Ingeniøren DOX

Vært Kasper Junge Wester, journalist og tidligere marineoverkonstabel i Søværnet Medvirkende Rasmus Dahlberg, tidl. leder, Center for Samfundssikkerhed, Forsvarsakademiet (nu: vicecenterleder, SECURE, RUC) Jesper Florin, leder, Resilienscenter Danmark Aleksander Moos, Principal Security Advisor, Alexandra Instituttet/NFC Simon Pedersen, lektor, AAU Simon Møiniche Skov, souschef, Teknologisk Institut I denne epsiode Når vi nu om dage taler så meget om hybridkrig, skyldes det en kollektiv erkendelse af, hvor sårbare vi er overfor prisbillige og enkle angreb med droner eller malware. Det er en forståelse af, at et lands stabilitet ikke bare handler om en stærk ydre grænse. Det handler lige så meget om at få alt det indenfor grænserne til at virke. Med podcastserien om det automatiserede forsvar ser vi på, hvordan ny teknologi og AI forandrer fremtidens krige. I denne episode ser vi på truslerne mod vores kritiske infrastruktur og vores evne til at modstå dem. Resiliens. Serien er lavet i samarbejde mellem Ingeniøren, Nationalt Forsvarsteknologisk Center, NFC, Syddansk Universitet, Aalborg Universitet og Teknologisk Institut.

Vært Kasper Junge Wester, journalist og tidligere marineoverkonstabel i Søværnet Medvirkende Jakob Clod Asmund, militæranalytiker, Forsvarsakademiet Henning Heiselberg, professor, DTU Preben Mogensen, professor, AAU Lars Krogh Alminde, Chief Product and Innovation Officer, GOMSpace I denne epsiode Krigens kamplads rykker ikke bare i lav højde med droner. I kredsløb omkring jorden skal satelitter samle livsvigtige data om bevægelser på jorden og til søs. Her er Danmark godt med i udviklingsarbejdet, og med den seneste satellit Bifrost kan vi blandt andet holde øje med 'darkships' i farvandene omkring os. Med podcastserien om det automatiserede forsvar ser vi på, hvordan ny teknologi og AI forandrer fremtidens krige. I denne episode om udviklingen af våbenteknologi udenfor atmosfæren. Serien er lavet i samarbejde mellem Ingeniøren, Nationalt Forsvarsteknologisk Center, NFC, Syddansk Universitet, Aalborg Universitet og Teknologisk Institut.

Vært Kasper Junge Wester, journalist og tidligere marineoverkonstabel i Søværnet Medvirkende Jimmy Binderup, direktør, Defence Tech Denmark Zachary Davies, souschef, Teknologisk Institut Christian Rein, faglig leder, Teknologisk Institut Trine Rolighed, projektchef, Teknologisk Institut I denne epsiode Vikingerne havde skjolde. Ridderne havde rustninger. Soldater i dag har fragmentationsveste. Soldaten af i morgen har intellige nt beklædning, der kan ikke bare kan beskytte, men også hjælpe, når soldaten bliver såret eller presses for hårdt. Med podcastserien om det automatiserede forsvar ser vi på, hvordan ny teknologi og AI forandrer fremtidens krige. I denne episode om specialsyet tøj og grej til fremtidens soldater. Serien er lavet i samarbejde mellem Ingeniøren, Nationalt Forsvarsteknologisk Center, NFC, Syddansk Universitet, Aalborg Universitet og Teknologisk Institut.

Vært Kasper Junge Wester, journalist og tidligere marineoverkonstabel i Søværnet Medvirkende Henning Heiselberg, professor, DTU Karsten Marrup, major, chef for Center for Luft- og Rumoperationer, Forsvarsakademiet Stig Hestbech, major, militæranalytiker, Forsvarsakademiet Henrik Sommer, pens. brigadegeneral, director, Systematic I denne epsiode Skridtet fra F16 til F35 er mere end blot kampkraft og stealth egenskaber. Mængden af info om alt, hvad der bevæger sig omkring F35 er langt større end noget menneske kan håndtere. Derfor hjælper flyets software med at sortere og hjælpe piloten med at tage beslutninger. Og som noget nyt kan piloten se alt omkring sig, og kan så at sige se ned gennem gulvet via flyets mange kameraer og sensorer. Med podcastserien om det automatiserede forsvar ser vi på, hvordan ny teknologi og AI forandrer fremtidens krige. I denne episode om de krav moderne krig stiller til nye generationer af kampfly og piloter. Serien er lavet i samarbejde mellem Ingeniøren, Nationalt Forsvarsteknologisk Center, NFC, Syddansk Universitet, Aalborg Universitet og Teknologisk Institut.

Vært Kasper Junge Wester, journalist og tidligere marineoverkonstabel i Søværnet Medvirkende Torben Mikkelsen, pens. Kontreadmiral, seniorkonsulent, NFC Niels Henrik Mortensen, professor, DTU Kåre Groes Christiansen, CEO, OMT Group I denne epsiode Engang var krigsskibe flydende fæstninger. De kunne beherske deres havområde med rå kampkraft. Magtforholdet bestod i styrke og størrelse. Og det har Nato fint kunnet indrette sin doktrin efter. Men også på det maritime område har krigen i Ukraine udfordret kampens anatomi. Fra at være en central muskel vil fremtidens krigsskibe være platforme for mindre, autonome fartøjer. Med podcastserien om det automatiserede forsvar ser vi på, hvordan ny teknologi og AI forandrer fremtidens krige. I denne episode skal vi på værftet og se på, hvordan vi her i Danmark vil kunne bygge de skibe, der skal beherske havene. Serien er lavet i samarbejde mellem Ingeniøren, Nationalt Forsvarsteknologisk Center, NFC, Syddansk Universitet, Aalborg Universitet og Teknologisk Institut.

Vært Kasper Junge Wester, journalist og tidligere marineoverkonstabel i Søværnet Medvirkende V'yacheslav Shvadyak, CEO, Dropla Tech Ole Kværnø, direktør, Danish Centre for Defense Robotics and Autonomy Andreas Graae, militæranalytiker, Forsvarsakademiet Jerome Jouffroy, professor, SDU Kurt Nielsen, teknologichef, Teknologisk Institut Roberto Galeazzi, lektor, DTU Mads Helle, CTO, Bionic Systems Solutions I denne epsiode Dronerne har indvarslet et paradigmeskifte på slagmarken og står i dag for 70 procent af alle tab i den ukrainske krig. Udviklingshastigheden har nået et punkt, hvor der blot er få uger mellem nye modeller, der kræver et nyudviklet forsvar. Det kan kun lade sig gøre ved at have specialisterne og udviklerne tæt på den reelle kampplads. Det stiller nationer overfor hårde krav til helt nye måder at udvikle våbenteknologi. Med podcastserien om det automatiserede forsvar ser vi på, hvordan ny teknologi og AI forandrer fremtidens krige. Og i denne episode ser vi på droneudviklingen sammen med en række eksperter på området. Serien er lavet i samarbejde mellem Ingeniøren, Nationalt Forsvarsteknologisk Center, NFC, Syddansk Universitet, Aalborg Universitet og Teknologisk Institut.

Vært Henrik Heide Medvirkende Torsten Nygård Kristensen,professor ved Aalborg Universitets Institut for Kemi og Biovidenskab I denne episode På et tidspunkt var det en gimmick at servere ristede græshopper og sige, at vi i fremtiden skal sise insekter. Så gik dillen over. Men ideen om at forvandle insekter til føde lever i bedste velgående. Men i fremtiden bliver det som proteintilskud i fødevarer, skabt ved systematisk avl af fluer. Hør hvordan man holder styr på, hvilke fluer der parrer sig med hinanden, og hvoran forskerne så udvælger de bedste eksemplarer.

Vært: Mie Stage, journalist Ingeniøren Medvirkende: Anja Olsen, Forskningsgruppeleder, Kræftens Bekæmpelse. Forfatter til bogen ’Spis rigtig mad’. Forsker i sammenhængen mellem kost og sygdom. Mads Bjørlie, Postdoc DTU Fødevareinstituttet. Forsker i forarbejdning og ingredienser. Frederikke Fester, Chefkonsulent, DI Fødevarer. Udfordrer begrebet ultraforarbejdet mad og bringer fødevareindustriens erfaringer og synspunkter til bordet. I denne episode af Fremtidens Mad Ultraforarbejdet mad fylder en del i medierne for tiden. Ernæringseksperter har fået øjnene op for, at det kan have store og hidtil ukendte helbredsmæssige konsekvenser, når vi i stadig højere grad køber mad, der er færdiglavet. Og det er ikke mindre end 60 procent af de fødevarer, der sælges i danske fødevarer. Men hvad ER ultraforarbejdet mad egentligt? Er det for eksempel også rugbrød eller ost? Det kan gøre det svært at vide, hvornår det egentligt er usundt. Derfor satte vi os for i projektet Fremtidens Mad at finde ud af hvad der er op og ned i debatten om ultraforarbejdet mad. Det gjorde vi ved at samle tre førende eksperter på området i vores tv-studie. Den næste time kan du her lytte til lydsiden af programmet mens du gør andre ting. Hvis du imidlertid vil se vieoudgaven - så har vi lagt link til den nede i shownotes.

Vært: Henrik Heide Medvirkende: Sisse Fagt, seniorrådgiver ved Forskningsgruppen for Ernæring, Bæredygtighed og Sundhedsfremme ved DTU Fødevareinstituttet I denne episode Der er meget snak om, at danskernes madvaner har ændret sig. At det der med suppe, steg og is hører fortidens forsamlingshuse til. Men vi kan ikke slippe tanken om, at alle måltider har kødet i centrum. Hør hvorfor vi ikke kan skifte ud på tallerkenen, om ultraforarbejdet mad, hvordan vores madvaner nok ser ud i 2050, og hvorfor vi går alt for meget op i proteiner. Undtagen de ældre, der gerne må tage de proteiner i stedet for kage og rødvin.

Vært: Mie Stage, journalist på Ingeniøren Medvirkende: Mette Lübeck, professor på Institut for Kemi og Biovidenskab på Aalborg Universitet og en central stemme i forskningen i mikroorganismer og bioraffinering. Hun bidrager med et skarpt blik på, hvordan genteknologi og mikroorganismer kan – og måske bør – forme vores fødevarer i fremtiden. I denne episode Da Ingeniørens Fremtidens Mad-hold besøgte festivalen Copenhagen Cooking d. 16. august 2025, optog vi denne podcast på Køkkenscenen. Her taler vi om nye forædlingsteknikker med gen-saksen CRISPR, og så dykker vi ned i forskningen i nye smagsgivende fermenteringssvampe og præcisionsfermentering, hvor svampe bliver dresseret til f.eks. at fremstille mælkeproteiner. Lyt med her og bliv klogere på fremtidens smagfulde fødevarer.

Vært: Henrik Heide Medvirkende: Zoran Gojkovic, director of brewing science and technology ved Carlsberg Birgitte Skadhauge, forskningsdirektør Carlsberg Laboratorium Kim Hegelstrup, forsker Aarhus Universitets Institut for Agroøkologi I denne episode De første spor af ølbrygning ligger i en hule i Mellemøsten og kan spores 13000 år tilbage. Brygget i fordybninger, hugget ud af klippen. Det har nok ikke smagt af kølige klar pilsner. Nok nærmere en lunken, næringsrig grød, der havde en mindre rus som gunstig bivirkning. I dag udfører knap 100 forskere, laboranter og brygmestre samme gerning på toppen af Valby Bakke i Carlsbergs laboratorier. Kom med indenfor til øllets historie og mød blandt andre bryggeren, der skal forudsige, hvordan fremtidens øl kommer til at smage.

Vært Henrik Heide Medvirkende Kim Hebelstrup, forsker ved Aarhus Universitets Institut for Agroøkologi Flakkebjerg I denne episode Vi har skabt et landbrugseventyr med kartoflen. Men nu er den blevet svar overfor sygdomme og fremtidens klimaforandringer. For at gøre kartoflen stærk og resilient er forskerne taget tilbage til Sydamerika for at genfinde kartoflens fjerne forfædre og trække de gener ud, vi kom til at fjerne gennem systematisk forædling gennem flere hundrede år. Men der er andre planter i den danske natur, som kan give kartoflen konkurrence.

Vært: Mie Stage Medvirkende: Torben Toldam-Andersen, lektor på Afgrødevidenskab ved Københavns Universitet samt medejer af Vrangbækgaard Vin Aps. Klimaforandringerne er ikke at spøge med, medmindre man er en vinstok. For vinmarken byder varmen velkommen. Lektor på Københavns Universitet Torben Toldam-Andersen fastslår dog, at klimaforandringerne ikke bringer gængse champagnesorter til de danske vinmarker inden for de næste 100 år. Til gengæld er planteforædlingen så effektiv, at vi snart vil kunne dyrke sorter, der i dag ser umulige ud. F.eks. dem, der giver god rødvin. Hør her Torben Toldam-Andersen fortælle om sit mangeårige projekt på Vrangbækgaard på Fyn, hvor vi er gået med ham i vinmarken for at høre om fremtidsvine, fast grapes og alle de optimeringer i plantegenerne, som snart vil bringe den gode rødvin til de danske vinglas.

Vært: Mie Stage og Henrik Heide Medvirkende: Eske Willerslev, DNA-forsker og professor ved Københavns Universitets Center for Geogenetik. I denne episode Eske Willerslev var forskeren, der kortlagde det humane genom hos oldtidsmennesket og med data herfra vendte op og ned på vores viden om folkevandringernes historie. Med en ny metode kunne han kortlægge genomet, selv om det var stærkt nedbrudt over tid. Nu skal metoden bruges på planter og komme fødevareproduktion til gode ved at genaktivere gener, der tilførte oldtidens planter egenskaber, og som planterne vil få brug for i fremtidens ændrede klima. Hør hvordan vi skaber klimarestistente afgrøder uden at skulle bruge pesticider.

Vært: Mie Stage Medvirkende: * Jette Feveile Young, professor på Aarhus Universitet, der forsker i kultivering af kød. * Jakob Skovgaard, CEO i den aarhusianske startup PlanetDairy, der producerer ost, hvor koen tages ud af ligningen. * Thomas Skelly, ph.d. i sociologi på Københavns Universitet, der undersøger den danske madkultur og holdningerne til de nye fødevarer. I denne episode Hvis vi alle sammen fortsat gerne vil have mælk i kaffen, en ostemad og en bøf med flødekartofler, så er vi i fremtiden nødt til at finde nye måder at producere maden på. Vi skal finde en vej til de gode sager uden om koen. Det kræver en masse eksperimenter og et dygtigt laboratorium. Og så kræver det ikke mindst kloge folk med indsigt og vilje til at tænke madproduktion på en ny måde. Tre af den slags eksperter har Ingeniøren inviteret i studiet. Podcasten indgår i serien Fremtidens Mad, hvor vi undersøger, hvad vi skal spise i 2050, hvis vi skal være mætte og velnærede - uden at slide kloden ned med arealanvendelse, vandforbrug, CO2-udslip og alle de øvrige planetære grænser.

Vært: Liv Bjerg Lillevang Medvirkende: Caroline Gebara, postdoc ved Nature Food under DTU Sustain I denne episode Vi taler meget om, hvor meget flyrejser belaster klimaet. Og det er ikke usandt. Men en af de store poster i klimaregnskabet er også vores daglige kost. Og her har alle vist efterhånden lært, at rødt kød er den værste synder. Men for at få en præcis definition af, hvordan vores daglige kost skal se ud, hvis vi vil belaste kloden mindst muligt, har forskere ved Nature Food under DTU Sustain lavet en større undersøgelse, der viser, at mere end 100.000 diæter er sunde for både krop og klode. En af disse forskere er postdoc Caroline Gebara - og som led i projektet Fremtidens Mad inviterede Liv Bjerg Lillevang fra Ingeniørens redaktion hende i studiet til en gang sund frokost. Og som oplæg til den videnskabelige snak, fik hun til opgave at medbringe fire eksempler på en frokost, hvor kloden skånes og kroppen forkæles med sundhed.

Vært: Liv Bjerg Lillevang, journalist Ingeniøren Medvirkende: Morten Sommer, professor i mikrobiologi ved DTU I denne episode Vi har lært, at kød hører til i den tunge ende, når vi taler om klimabelastning. Så kan man bare tage en ostemad - og så er klimasamvittigheden renset. Tror de fleste. Men i virkeligheden ligger osten på samme CO2 hylde som kødet. Så det kræver til tider, at man lige går lidt tættere på de enkelte produkter og ingredienser, når klimabelastningen ved den daglige kost skal afvejes. Det har DTU-professor i mikrobiologi Morten Sommer i en detaljegrad, hvor alle kan bruge det som guide til det klimavenlige køkken. Bogen ‘Er mit liv bæredygtigt?’ kan læses som en slags guide til, hvordan en lang række hverdagshandlinger – hvordan vi spiser, bor, transporterer os og forbruger – sætter aftryk. Ikke kun på klimaet, men også i form af tab af areal og arter, forsuring af havet og forbrug af ressourcer. Bedre kendt som de planetære grænser.

Vært: Mie Stage Medvirkende: Christian Bach, medstifter af endless food co I denne episode Kakaobønnen er truet på grund af klimaforandringer, skovrydning og plantesygdomme, og derfor bliver den også dyrere og dyrere. Samtidig står ølproducenterne med tonsvis af restprodukter, der egentlig indeholder masser af næring. Den danske virksomhed endless food co har besluttet at forene de to verdener og har udviklet en kakaofri chokolade, som de allerede sælger over et ton af om måneden. Lyt med her for at høre historien bag chokoladen, hvordan den bliver lavet samt vores egen anmeldelse af chokoladen.

Vært: Liv Bjerg Lillevang Medvirkende: Emil Gundersen, phd studerende ved DTU Fødevareinstitut I denne episode Vi ved at maden kommer fra markerne og staldene. Til nød fra drivhusene. Men at den skal komme fra mikroalger i ståltanke, lyder nok lige lovligt futuristisk for de fleste. Men at det kan blive en nødvendig realitet inden 2050 er Emil Gundersen ikke i tvivl om. Han har som phd studerende ved DTU Fødevareinstituttet fundet nogle mikroalger, der rent faktisk er i stand til at producere netop langkædede omega-3-fedtsyrer og D-vitamin. Med andre ord - næringsstoffer vi har brug for, men som under nuværende produktionsformer belaster både klima og miljø. Mikroalger er mikroorganismer på linje med bakterier og gær. Forskellen er blot, at algerne er lysdrevne - eller fotosyntetiske lissom planter. Vi finder dem overalt i vandholdige miljøer på planeten. Men nu finder vi dem i laboratoriet, hvor fremtidens mad kommer til live. I denne podcast episode af Fremtidens Mad besøger vi Emil Gundersen i laboratoriet for at få hele fortællingen om mikroalgernes vej fra et diskret liv i vandhullerne til en plads i fremtidens kostplan.

Vært: Liv Bjerg Lillevang Medvirkende: * Kirstine Hartvig Mahler, Enhedschef i Sundhedsstyrelsen. * Kim Hebelstrup, lektor ved Institut for Kemi og Biovidenskab under Aarhus Universitet. * Rasmus Willig, Forstander Suhrs Højskole I denne episode Overvægt og fejlernæring, klimakrise og biodiversitetstab. Produktion af mad belaster kloden, og ensidig kost belaster vores sundhed. Så hvad skal vi droppe på middagsbordet, hvis vi vil forbedre sundheden begge steder? Vi har inviteret tre eksperter i studiet med hver deres tilgang til klima, sundhed og madproduktion. Vi kalder debatten “Det sidste måltid” og ser på, hvilke fødevarer, madretter eller konkrete ingredienser vi kommer til at sige farvel til i løbet af de næste 25 år. Enten fordi de ikke er bæredygtige, fordi de er for usunde eller måske fordi klimaforandringer og plantesygdomme udfordrer produktionen af dem. Episoden er lydsporet fra en tv-produktion fra Ingeniøren Update.