Radio Information

Der er uger, hvor alting synes at ske på samme tid. Hvor den ene gule breaking-bjælke afløser den anden, og hvor man dårligt nok tør gå i seng af frygt for, hvad man vågner op til. Sådan en uge har vi netop lagt bag os – og det sætter naturligvis sit præg på ugens Radio Information. Natten til onsdag fløj mindst 19 russiske droner ind i polsk luftrum. NATO-fly kom på vingerne og skød fire af dem ned. I timevis var flere polske lufthavne lukket, mens resten af verden holdt vejret. Ifølge Polens premierminister, Donald Tusk, står Europa nu i en situation, der er »det tætteste, vi har været, på en væbnet konflikt siden Anden Verdenskrig«. Rune Lykkeberg udlægger perspektiverne i den russiske provokation, som følger Kremls velkendte drejebog: ’Salamimetoden’.  Mathias Sindberg kommer også forbi for at tegne et portræt af podcastværten, MAGA-aktivisten og Trumps politiske ven, Charlie Kirk, der onsdag blev skuddræbt ved et debatarrangement i Utah. Hvem var den nu afdøde, kontroversielle debattør, hvordan har han været til gavn for Trump – og hvilke politiske konsekvenser risikerer hans død at få? Vi runder naturligvis også Israels angreb på Hamas’ hovedkvarter i Qatar tirsdag, hvor endnu en rød linje i krigen blev overskredet. Spørgsmålet, som står tilbage, er: Hvor går grænsen for Netanyahus straffrihed? Anton Geist gør os klogere. Og endelig når vi omkring en opsigtsvækkende dom fra retten i Lyngby, der i denne uge slog fast, at det ikke i sig selv er strafbart at omtale en transkvinde som en mand. »Bravo« lød det kort efter på X fra en af de store stemmer i det trans-kritiske miljø, Harry Potters mor, stjerneforfatteren J.K. Rowling. Ida Nyegaard Espersen gør os klogere på en sag, der ikke bare handler om to uenige personer i Lyngby – men om to ideologiske bevægelser i verden, der begge insisterer på at kæmpe for kønsrettigheder. 

I 10-året for flygtningekrisen genfortæller vi historien bag billedet af ’Spyttemanden’. Vi taler også om Højesterets dramatiske opgør med efterretningstjenesterne, og så skal vi til autokratisk topmøde i Beijing   Husker du billedet af Spyttemanden? Ham, som stod på en motorvejsbro i Rødby og spyttede efter de flygtninge, som gik nede på vejen? Billedet blev et af de mest ikoniske billeder på flygtningekrisen i 2015, men det fik også store konsekvenser for den kvinde på billedet, som fejlagtigt blev forvekslet med spyttemandens kone – og det blev skyld i både søvnløse timer og flere års dårlig samvittighed for Informations fotograf Sigrid Nygaard, der stod bag kameraet. I anledning 10-året fortæller hun hele historien om ’Spyttemanden’ – og den mediestorm, som siden fulgte. Ugens sensationelle dom i Samsam-sagen er et led i et dramatisk opgør om retsstaten, og budskabet fra Højesteret til efterretningstjenesterne er ikke til at misforstå: Ret ind. Der er grænser for, hvad tjenesterne kan slippe af sted med at hemmeligholde. Og forstod de det ikke med Findsen-sagen, så har Højesteret nu gentaget pointen i sagen om Samsam. Journalist Ulrik Dahlin og journalistisk chefredaktør Anton Geist udlægger det opsigtsvækkende retsstatsdrama. Og endelig skal vi til Kina, hvor Xi Jinping har afholdt autokratisk topmøde med deltagelse af både Putin, Modi og Kim Jong-un og med en historisk stor militærparade som afslutning. Hvilke signaler blev der sendt i løbet af de fire dages festligheder, hvem var de tiltænkt – og er det skitsen til en ny verdensorden, vi så folde sig ud? Udlandsredaktør Lene Winther og chefredaktør Rune Lykkeberg gør os klogere.

I ugens Radio Information runder vi statsministerens undskyldning til de grønlandske kvinder. Vi taler om Israels angreb på pressen i Gaza, og så skal det handle om danskernes passionerede forhold til hakket oksekød --- I 1960’erne og 1970’erne fik tusindvis af grønlandske kvinder opsat spiral mod deres vilje. Det skete på piger helt ned til 12 år, i flere tilfælde uden deres vidende og med store konsekvenser for deres helbred. Alt sammen som et led i de danske myndigheders strategi om at reducere den grønlandske befolkningstilvækst. Onsdag i denne uge kom så endelig den undskyldning fra Mette Frederiksen og den danske stat, som kvinderne har ventet længe og tålmodigt på. Moderne Tider-redaktør Lærke Cramon fortæller historien om Spiralkampagnen og de kvinder, som betalte prisen for en kølig, kolonial kalkule. Mandag i denne uge angreb det israelske militær to gange inden for kort tid Nasser-hospitalet i byen Khan Younis i det sydlige Gaza. 20 personer, herunder fem journalister blev dræbt. Et tragisk uheld, hævder Netanyahu. Men i så fald et tragisk uheld, der bliver ved med at gentage sig. I alt vurderes omkring 200 journalister at være blevet slået ihjel i løbet af krigen. Og hver gang en journalist bliver dræbt, er der én mindre til at fortælle omverdenen om den katastrofe, der udspiller sig. Journalistisk chefredaktør Anton Geist og fotoredaktør Sigrid Nygaard fortæller om sagen – og om vanskelighederne ved at dække en konflikt, som vestlige medier ikke har adgang til. Og endelig skal det handle om danskernes forhold til oksekød, ikke mindst til den hakkede af slagsen. Prisen på den populære fars stiger, og det er blevet et politisk problem for Mette Frederiksen, der har lovet danskerne fri og billig adgang til spaghetti med kødsovs. Men hvordan gik det egentlig til, at det hakkede oksekød kom til at indtage en så prominent plads i dansk madkultur, at det betragtes som afgørende vigtigt at kunne servere det flere gange om ugen? Mikkel Vuorela kigger forbi og serverer det hakkede køds kulturhistorie – samt et svar på, hvad oksefarsen har at gøre med at føle sig som et godt menneske.

I ugens Radio Information analyserer vi fredsbestræbelserne mellem Ukraine og Rusland. Vi forsøger også at lære af Finlands dyrekøbte erfaringer med den store nabo mod øst. Og så ser vi nærmere på et stykke hudfarvet velcro, der tjener som et slags relikvie i en skønhedsreligion med influencere som apostle --- Det transatlantiske forhold døde ikke i denne uge. Det er muligvis den bedste – og eneste – konklusion, man kan fremdrage af mandagens bizarre møde i Det Hvide Hus. Men hvad får Europa egentlig ud af at deltage i et teater, hvor Trump er kongen og alle andre det sleske hof? Og findes der overhovedet en realistisk plan for fred, eller er det alt sammen bare et stort show? Rune Lykkeberg og Niklas Hessel analyserer de aktuelle fredsbestræbelser. Og vi bliver i temaet, for på gæstelisten over europæiske notabiliteter ved mødet i Det Hvide Hus mandag stak et enkelt navn ud: Alexander Stubb, den finske præsident. Hvilken rolle spiller han i de aktuelle forhandlinger? Og hvad kan Finlands dyrekøbte erfaringer med Rusland i det hele taget lære os i den aktuelle situation? Hør vores dansk-finske korrespondent Mikkel Vuorela fortælle om Finlands – og hans egen families – historie med den aggressive nabo mod øst.  Og endelig har Kim Kardashian lanceret en ansigtsmaske, der skal opstramme hage og hals. Jo, den er god nok. Men hvad er det egentlig, folk køber, når de køber hendes produkt? Hør Bodil Skovgaard Nielsen forklare sidst i programmet, hvordan et stykke hudfarvet velcro er blevet et relikvie i en moderne skønhedsreligion, der har gjort influencere til vor tids apostle. 

I ugens Radio Information tegner vi et portræt af Steve Witkoff, der blev venner med Trump over en ostesandwich og nu skal skabe fred i verden. Vi taler også om afviklingen af den internationale udviklingsbistand, og så runder vi en på alle måder idiotisk debat om bukser og gener --- Når Donald Trump og Vladimir Putin mødes i Alaska fredag, skyldes det i høj grad forarbejdet fra en af Trumps nærmeste og ældste venner. Nemlig USA’s særlige udsending Steve Witkoff, der allerede har holdt flere møder med den russiske præsident  – senest i sidste uge. Witkoff har Trumps tillid og er blevet en nøgleperson i præsidentens bestræbelser på at skabe fred mellem Rusland og Ukraine. Men hvem er denne 68-årige tidligere ejendomsmogul, som i sin tid mødte Trump over en osteskinkesandwich i New York? Og er han overhovedet klædt på til jobbet? Ida Nyegård Espersen tegner et portræt. I Sudan er der udbrudt kolera, en fødevarekrise truer i Nigeria, Gaza er sin egen historie, og både Yemen og Congo er på randen af kollaps. De humanitære kriser er uhyggeligt nærværende. Men hjælpen har aldrig været længere væk. Bunden er nemlig gået ud af den internationale udviklingsbistand – senest med Trumps beslutning om helt at nedlægge det store amerikanske hjælpeprogram USAID. Nu er det America First. Men er det overhovedet i USA’s egen interesse at afvikle udviklingsbistanden? Og hvad betyder det for verdens fattigste? Mathias Sindberg kigger forbi. »Sydney Sweeney has great jeans«, hedder det i en af de mest omdiskuterede reklamer i nyere tid. ’Jeans’ med j, altså bukser. Eller var det ’genes’, med g, altså gener? Det er spørgsmålet, som har optaget millioner af mennesker de seneste uger. For var budskabet i tøjreklamen med den amerikanske skuespiller i virkeligheden racistisk? Eller var kritikken af reklamen bare typisk woke? Venstrefløj mod højrefløj, de røde mod de blå, vi har hørt historien før – eller har vi? Hør Matthias Dresler-Bredsdorff udrulle, hvad sagen egentlig handler om, og hvad den kan lære os om det ofte usynlige propagandaarbejde, der former vores debatter – og vores forargelse. Velkommen til.

I ugens Radio Information taler vi om internetporno i børnehøjde og seniordating som reality-tv. Og så runder vi krigen i Gaza, hvor presset stiger på Netanyahu --- Selv om det ifølge straffeloven er forbudt at sælge »utugtige billeder eller genstande« til personer under 16 år, så har der længe været fri adgang til det hele på internettet. Men nu vil EU med Danmark som foregangsland forsøge at begrænse børns adgang til internettet, herunder til pornosider. Det skal ske via en fælleseuropæisk applikation til alderstjek – men er en teknisk løsning overhovedet en løsning? Sebastian Gjerding udlægger dilemmaerne i det nye tiltag, som samtidig er et opgør med hele forestillingen om internettet som et frit og ureguleret helle.  I 22 måneder har Israel ført krig mod Hamas. I 22 måneder har den palæstinensiske civilbefolkning betalt prisen. Og i 22 måneder er Gaza blevet et stadigt mere ubeboeligt sted. Over 60.000 personer er blevet dræbt, herunder 18.500 børn, og 3,3 mio. mennesker har behov for humanitær hjælp. Alligevel planlægger Israel nu at eskalere krigen yderligere med en offensiv ind i det allerede smadrede Gaza. Både internationalt og internt i Israel vokser kritikken og presset imidlertid på Netanyahu for at afslutte krigen, fortæller Anton Geist. Gammel kærlighed ruster ikke, siger man, og tesen bekræftes i DR’s nye datingprogram, Hotel Romantik, hvor 20 gråhårede mænd og kvinder indlogerer sig på et alpehotel i Schweiz for at opsøge en måske ’sidste-chance-for-romance’. Her møder vi blandt andre Hans, der aldrig fik den familie, han drømte om, Lise-Lotte, der mistede et barn i et trafikuheld, og Kirsten, hvis mand tog sit eget liv. På den baggrund – og som vores anmelder Lone Nikolajsen formulerer det – »bliver dét at svinge sig lystigt rundt i en partybus til en respektindgydende handling i al sin hårdt tilkæmpede munterhed«. Hør hende uddybe sidst i programmet. Velkommen til.

Hen over sommerferien vikarierer Rune Lykkeberg for Anna von Sperling på Radio Information. I dagens afsnit taler han med Matthias Dressler-Bredsdorff om hans nye bog ’Efter faldet’ --- En dag i september dør Matthias’ far i en faldulykke. Blandt hans efterladenskaber findes et manuskript, der opruller en fortiet familiehistorie om nazisme, modstand og borgerlig dekadence. Da onkler og tanter dukker op fra øst og vest for at deltage i bisættelsen, hvirvles fortiden op og spørgsmålet melder sig: Hvem var faren egentlig? Efter faldet er en fortælling om drømme og sammenbrud og en personlig beretning om at miste. Bogen er Matthias Dressler-Bredsdorffs debut som forfatter, og i denne sommertale med Rune Lykkeberg, som er optaget foran et livepublikum i Informations kantine, taler han om den bog, han har skrevet, og om den bog, han egentlig ville have skrevet. Matthias Dressler-Bredsdorff (f. 1988) er skribent ved Dagbladet Information. Han har tidligere været tilknyttet Sorbonne Université som lektor i dansk.  Du kan købe bogen her – hvis du er abonnent, får du 20 procents rabat. Hvis ikke du er abonnent, kan du lige nu få 1 måned gratis her.

Hen over sommerferien vikarierer Rune Lykkeberg for Anna von Sperling på Radio Information. I dagens afsnit holder han kritikersalon med Lone Nikolajsen, Bodil Skovgaard Nielsen og Matthias Dressler-Bredsdorff. Sammen har de set tre aktuelle tv-serier, der alle handler om penge og klasse --- Hvad skal man egentlig se i tv? Udbuddet bliver stadigt større, og ingen synes rigtigt at have overblikket længere. Det har vi heller ikke på Information. Men i anledning af sommeren har Rune Lykkeberg inviteret tre af avisens skarpeste kritikere i studiet for at filmsludre om tre tv-serier, der alle har det til fælles, at de handler om penge og klasse.  I ’Information ser fjernsyn’, som vi kalder dette sommerlige formeksperiment, kaster Rune Lykkeberg og et panel bestående af Lone Nikolajsen, Bodil Skovgaard Nielsen og Matthias Dressler-Bredsdorff sig over følgende tre serier: Reservatet (Netflix), skrevet af Ingeborg Topsøe og instrueret af Per Fly. Løgnen (TV2 Play), skrevet af Karina Dam og instrueret af Louise Friedberg. Samt Andre folks penge (DR TV), skrevet af Jan Schomburg og instrueret af Dustin Loose og Kaspar Munk. Sidst i programmet giver de tre kritikere hver deres pengerelaterede kulturanbefaling til videre fornøjelse ude i sommerlandet.  Anmeldelsen af Maria Kjær Themsen, som bliver omtalt, kan findes her.

I sommerferien vikarierer Rune Lykkeberg for Anna von Sperling på Radio Information. For niende år i træk mødes han med sin mentor og ven Bo Lidegaard i det vestsjællandske i denne udgave af det, vi har valgt at kalde ’Sommersamtaler’. Her gennemgår de blandt andet, hvordan vi lige nu gennemlever en udvikling, vi aldrig har se mage til i vores levetid, og hvordan verden er ved at forandre sig fundamentalt i kølvandet på Trumps anden præsidentperiode, Kinas voksende magt og krigen i Ukraine. Samtidig er vi er midt i en overgang fra 80 års markedsøkonomi til en moderne udgave af en krigsøkonomi, og forskellen på de to er fundamental. Nu er det ikke længere samhandel med resten af verden, men evnen til at opkøbe og producere krigsmateriel, der bliver afgørende for vores fremtid. Undervejs i samtalen kalder Bo Lidegaard det desuden et ’historisk svigt’, at vi har overladt den offentlige samtale til amerikanskejede sociale platforme. Den udvikling mener han nemlig er en større trussel mod vores demokrati, end Rusland er. Hør hvorfor i denne udgave af sommersamtaler.

Hen over sommeren vikarierer Rune Lykkeberg for Anna von Sperling på Radio Information. I dagens afsnit taler han med to af redaktørerne bag en ny bog, der bringer ti personlige vidnesbyrd om, hvad det vil sige at være palæstinenser i Danmark --- Hvad vil det sige at være palæstinenser i Danmark? Det seneste års offentlige debat har vist, at det har været svært for vores statsminister og mange andre at anerkende, at de palæstinensere, der er i Danmark, er danskere ligesom alle andre og skal omfattes med samme solidaritet og minimum af sympati. Man kan begræde, at det ikke falder naturligt, men det nytter ikke noget. Det, der nytter, er at dele historier og livsfortællinger med hinanden. Tidligere på året udkom en vigtig bog med titlen Palæstinenseren. Den består af ti personlige vidnesbyrd om, hvad det vil sige at være palæstinenser i Danmark. Hvordan dén identitet både kan være en byrde og en kilde til stolthed. Og hvilke store historier, der gemmer sig i den – men også hvilke krav og forventninger, som følger med. I denne uges sommersamtale taler Rune Lykkeberg med to af redaktører bag bogen om deres erfaringer som dansk-palæstinensere. Gæsterne er: Journalist Layal Freije, der bl.a. er radiovært på programmet Gaza FM på Radio IIII og skriver om Mellemøsten for Information. Hendes bedsteforældre kommer fra Al-Khalisa. Og jurist Tarek Ziad Hussein, der er direktør for Dansk Flygtningehjælp Ungdom (DFUNK) og bl.a. forfatter til bogen Det sorte skæg. Tareks familie stammer fra Sha’ab på farens side og Sheikh Danun på morens side. Palæstinenseren - Personlige refleksioner over arven fra Palæstina udkom på Gads Forlag tidligere i år og kan købes i enhver boghandler. 

Ugens Radio Information er sæsonens sidste ordinære af slagsen. Men så er det heldigt, at vi både har historien om en ræverød new yorker, en virkelig god tv-serie, man lærer noget af, og et stykke solidt miljø-graverjournalistik --- Zohran Mamdanis sejr ved de demokratiske primærvalg til borgmesterposten i New York er en vaskeægte sensation. I februar lå den erklærede socialist til at få én procent af stemmerne, men så rullede bolden. Måske fordi hans kampagne har været entydigt fokuseret på letforståelige og bredt appellerende løfter som gratis busser, fri børnepasning, loft over huslejerne og højere skat til de rige. Som han sagde: »Det her er den rigeste by i det rigeste land i verdenshistorien, men arbejderklassen, der har bygget den, kan ikke bo her.« Mathias Sindberg tegner et portræt af manden, der for nogle er en helt, og for andre et symptom på, hvor dyb Demokraternes krise er.   Vores fremragende kulturredaktør og historienørd Anita Brask Rasmussen har set TV2’s nye arkæologi-spændingsserie Danefæ, som hun mener udgør en »elegant sammenskrivning af en nutidig ægteskabelig krise og et af de store diskussionspunkter i arkæologien: I hvor høj grad et kønnet blik på fund og kilder har præget vores opfattelse af magtfordelingen på Harald Blåtands tid«. Hun kommer i studiet og uddyber. Og så skal det handle om pesticider. De mest skadelige for mennesker og miljøet, hvis brug ifølge EU-Kommissionen skal halveres frem mod 2030. Men i Danmark er salget tværtimod steget markant, viser beregninger, som Information har foretaget på baggrund af tal fra Miljøstyrelsen. Lasse Schou Andersen og Bo Elkjær er gæster. 

Ugens Radio Information handler om det store Trump-show ved ugens NATO-topmøde, om den lovløse verden som krigen mellem Iran og Israel åbenbarer, og om at cigaretterne tilsyneladende er blevet tilgivet, og nu er tilbage i popkulturen --- »Trumps angreb på Iran og hans allieredes knæfald er et klart signal om, at de ikke bøjer sig for regler eller institutioner, men for overmagtens realitet. Det er et budskab til alle: Velkommen til den lovløse verden.« Sådan skriver Rune Lykkeberg i en leder i denne uge – bl.a. med adresse til statsminister Mette Frederiksen. Chefredaktøren uddyber i dagens program. Vi skal også til NATO-topmøde i Haag, hvor NATO-landene forpligtede sig til forsvars- og sikkerhedsudgifter på hele 5 procent af BNP. Og hvor vores Europa-korrespondent Tore Keller var til pressemøde med hele balladens hovedperson: Donald Trump. En samlet NATO-kreds havde tilsyneladende besluttet at kæle eftertrykkeligt for den amerikanske præsidents ego, og umiddelbart gav det pote – altså, lige til han taler med nogle andre og ændrer mening, lyder analysen fra Tore Keller. Og endelig skal det handle om cigaretternes kulturelle genkomst. Vi ved, at de er skadelige for helbredet, og alle er enige om, at tobaksindustrien er ond. Alligevel har cigaretterne igen fået kulturel medvind, siger vores kulturanalytiker Bodil Skovgaard Nielsen. Men hvorfor? 

Israels angreb på Iran strider ifølge eksperter mod international ret, men udråbes alligevel som »legitim« af Vestens politikere og medier. Rune Lykkeberg og Anton Geist diskuterer konflikten og reaktionerne. Og så har Anita Brask Rasmussen set en fremragende eksistentiel horrorfilm om velfærdsstatens engle --- Den internationale retsorden er i dyb krise, og hidtil har vi givet de andre skylden. Men vi er selv med til at nedbryde den, når vi ignorerer, hvad der er den fremherskende vurdering blandt juridiske eksperter: At Israels angreb på Iran er i strid med international ret. Det skriver Anton Geist i en leder. Han uddyber, mens Rune Lykkeberg analyserer Israels motiver og Irans klemme. For faktisk trivedes Præstestyret bedre i den gamle verdensorden, hvor man nøjedes med at se truende ud. Nu fremstår de bare som som en papirtiger, siger chefredaktøren.  Og så har kulturredaktør Anita Brask Rasmussen set tredje og sidste del af Frelle Pedersens hjemstavnstrilogi. Hjem kære Hjem, hedder filmen, der foregår i den sydjyske hjemmepleje. Og den er en mesterlig eksistentiel horrorfilm om velfærdsstatens engle, mener hun. 

I ugens Radio Information forklarer Anton Geist, hvorfor der er behov for, at vi ser de lidelser, som Gazas børn gennemlever. Gry Inger Reiter udlægger den nye magtudredning, og Mikkel Vuorela fortæller om, hvordan Epstein-sagen er endt som en hovedpine for Trump-administrationen --- Torsdag udkom Dagbladet Information med en forside, der opfordrede til ikke at se væk fra grusomhederne i Gaza. Med inspiration fra den svenske avis Aftonbladet bragte avisen en række fotografier af de rædselsvækkende realiteter og konfronterede vores politikere med dem. For som chefredaktør Rune Lykkeberg skriver i torsdagens leder: »Det, du ser på billederne, er de helt forudsigelige konsekvenser af noget, som kun kunne ske, fordi Israels allierede lod det ske.« Men hvorfor valgte avisen at bringe de grusomme billeder? Journalistisk chefredaktør Anton Geist svarer på spørgsmål. Epstein-sagen kan betragtes som en slags MAGA-bevægelsens hellige gral. For spørgsmålet om, hvorvidt kendte amerikanere har været involveret i den sextrafficking af mindreårige, som rigmanden Jeffrey Epstein stod anklaget for, før han døde, har længe indtaget en særlig plads blandt en hård kerne af Trump-tilhængere. Men det ser ud til at ramme Trump-administrationen som en boomerang. For det var i forvejen svært at levere på løftet om at afsløre sandheden, altså endnu ikke kendt indhold i de såkaldte Epstein-files, og det blev ikke nemmere, da en forsmået Elon Musk i sidste uge greb til tasterne og påstod, at grunden til hemmeligholdelsen var, at Trump optrådte i filerne.  »Den verden, de har hjulpet til med at skabe, en verden hvor konspirationer ødelægger fakta, er nu den verden, de er nødt til at bebo,« sagde politologen Robert Muirhead for nylig til New York Times. Mikkel Vuorela udlægger sagen sidst i programmet Og så er det tid til folkemøde, hvor – ja, folket – møder politikerne. Og de stadig flere såkaldte politiske professionelle, der bebor vores demokrati. Magtudredningen 2.0, udformet af forskere fra Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet, udpeger lobbyister og kommunikationsfolk som en særlig trussel mod demokratiet. Men udfylder de ikke bare det tomrum, der opstod, da alle vi andre valgte sofaen fremfor mødet i den lokale partiforening? Debatredaktør Gry Inger Reiter kommenterer konklusionerne.

I ugens Radio Information samler vi op på de sidste ugers dramaer i og omkring Trumps administration, vi sætter fokus på Israels fremfærd i både Gaza og på Vestbredden, og vi hylder Tessa i TV2’s bundsolide tv-krimi ’Løgnen’ --- I denne pinse-special af Radio Information skal vi en tur i Trump-land med Mathias Sindberg og Rune Lykkeberg. For der er lidt at samle op på: I forrige uge vedtog et snævert republikansk flertal i Repræsentanternes Hus det, Donald Trump har døbt »The Big Beautiful Bill«, men som, mener Sindberg, er svær at beskrive som andet end »et historisk klasseforræderi«. I sidste uge meldte Trump ud, at det var slut med udenlandske studerende på Harvard Universitet og i denne uge, efter sin afgang fra jobbet som chef for DOGE, skruer Elon Musk op for konflikten med sin gamle bonkammerat Trump. Lyt med og få en klog udlægning af begivenhederne. Og så skal det handle om Palæstina. For omsider er Israels allierede i Europa begyndt at lægge et vist pres på Benjamin Netanyahus regering i et forsøg på at bremse dens uhørt brutale krig i Gaza. Mindre opmærksomhed får Israels fremfærd på Vestbredden. Senest har den israelske regering annonceret, at den vil etablere 22 nye bosættelser på Vestbredden. Og som den israelske avis Haaretz konstaterer, er der tale om »en de facto annekteringsproces«. Anton Geist er gæst. Og så skal vi tale om TV2’s hitserie Løgnen og ikke mindst den ene af de to hovedroller: Tessa, som har genskabt anmelder Bodil Skovgaard Nielsens tro på dansk tv-drama. Som hun skriver i ugens kulturkommentar: »Var du også lidt skeptisk, da du hørte, at rapperen Tessa ville springe ud som skuespiller i TV 2-serien ’Løgnen’? Så kom med i klubben, hvor vi æder vores fordomme.« Hør hende uddybe, hvad hun mener med dét.

Ugens Radio Information handler om, hvorvidt man kan hævde nødret, når man forsvarer et træ mod fældning. Om hvorfor skattemedarbejdere er gode tv-helte. Og om hvorfor det er godt, at de økonomiske vismænd rejser kritik af Finansministeriets regnemodeller --- »Hvis man som borger ser, at nu bliver der gjort skade på vores fælles levegrundlag, på naturen, så har man ikke bare ret, men måske endda pligt til at gøre fredelig modstand mod det.«  Sådan siger den 33-årige aktivist Ida Nicolaisen fra bevægelsen Extinction Rebellion, efter hun i byretten blev dømt for 11 lovovertrædelser, men kendt straffri for to af dem med henvisning til nødretsparagraffen i straffeloven. Den siger: »En handling, der ellers ville være strafbar, straffes ikke, når den var nødvendig til afværgelse af truende skade på person eller gods.«  Men gælder det også, hvis du forsvarer et træ mod fældning eller en salamander mod at miste sit levested? Jurister er uenige. Niels Malmos har set på sagen. Lone Nikolajsen har set ’Andre folks penge’ på DR, som hun kalder  en »topunderholdende spændingsserie om kontorarbejde«. Det er et fiktionsdrama baseret på virkelige hændelser, altså den såkaldte udbyttesag, der kostede den danske statskasse anslået 12,7 milliarder kroner. Hør, hvorfor skattemedarbejdere faktisk er overraskende gode heltefigurer. Og så skal det handle om Finansministeriet. I vismændenes forårsrapport, der udkom tirsdag, sætter de endnu en gang fingeren på et særdeles ømt punkt i ministeriet, nemlig mangel på empiri til at understøtte deres regnemodeller. Hør, hvorfor det er så vigtigt – og endda temmelig spændende. 

Ugens Radio Information handler om Danmarks næstmest magtfulde person, formand for Novo Nordisk Fonden Lars Rebien Sørensen. Om en påvirkningskampagne, der bruges til at sprede russisk propaganda i Danmark. Og om små tegn på et øget europæisk pres på Israel --- »Danmarks næstmest magtfulde post efter posten som statsminister.« Sådan beskrives formandsposten i Novo Nordisk Fonden i en leder i Børsen – og med reel kontrol over såvel Danmarks mest værdifulde virksomhed som verdens største almennyttige fond, lyder dén beskrivelse ikke helt forkert. Posten besiddes i dag af Lars Rebien Sørensen, en »bramfri general« med vestegnsdialekt, masser af visioner og ingen til at kontrollere sig. Kristan Villesen tegner et portræt af manden, der har helt utrolig meget magt og hele tiden får mere. Er det et problem?  Vi skal også tale om en russisk kvinde, der var politisk aktiv i Liberal Alliance og siden hen i fredsbevægelsen – betalt af Moskva. For den russiske stat finansierer nemlig en påvirkningskampagne, der bruges til at sprede propaganda og  præge holdningen til krigen i Ukraine i den danske befolkning. Det afslører lækkede dokumenter fra den statslige russiske fond Pravfond, som DR og Information er kommet i besiddelse af. Sebastian Gjerding og Bo Elkjær fortæller.    Og så kommer chefredaktør Rune Lykkeberg forbi for at tale om situationen i Gaza, hvor næsten en halv million palæstinensere er på kanten af en sultkatastrofe, efter at Israel har blokeret for adgang til nødhjælp i over to måneder. Men der bliver også tid til at tale om de politiske bevægelser, der trods alt sker i Europa i retning af at øge presset på den krigsførende nation.

Ugens Radio Information handler om Trumps kleptokrati, om hvorfor atomkraft igen er så populær – men stadig en dårlig ide – og om Per Flys nye Netflix-serie ’Reservatet’ --- Man kan diskutere, hvad trumpisme er, men skamløst kleptokratisk, det er den i hverfald. I ugen, der gik, modtog Trump et Boeing 747-8 fly til den nette sum af 400 millioner amerikanske dollars, svarende til over 2,5 milliarder danske kroner, af Qatars emir. Alt imens han skovler penge ind på sine såkaldte meme-coins, der betyder, at enhver kan kanalisere så mange penge, de orker, direkte til verdens mest magtfulde præsidents private konto. Mathias Sindberg har fulgt sagen, der hæver den traditionsrige amerikanske korruption til et helt nyt niveau.  Og vi bliver ved de hovedrige. I den nye danske Netflix-serie Reservatet, instrueret af Per fly og med manus af Ingeborg Topsøe, udspiller handlingen sig i rigmandsghettoen nord for København, og serien er – ifølge vores anmelder Bodil Skovgaard Nielsen – et forfriskende dansk klassedrama, der ikke beder os om at leve os ind i de rige svins plagede psyker, men syleskarpt rammer den særlige måde, man er rig i Danmark. Og så skal det handle om atomkraft. For efter 40 års forbud mod at lade a-kraft indgå i den danske energiplanlægning har en samlet blå opposition krævet forbuddet ophævet og klima- og energiminister Lars Aagaard (M) har varslet et større analysearbejde, som skal undersøge og afveje potentialer, muligheder og risici ved at benytte atomkraft som supplement til sol- og vindenergi i den fremtidige energiforsyning herhjemme. Jørgen Steen Nielsen tager os tilbage til 1985.   Lyt også til ugens episode af Information forklarer klimaet, hvor William Sass fortæller om atomkraftens historie.

Ugens Radio Information undrer sig over, at Københavns politikere tror, at man kan lave en plan uden konkrete tiltag, at den danske regering kan se relativt passivt til, hvad der sker i Gaza – og så skal vi lidt til Cannes --- Det israelske sikkerhedskabinet godkendte i denne uge en plan om at indkalde titusindvis af reservister for at eskalere offensiven yderligere i enklaven, indtage en endnu større andel af landområdet og fordrive størstedelen af befolkningen til en enkelt humanitær zone. FN vurderede for nylig, at situationen er værre end på noget andet tidspunkt i løbet af den halvandet år lange krig, og Røde Kors advarer om, at Gaza »i fraværet af øjeblikkelig handling« vil »synke dybere ned i et kaos, som humanitære indsatser ikke vil kunne afhjælpe«.  Men gør vi i Danmark nok for at bidrage til at forhindre dette civilisatoriske sammenbrud, beskytte civile og opretholde international ret?, spørger Anton Geist i en leder. Han kommer i studiet og udfolder de muligheder, som Danmark ville have – hvis Danmark faktisk ønskede at leve op til skåltalerne om den internationale retsorden.   Og så skal det handle om den københavnske klimaplan. Et flertal i Københavns Borgerrepræsentation har meldt sig klar til at gøre noget, som andre politikere ryster i bukserne over: At gøre op med københavnernes tårnhøje klimaaftryk. De har derfor i kommunens nye klimastrategi foreslået et mål om at halvere udledningerne fra københavnernes forbrug – helst inden 2035. Men da rådhusets politikere blev præsenteret for en konkret plan – udformet af embedsværket – for, hvordan vi skal nå det nye progressive mål, udviklede det sig nærmest til et kapløb om at tage mest muligt afstand fra den. Marie Sæhl fortæller.  Og så skal vi sende Christian Monggaard pænt til Cannes – for 25 gang! Men lige inden han får lov til at dandere i det sydfranske med stråhat og hørsæt, skal han lige anmelde en ny dokumentarfilm om den tyske filmmager (og fascist) Leni Riefenstahl, der var kunstnerisk beundret for foruroligende innovative propagandafilm lavet til Adolf Hitlers ære, men som selv forsvarede sig med, at hun var var politisk naiv og kun interesseret i skønhed. 

Ugens Radio Information handler om valget i Canada, om mistanke om svindel på sociale bosteder og så om en dansk cola, der har levet flere årtier i skyggen, men nu (måske) står overfor en ny gylden alder --- Med Trump i Det Hvide Hus er der startet en bølge af forbrugerboykot af amerikanske varer i mange lande, herunder i Danmark – og den tendens mærker man tydeligt i Asens, hvor Jolly Cola brygges. Salget i februar og marts i år har ligget 110 procent højere end de samme måneder sidste år, og interessen ser ikke ud til at aftage. Af og til må bryggeriet endda melde udsolgt, når nye kunder henvender sig, fordi de gerne vil sælge Jolly. Kristian Villesen tegner et portræt af den gamle danske cola-lillebror, der kom til verden i 1959 som en nationalistisk reaktion på netop USA.  Det skal også handle om en anden national modstandskamp. Ved det canadiske valg vandt det liberale parti og dets nye leder Mark Carney en overbevisende sejr ved ugens parlamentsvalg. Chefredaktør Rune Lykkeberg har optur over dét – og over Canada som sådan.  Og så skal det handle om de omdiskuterede bosteder. Efter Informations afsløringer af kritisable forhold på botilbuddet Frisk-Pust erkender Socialtilsyn Øst nu i en redegørelse til socialministeren at have begået flere fejl i tilsynet med botilbuddet. Det er på en »enkel måde« muligt for »brodne kar« at udnytte botilbudsområdet til at misbruge offentlige midler, konkluderer tilsynet og opfordrer til en lovændring. Laura Friis Wang og Jette Aagaard forklarer. 5. maj fylder Dagbladet Information 80 år. Det fejrer vi med en særavis, og så har vi været i arkiverne og vækket nogle af de gamle tekster til live for nye ører. Lyt med sidst i programmet, hvor du får en fuldt monteret lydfortælling om de dramatiske dage i maj 1945, hvor Outze og de andre rødder indtog Skt. Annæ Passage.