bolden op på sidste tredjedel og scorede flest målFCM, AGF og Viborg F.F. lavede flest mål på standardsituationer, mens spillere som Isak Jensen bidrog med frisparksmål uden for feltet.Læs Performance Rapporten her og find guiden med databegreber her.Podcastvært og -producer: Peter PiilRedaktør: Anne la Cour ThysenFodboldfaglig konsulent: Klavs Rasmussen.Læs mere om GameChanger og få mere indhold på gamechanger.nu

Den aktive involvering af spillere i taktiske beslutninger markerer en forholdsvis ny æra inden for fodboldstrategi. Denne trænertilgang søger at skabe en mere engageret, fleksibel og beslutningsdygtig spillertrup, der er bedre rustet til at håndtere spillets udfordringer og kompleksitet.Når fodboldspillere bliver uddannet i taktiske elementer og får en dybere forståelse for spillet, vil de også være i stand til at bidrage til holdets arbejde, ligesom det at tale taktik med spillerne styrker spillernes relationer og kommunikation med hinanden – både på og uden for banen.Så hvad sker der med spillernes fodboldforståelse, når de ikke kun skal udføre en taktik, men også forme den? Og hvordan skaber trænere rum for spillerinvolvering?Det fortæller Johanna Rasmussen og midtbanespiller Josefine Hasbo om i denne podcast, hvor de også deler ud af metoder og øvelser til involvering af spillere. For taktik er ikke kun for trænere.Key-takeaways:Spillerinvolvering i taktiske beslutninger fremmer følelsen af autonomi, kompetence og tilhørsforhold2-og-2-samtaler, workshops og ”blinde kommunikationsspil” er eksempler på øvelser, som øger den taktiske forståelseØvelserne skaber bedre relationer og spiller-til-spiller-kommunikationBalance mellem spillernes ”nørderi” og ”self-exploration”Tag hensyn til, at spillere er forskellige – nogle trives med at tale i plenum, mens andre foretrækker individuelle samtalerInvolvering kan ikke stå alene. Det handler om at have tryghed til at stille spørgsmål og engagere sig i de taktiske samtalerNår spillerne spørger: ”Hvad skal jeg gøre?”, skal du turde svare: ”Hvad synes du selv?”Podcastvært og -producer: Peter PiilRedaktør: Anne la Cour ThysenFodboldfaglig konsulent: Klavs RasmussenLæs mere om GameChanger og få mere indhold på gamechanger.nu

Et større fokus på presspillet har medført, at flere hold – både nationalt og internationalt – i dag bruger keeperen som en ekstra markspiller i opspil og som spilstation. Dette skal ses i lyset af regelændringer, som har skubbet på udviklingen – nemlig tilbagespilsreglen og reglen om korte målspark – således at keeperen i dag rører bolden langt mere med fødderne end med hænderne.Udviklingen åbner for nye taktiske muligheder og ændrer grundlæggende, hvad det vil sige at være målmand i moderne fodbold. Keeperens evne til at spille med fødderne er blevet en afgørende færdighed, og det stiller krav om teknisk dygtighed, taktisk forståelse og mental ro under pres.Spørgsmålene er, om keeperne har forudsætningerne for og uddannelsen til at tage del i spillet med kollegaerne i marken? Hvordan træner vi keeperen til at indtage en langt mere dynamisk og integreret rolle – en rolle, der rækker ud over blot at beskytte målet? Hvordan undgår du, at keeperen bliver ”den glemte spiller”, når det gælder relationer og spilforståelse?Det diskuterer GameChanger med cheftræner Kim Engstrøm, der netop har rykket Middelfart op i 1. Division, og med Jannich Storch, som fra sommeren 2025 er keeper i Randers FC.Disclaimer: Podcasten er optaget i maj 2025, hvor Jannich Storch fortsat keeper i Lyngby Boldklub og målmandstræner for klubbens U14- og U15-hold.Key-takeawaysUdviklingen i keeperrollen giver taktiske muligheder og ændrer grundlæggende, hvad det vil sige at være keeper i moderne fodboldNutidens unge keepere har et højere bundniveau og bliver trænet bedre og tidligere i spil med fødderne.Men god teknik kan ikke stå alene, og de relationelle kompetencer er vigtige at træneKeepere bliver inddraget meget mere i spillet i marken, og spil med fødderne handler i høj grad om relationer og at kunne se spilletDet er afgørende, at keeperen tør få et pres imod sig. Og det skal trænesTræneren skal risikovurdere og være villig til acceptere fejl fra keeperens spil med fødderneTræneren skal turde at inddrage keeperne i holdtræningen – eksempelvis med bandespil, ”joker” og 360-graders orientering.Podcastvært og -producer: Peter PiilRedaktør: Anne la Cour ThysenFodboldfaglig konsulent: Klavs RasmussenLæs mere om GameChanger og få mere indhold på gamechanger.nu

"Vi har momentum nu" hører du i fodbold. Men hvordan kan du arbejde med momentum psykologisk plan, og hvordan kan du bruge det som et redskab til at håndtere kampens taktiske bølger, spillernes præstationer og kampens udfald?Det hører du om i denne podcast, hvor U21-landstræner, Steffen Højer, og sportspsykolog, Nikolaj Bonde Korsgaard, beskriver momentum-begrebet ud fra de seks C'er: Commitment (arbejdsindsats)Concentration (koncentration)(Self) Control (selvkontrol)Communication (ommunikation)Cohesion (sammenhængskraft)Confidence (selvtillid)Steffen og Nikolaj bruger begrebsapparetet som et væktøj til at håndtere forskellige kampfaser på den mest hensigtsmæssige måde. Eksempelvis udvælger Steffen og Nikolaj to C'er, som er relevante for den specikke kamp, hvormed C'erne indgår i game planen: Er vi på rette vej, og hvad gør vi, hvis vi ikke er?Begreberne kan således bruges til både at fastholde de gode perioder og håndtere perioder, hvor I ikke har momentum og gøre det lettere at komme på sporet af, hvad er det, I skal gøre.Key-takeaways:’Momentum’ er at føre kampen derhen, hvor du vil have den, og fører frem til et mål: At vinde kampenI arbejdet med momentum indgår seks psykologiske aspekter, der kan beskrives i et fælles sprog: Commitment, Concentration, Control (self), Communication, Cohesion og ConfidenceNår I ikke har momentum, er de seks c'er et redskab til at forstå, hvad I mangler    Definitionen af de seks C’er er forundet med holdet og dets værdierPå klubhold kan momentum indarbejdes grundigere end på landsholdI game planen kan I fokusere på et eller to af de seks C’er, som vigtige i forhold til den specifikke kampDe seks C’er kan indgå i fodboldtræningen – eksempelvis med forskellige scenariespil.Podcastvært og -producer: Peter PiilRedaktør: Anne la Cour ThysenFodboldfaglig konsulent: Klavs RasmussenLæs mere om GameChanger og få mere indhold på gamechanger.nu

Menstruationscyklussen kan påvirke kvindelige fodboldspillere mentalt og socialt og dermed deres trivsel og præstationer i fodbold. Det slår lektor, Knud Ryom fra Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet, fast i denne podcast.Podcasten bygger ligeledes på AU's rapport, som er udarbejdet for DBU, og mens en tidligere podcast fokuserer på de fysiske aspekter af cyklussen, tager denne podcast fat på de psykiske og sociale aspekter.I studiet sidder også Ghita Nordentoft, som er bestyrelsesmedlem i Silkeborg IF Q, ligesom hun er ansvarlig for klubbens trivselsudvalg. Her beskæftiger hun sig indgående med emnet på praktisk plan og er med til at indføre flere forskellige tiltag til gavn for spillerne – og til gavn for åbenhed og kommunikation mellem trænere og spillere.Key-takeawaysMenstruationscyklus kan påvirke trivsel fysisk, psykisk og socialt, altså alle WHO’s tre parametre for sundhedPsykologiske symptomer såsom humørsvingninger, træthed og mangel på energi kan gå ud over træningen, oplevelsen af egen performance og trivslen(Oplevelsen af) reduceret træningsevne på grund af symptomer kan have negativ betydning for motivationTabu og manglende åbenhed – både blandt trænere og spillere – er udpræget i fodboldmiljøetPsykologisk tryghed, normalisering og samtalekultur er vejen til at nedbryde tabuTrænere skal håndtere, at menstruation er en del af spillernes hverdag og forstå, hvordan ubehag kan påvirke performanceMed både strukturelle og lavpraktiske greb kan trænere og klubber øge spillernes trivsel.Podcastvært og -producer: Peter PiilRedaktør: Anne la Cour ThysenFodboldfaglig konsulent: Klavs RasmussenLæs mere om GameChanger og få mere indhold på gamechanger.nu

For kvindelige fodboldspillere kan menstruationscyklussen have en betydelig indvirkning på deres præstationer, både fysisk og mentalt. Det konkluderer en ny rapport udarbejdet af Aarhus Universitet for DBU.Dette afsnit af GameChanger dykker ned i rapportens fund, som vedrører menstruationscyklussens betydning for fysisk performance. Mette Hansen er ph.d. og lektor i Idrætsvidenskab ved Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet, og medforfatter til rapporten. Et af hendes budskaber er, at andelen af kvinder i fodbold med hormonforstyrrelser er så stor, at det skal tages alvorligt, og at undersøgelser tyder på, at der rent faktisk kan gøres en del for at forebygge og formindske følgerne af forstyrrelserne.Casper Skovgaard sidder ved siden af Mette Hansen i podcaststudiet, og han er ansvarlig for fysisk træning i DBU og er tilknyttet kvindelandsholdet som fysisk træner. Casper Skovgaard ser rapporten som et skridt hen mod mere åbenhed og samtale om menstruationscyklussens indvirkning på piger og kvinder i fodbold.Og kommunikation er altafgørende for at øge forståelsen og bevidstheden om forstyrrelser, symptomer og gener, siger Casper Skovgaard. Ligeledes påpeger Mette Hansen, at rapporten kan bidrage til at tale med beslutningstagere og skabe ’awareness’ om problemstillingerne.Key-takeaways:Andelen af kvindelige fodboldspillere med hormonforstyrrelser er betragteligVi skal gøre op med myten om, at fraværende menstruation er et tegn på, at spilleren "træner nok"Menstruationsforstyrrelser er et tegn på at kigge på balancen mellem energiindtag og den energi, der bruges til træningDet er vigtigt ikke at sygeliggøre fodboldspillere, der har menstruationsforstyrrelserAtleter taler mindre om menstruation med mandlige end kvindelige trænereDer er ikke et entydigt svar på sammenhængen mellem menstruationscyklus og eksempelvis korsbåndsskaderForebyggende træning anbefales i alle tilfældeDet anbefales at vise individuelle hensyn – eksempelvis ved at skalere træningsøvelser efter symptomerTræneren skal skabe gode forsætninger i forhold til søvn, kost, væske – og ikke mindst dialogen om menstruation.Læs mere om GameChanger og få mere indhold på gamechanger.nu

Det er et sammensurium af mange overvejelser, når Brian Riemer udtager spillerne til fodboldlandsholdet. Der ligger et grundigt forarbejde bag, som blandt andet indebærer besøg og individuelle samtaler med spillerne, en analyse af, hvad den definerede spillestil stiller af krav til spillerne på de forskellige pladser, og utallige timers kiggen af fodboldkampe.I dette afsnit af GameChanger giver Brian Riemer et indblik i tilgangen til udvælgelsen af nye spillere til landsholdet, og hvordan han sikrer de nye spillere - eksempelvis Mika Biereth, Mads Roerslev og Victor Froholdt - en god integration på holdet og i holdets spillestil.Tid sammen med spillerne bliver altid fremhævet som en knap ressource, men i stedet for at se manglende tid som et problem, ser Brian Riemer det som en præmis. Og den præmis tvinger ham til at tænke alternativt, i forhold til klubtrænere der har oceaner af tid sammen med spillerne på og uden for træningsbanen:’Hvis du skal få tingene til at lykkes, så skal du være villig til at finde nogle andre veje. En af de veje er helt klart scoutingen’, som er en essentiel måde at optimere tiden på. Som landstræner har han ikke mulighed for at gå ind i samme læringsprocesser som en klubtræner, og derfor er klubbesøg og at rejse ud og mødes med spillerne en klar priortering. Og her er video, taktikbrættet og evnen til at kommunikere de vigtigste redskaber.Key-takeaways:Tid er en præmis snarere end et problem, og en af vejene til at optimere tiden sammen er scoutingEt vigtigt, forberedende skridt af nye spillere er klubbesøg med video og taktikbrætKog træningerne ind til det vigtigste. Når I ikke træner, kan I se video, evaluere træningerne, se klip om modstanderne og samtale med spillerneTrænere er dygtige på detaljer, men kommunikation, pædagogik og didaktik er altafgørendeI moderne fodbold er der tendens til at ville styre alt, men du er nødt til at give spillerne frihed til at tænke og udføre tingene selvBalancen mellem, om en spiller landsholdsklar og matcher det, holdet har brug forUanset trænerniveau er relationer til spillerne af afgørende betydning for, at spillerne forstår træneren og vice versaKulturen på holdet er vigtig for den nye spillers integration i spillestilen.Podcastvært og -producer: Peter PiilRedaktør: Anne la Cour ThysenFodboldfaglig konsulent: Klavs RasmussenLæs mere om GameChanger og få mere indhold på gamechanger.nu

Årets Træner, Bo Henriksen, har sin hverdag i Bundesliga-miljøet, som bliver beskrevet i den tyske undersøgelse Trænerkompetencer i Topfodbold. Undersøgelsen beskriver blandt anden Fag- og metodekompetencer, hvorunder 17 Bundesligatrænere og 11 sportsdirektører peger på flere delkompetencer.I denne udgave af GameChanger forholder Bo Henriksen sig til tre af delkompetencer: Analyse, Planlægning samt Respekt og anerkendelse. Undersøgelsen, som du kan finde i en dansk version her, viser, at ledelse er den centrale, tværgående kompetence for cheftrænere i topfodbold i dag. Bo Henriksen nikker genkendende til, at ledelse er blevet en større og større del af hans job som tiden er gået, og som jobbene og klubberne blevet større.Bo Henriksen giver således indblik i sin fodboldfaglighed, hvor han kommer med en række eksempler fra hverdagen - særligt samarbejdet med staben, kommunikation med spillerne og ikke mindst det at være autentisk som cheftræner.Key-takeaways:Bo Henriksens styrke er at evnen til at bygge en kultur, som indgyder til respekt for hinanden og at opnå det øvre mål: At vinde kampeFodboldtrænere er ofte ”selvlærte mennesker og ledere”Fodboldfaglighed handler grundlæggende om, at du som træner får ét individ til at forstå sammen med 10 andre, hvad de skal gøreAnalytisk skal du være stærk, for du kan både vinde og tabe kampe med taktikbrættetAt inddrage spillerne i det analyser kræver, at du kan balancere informationsniveauetFor Bo Henriksen er det vigtigste del i analysearbejdet, at hver spiller kender sin presspillerBrug positive videoklip i dit oplæg til næste kamp i stedet for at fremhæve fejl’Planlægning’ og ’systematik’ handler om uddelegering og tillid til de rette fagpersoner.Podcastvært og -producer: Peter PiilRedaktør: Anne la Cour ThysenFodboldfaglig konsulent: Klavs RasmussenLæs mere om GameChanger og få mere indhold på gamechanger.nu

Har du forsøgt? Har du fejlet? Lige meget! Prøv igen, fejl igen, men begå bedre fejl.Tidligere i år udgav Mark O'Sullivan, Associate Professor hos NIH, sammen med Martin Vlk, Head of Methodology and Coach Development i Slavia Prag og Coordinator of Higher Education hos det tjekkiske fodboldforbund, en artikel om repetition og læring. Pointen er, at læring ikke alene handler om at gentage en løsning, men om at gentage processen med at finde en løsning.Dén pointe uddyber Mark O’Sullivan her i podcasten. Mark O’Sullivan stiller sine træneraspiranter spørgsmålet: Hvad er ’kunnen’? Og han besvarer selv spørgsmålet med sætningen: ’Kunnen’ er at beherske en teknik i en kontekst’. Uddybende forklarer han, at kunnen er en fortløbende udvikling i samspil med det omkringliggende miljø under indflydelse af utrolig mange faktorer.Mark O’Sullivan præsenterer modellen Foundation for Task Design, og fremhæver, at det er vigtigt, at vi tillader børn at være nysgerrige og udforske spillet og give dem muligheder for at udforske. Så i stedet for at drible mellem kegler igen og igen, giver du børnene en information, der repræsenterer spillet – for eksempel en modstander. Konklusionen er, at løsningerne ændrer sig konstant, fordi modstanden og informationerne hele tiden ændrer sig.Key-takeaways:Det er myterne om ’de gyldne’ indlæringsår og de 10.000 træningstimer, som driver udviklingen mod tidligere udvikling og specialiseringBiologisk alder bliver forvekslet med talent, derfor giver det ingen mening med tidlig udvælgelseMennesker skal ikke behandles som en computer, for ’kunnen’ er at beherske en teknik i en kontekst, og det er en fortløbende udvikling i samspil med det omkringliggende miljøGammeldags udenadslære er problematisk, fordi der ikke indgår nogen form for informationGentagelser uden relevant information er problematiske, for de kan ikke overføres til selve spilletMark O’Sullivan arbejder efter tre pædagogiske principper: Repræsentativ information, gentagelser uden gentagelser og manipulation af begrænsningerPrincipperne anvendes for at give spillerne muligheder for at lære spillet med informationer, der repræsenterer spillet – for eksempel en modstanderModellen Foundations for Task Design er et redskab for trænere med følgende indhold: Bold, modstandere, holdkammerater, retning, konsekvens samt repræsentativ information.Podcastvært og -producer: Peter PiilRedaktør: Anne la Cour ThysenFodboldfaglig konsulent: Klavs RasmussenLæs mere om GameChanger og få mere indhold på gamechanger.nu

Relativ væksteffekt er et begreb, som er tæt knyttet med talentudvikling.Rasmus Porse er Projektleder hos DBU, og I efteråret var han på studietur i England. Her besøgte han tre toprangerede akademier for at diskutere, hvordan vækst og modning påvirker talentudvikling. Nærmere bestemt besøgte han Manchester City, Manchester United og Everton F.C., og her oplevede Rasmus Porse tre meget forskellige tilgange til spørgsmålet:Hvordan kan akademier implementere viden om spillernes vækstkurver, så spillerne får de bedste muligheder for at opnå det højeste niveau?På baggrund af studieturen har Rasmus Porse skrevet et indlæg, hvor han besvarer tre spørgsmål.Dette er en indtalt version af indlægget, som du kan læse på GameChanger her.Key-takeaways:Blandt lighederne hos de tre akademier er, at de månedligt anvender Khamis-Roche og PHV til at monitorere spillernes biologiske udvikling som grundlag for beslutninger i den fysiske afdelingEverton har udarbejdet et system, hvor spillerne trackes i farvekoder med henblik på at minimere vækstrelaterede skaderManchester United udmærker sig ved at have en historik med at forløse biologisk sent udviklede spillere til klubbens førstehold (eksempelvis Marcus Rashford og Jesse Ligard)Manchester City har fokus på ekspertviden og at invitere den fysiske stab med ind til trænernes bord. Akademiet har bevidst valgt ikke at arbejde med bio-bandingSelvom klubberne vil matche spillerne efter, hvor langt de er i deres udvikling, er det en udfordring, at kampe stadig spilles efter fødselsår (kronologisk)Dansk fodbolds styrke er det tætte samarbejde mellem klubber og forbund om at tilbyde fleksibel kampmatchning og at tage hensyn til både tidligt og sent udviklede spillereRasmus Porse argumenterer for 25-50-25-matchningsprincippet, ligesom i DBU og Divisionsforeningen bør fortsætte udviklingen af Future-aktiviteter.Indtalt af: Peter PiilRedaktør: Anne la Cour ThysenLæs mere om GameChanger og få mere indhold på gamechanger.nu

Hvordan udvikler du dig som fodboldtræner, når kalenderen er pakket, og der sjældent er tid til lange kurser eller dybe refleksioner?Løsningen kan ligge lige for; nemlig at coache eller sparre med dine kolleger.I denne episode af GameChanger dykker vi ned i kunsten og værdien af kollegacoaching og kollegasparring, som er metoder til at få forløst potentiale blandt kolleger og kan bidrage til faglig udvikling og trivsel på arbejdspladsen.Vi har besøg af Line Ullmann, ekspert i læringskultur og professionel sparring, som udfolder metoderne og deler sine erfaringer med, hvordan kollegaer kan hjælpe hinanden til at styrke både det faglige fællesskab og den enkelte medarbejders praksis.For at sætte begreberne og metoderne ind i en fodboldkontekst deltager akademidirektør, Kenneth Rasmussen, FC Helsingør, i podcasten. Og selv om metoderne ikke er fremmede for ham, mener han, at der i fodbolden er stor plads til forbedring på det område for endnu bedre at få udnyttet de menneskelige og faglige ressourcer, der er i klubben eller akademiet.Key-takeawaysKollegasparring og -coaching går ud på at hjælpe hinanden med at løse faglige problemstillingerI modsætning til traditionel rådgivning, hvor én instruerer anden, er positionen her ligeværdigCoaching og sparring handler også om at udfordre og give modstand for at hjælpe andre med at tænke nytSænk paraderne og opsøg viden, selvom du er i et konkurrencepræget ”machomiljø”Sparring kan gå på tværs af faggrupper, og i selve samtalen skal vi trække os væk fra egen ekspertrolle og give plads til den andenResultatet af god coaching og sparring er højere grad af motivation, ejerskab og forløsning af potentialeDe tre trin, problemrammen, målrammen og ressourcerammen, udgør et værktøj til sparringen.Podcastvært og -producer: Peter PiilRedaktør: Anne la Cour ThysenFodboldfaglig konsulent: Klavs RasmussenLæs mere om GameChanger og få mere indhold på gamechanger.nu

Andrée Jeglertz løfter sløret for samarbejdet med danske klubber om talenter og om samarbejdet med udenlandsprofessionelle. Det gælder særligt klubbernes feedback, som er et område, hvor danske og skandinaviske klubber har en fordel i forhold til udenlandske klubber. Derfor feedback også et område, som Jeglertz peger på, skal dyrkes og udvikles endnu mere i pige- og kvindefodbold.Desuden bliver landstræneren bedt om at forholde sig til at inkludere talenter og/eller erfarne mentorer på de yderste pladser. Kort efter André Jeglertz trådte til som dansk landstræner, stoppede en del erfarne landsholdsspillere, og den skånske træner konstaterede, at han ’langt fra havde 45 spillere’ at udtage blandt. En problemstilling, han også har kommenteret hos Berlingske i januar 2025.Resultatet af et udviklingsprojekt i samarbejde med de danske klubber har bevirket, at Jeglertz har fået flere spillere at vælge imellem. Men ligeså vigtigt har en del af projektet indebæret hans rolle som landstræner i forhold til at være tydelig overfor de unge spillere, at de er blevet udvalgt på grund af evner og spidskompetencer, ligesom hans stab har arbejdet intenst på at udvikle de spillere, der allerede er en fast del af landsholdet.Og så brænder André Jeglertz for spillerinvolvering. Filofien er, hvis spillerne kommer med input til kampens strategiske oplæg og ’game planen’, så tager de automatisk større ejerskab. For ét er trænerens tanker. Noget andet er, hvordan du får bedst effekt på banen.Key-takeawaysDansk fodbold er i en proces, som dels fører til øget professionalisme, og dels at flere unge kan blive landsholdsaktuelleSom landstræner skal Andrée Jeglertz bidrage til spillerudvikling ved støtte klubmiljøer og assistere med video- og feedbackmaterialeSelvom danske og skandinaviske klubber har tradition for at give feedback til spillere, har feedback et stort udviklingspotentiale i kvindefodboldUdviklingsplaner skal laves på en måde, hvor spilleren tager ejerskab, mens trænerne yder supportIntegration på landsholdet handler om tydelig om forventninger til spilleren, ligesom landstræneren skal være tydelig om, hvorfor spilleren er udtagetBalancen mellem ’udtagelser til fremtiden’, generationsskifte og intern konkurrenceLederskab som landstræner indebærer at inddrage spillerne i strategiske oplæg og ’game planer’, for så bliver de bedre til at tage beslutninger på banen.Podcastvært og -producer: Peter PiilRedaktør: Anne la Cour ThysenFodboldfaglig konsulent: Klavs RasmussenLæs mere om GameChanger og få mere indhold på gamechanger.nu

Siden november 2023 har en arbejdsgruppe under Dansk Boldspil-Union (DBU) og Divisionsforeningen haft til opgave at gøre status på spilformer og banestørrelser i ungdomsfodbolden fra U13-U14 for at sikre at transitionen fra 8 mod 8 til 11 mod 11 er optimal.Gruppens formål er at komme med anbefalinger herfor, og de anbefalinger er snart klar, så de kan blive sendt i høring i de danske fodboldinstanser.I arbejdsgruppens kommissorium pålægges gruppen at komme med et forslag til et kamplæringsmiljø, som skal sikre, at den enkelte spiller ’er mest muligt involveret i spillet, har flest mulige aktioner’, og at det sker i et miljø med højst mulig effektiv spilletid, og hvor intensiteten i spillet ’som minimum fastholdes i transitionen fra spilform til spilform’.Udover at bygge videre på en DBU-undersøgelse fra 2013, har arbejdsgruppen blandt andet indsamlet viden fra spanske studier vedrørende effekterne af eksempelvis antal spillere på banen og banens størrelse (se her og her). Derudover et studie fra English FA om spilformationer i U12-U13, hvor undersøgelser viser, at antallet af afleveringer, driblinger og defensive aktioner øges i spilformater med mindre baner.For at diskture formålet med og vidensgrundlaget bag anbefalingerne, er talentchef hos DBU, Kenneth Brogaard, og Head of Lower Academy hos FC Nordsjælland, Jacob Bøtker, der begge er medlemmer af arbejdsgruppen, i studiet sammen med Michael Dahl Mathiesen, klubrådgiver hos DBU Jylland.Key-takeawaysProblematikker i overgangen fra 8v8 til 11v11 – både i bredde- og elitefodboldDe fysiske, mentale, tekniske og taktiske elementer i overgangen fra 8v8 til 11v11       Forskellen på at arbejde med kampmiljø og kamplæringsmiljøInnovativ tankegang, fleksibilitet og variationer er vigtige for udvikling af spillereUdvikling af spillet uden bold med fokus på de relationelle elementer og at ”løse spillet sammen”Børn og unge skal føle sig vigtige og en del af fællesskabet, ligesom trivsel, involvering og læring skal være i centrumReduceret banestørrelse, flere spilminutter, flere involverede, hurtigere igangsætning og ”inddribling” er blandt forslageneMere fokus på dialog mellem klubber og mellem klubber og forbund.Podcastvært: Peter PiilRedaktør: Anne la Cour ThysenFodboldfaglig konsulent: Klavs RasmussenLæs mere om GameChanger og få mere indhold på gamechanger.nu

Bo Svensson stoppede som spiller i Mainz 05 for godt ti år siden, og da bestod trænerstaben af en målmandstræner, en assistenttræner, en analytiker og en cheftræner.Da han kom til klubben som cheftræner syv år senere, var trænerteamet mere end fordoblet. Dét siger i sig selv noget om en voksende ledelsesmæssig opgave for en moderne cheftræner, og dertil kommer krav om indsigt i databehandling, sportspsykologi, kommunikation og håndtering af pres fra spillere, fans, agenter, medier og ledelse.Netop de ledelsesmæssige opgaver og stigende krav er omdrejningspunktet i den tyske rapport Trænerkompetencer i Topfodbold, som kommer frem til nøglekompetencer hos den nye generation af cheftrænere.Med eksempler fra sin egen tid som cheftræner i Mainz 05 og senest Union Berlin beskriver Bo Svensson de situationer og problemstillinger, han er blevet kastet ud i, når det gælder Aktivitets- og handlekompetence. Lektor og Ph.d. i ledelse ved CBS, Frans Bevort, giver sit perspektiv på rapporten og konstaterer, at trænerjobbet bliver mere komplekst i en grad, så det minder om den kompleksitet, du ser hos erhvervsledere. Og så ser han modsætningsforhold blandt nogle af de kompetencer, som trænerne skal navigere i.Key-takeaways:Kompleksiteten i cheftrænerjobbet minder om den, du ser hos erhvervsledereDer bliver lagt vægt på kandidatens ledelsesevner, når klubberne ansætter trænereSom cheftræner er det vigtigt at være tydelig om sine værdier og prioriteter – og være konsekvent i eksekveringenDet stiller krav til cheftrænere på seniorniveau, at nutidens unge spillere kommer fra miljøer med megen tid med træneren og er uddannet med en stor videnRobusthed og følelsesmæssig stabilitet handler om at kunne håndtere paradokser og modstand fra omgivelserne’At begejstre’ spillerne kan ikke opstå uden accept af dit projektFor at gøre en gruppe stærk skal du give dem følelsen af, at I skaber noget specielt sammen. Du kan ikke ’fake’ en begejstring.Podcastvært: Peter PiilRedaktør: Anne la Cour ThysenFodboldfaglig konsulent: Klavs RasmussenLæs mere om GameChanger og få mere indhold på gamechanger.nu

Læring og ledelse er nøgleord i trænerarbejdet i dansk fodbold, og det er af gørende for såvel bredde- som topklubber og akademier at gøre sig nogle tanker og tage nogle strategiske beslutninger om, hvilke overordnede normer og værdier der skal være grundlaget for de læringssyn, klub og trænere vil arbejde efter.Og der skal være plads til både det funktionelle, databaserede læringssyn, der bliver beskrevet som et snævert perspektiv, og det bredere, mere dannelsesorienterede læringssyn, hvor der er plads til fordybelse uden blik for målbarheden.Med i studiet er Andreas Rasch-Christensen, som både har et ben i fodbolden og pædagogikken.Som PhD og forskningschef ved VIA University College i Aarhus er han Danmarks førende ekspert, når det gælder læring, pædagogik og folkeskolen. Samtidig er han dybt passioneret og involveret i fodbolden med sin bestyrelsespost i Brabrand IF, hvor han er sportslig ansvarlig. Og endelig er han for DBU Jylland samfundsansvarlig for læring, dannelse og trivsel.Key-takeaways*Debat om læringssyn er vigtig for at udnytte alle potentialer i dansk fodbold*Pædagogikken skal ikke belære fodbolden*Det er legitimt at ville udvikle topspillere*Variation mellem det funktionelle og det dannelsesorienterede læringssyn er afgørende*Både det resultatorienterede og det holistiske perspektiv er vigtige for at udvikle topspillere*En overordnet strategi er vigtig, men der skal være grad af autonomi til trænerne.Podcastvært: Peter PiilRedaktør: Anne la Cour ThysenFodboldfaglig konsulent: Klavs RasmussenLæs mere om GameChanger og få mere indhold på gamechanger.nu