POLLiE

Halløj, og velkommen til vores nye podcast! POLLiE = Podcast af Oliver & Amalie. Et forsøg på at dykke ned i en god venskabsrelation, hvor vi med humor og til tider skarpe tunger belyser forskellige emner eller aspekter, af vores liv og hverdag. Alt fra forskellige hobbier, og vores fælles begejstring for universet, til savn og yndlingsbeskæftigelser vil hen ad vejen blive omdrejningspunkt for podcastens afsnit. Vi håber I har lyst til at lytte med!Skitse: Frederik Skov 😊

Afsnit 6 - Hvornår er man Voksen?

Afsnit nr. 6 af POLLiE har været længe undervejs, med eksaminer og sommerferie som forstyrrelser - men nu er vi tilbage! I dette afsnit stiller vi hinanden om det universelle kvartvejs-i-livet-spørgsmål; hvornår er man voksen. Vi taler bl.a. om det underligt uforanderlige forhold man har til sine forældre, uanset hvor voksen man er, og om fordele og ulemper ved at skulle stå for valg af forsikring, årsbudget og ugentlig madplan. Velkommen tilbage i hulen!

07-12
01:03:22

Afsnit 5 - Image og Selviscenesættelse

Så er femte afsnit landet, og vi håber I kan høre forskel fra de foregående – vi har nemlig fået nyt udstyr! Dette afsnit af POLLiE er fyldt med glæde, nervøsitet og ikke mindst selvindsigt, når snakken drejer sig om den ukendte treenighed: Hvordan vil vi gerne opfattes, hvordan opfattes vi reelt, og hvem er vi så egentlig i virkeligheden? Det handler nemlig om image og selviscenesættelse i dagens snak, hvor der både er tid til ananas i egen juice og en hjælpende hånd fra den anden, når det kommer til de dårlige kvaliteter, som vi hver især besidder. Lyt med og hør os afsløre os selv, som de personer vi tror, håber og ønsker vi er!

05-06
01:06:23

Afsnit 4 - Passioner, ambitioner og fremtidsdrømme

Så ramte vi langt om længe afsnit nummer 4 af POLLiE. Denne gang går snakken på noget så abstrakt som passioner, ambitioner og de håb vi hver især har for vores fremtid. Hvad er en passion egentlig? Hvordan kan ambitioner være positive eller negative? Hvilken indflydelse har andres ambitioner på ens vegne?Amalie har hovedet fyldt af rejseambitioner og drømme om eventyr, mens Oliver mest af alt ønsker at blive boende med sin kæreste i en lejlighed, og undgå forstadshusene med haver til. 

04-22
58:28

Afsnit 3 - Coronasnak og lektielæsning

Afsnit tre af POLLIE byder på en heart-to-heart omkring det emne, der optager os alle i marts måned 2020 – nemlig, Corona. Intet er så galt, at det ikke er godt for noget og snakken handler derfor om både gode og dårlige aspekter af den globale lock-down. Vi kommer omkring oplevelsen af at være alene i en svær tid, vigtigheden af relationer og ikke mindst det babyboom som vi forventer at se om 9 måneders tid… Lyt med hvis du har lyst til at blive husket på, at vi alle føler os lidt udfordret i øjeblikket, men at vi nok skal komme igennem det. Solen skinner og der er lys for enden af tunnelen!

04-04
40:05

Afsnit 2 - Det bedste vi ved!

I dette afsnit - numero dos! - afslører vi vores nyligt valgte podcast navn, samt de ting vi har i ovnen, på vejen mod at kunne offentliggøre podcasten. Snakken går i afsnit 2 på de bedste ting vi ved, de øjeblikke der gør livet værd at leve; herunder vigtigheden af en eltandbørste. Det er rart og hyggeligt, og fokus er på alt andet end den krise der udspiller sig globalt. Dyk ned i hyggen med os!

03-15
50:34

Afsnit 1 - Guilty Pleasures og Hobbies.

I dette pilotafsnit – numero uno! – vi vil på ægte amatørvis starte op med en introduktion af os selv og vores venskab, samt tale om to emner, som vi har haft med i dagens anledning (hint: se afsnittets titel). Det er første afsnit, så I må bære over med alle de fejl og mangler det nu har. Setuppet vil blive redigeret og optimeret jo længere vi når. Vi håber I vil hygge med os til det første afsnit af vores podcast, POLLIE!

03-03
50:47

Recommend Channels