# 10 - Mød Laura Vilsbæk fra Ny i bestyrelsen, der taler om modet til at tage sin plads, sige sine ambitioner højt og bruge sine kompetencer strategisk – også i rum, hvor man ikke ligner de andre.
Description
I dette afsnit taler jeg med Laura Vilsbæk, stifter af Ny i bestyrelsen, som på få år har skabt en bemærkelsesværdig bestyrelseskarriere – uden det klassiske CV og uden at følge den slagne vej.
Selvom Laura i dag sidder i syv bestyrelser, handler afsnittet ikke kun om bestyrelsesarbejde. Det handler om at turde stille sig et nyt sted. Om at genopdage sine egne kompetencer – og bruge dem på nye måder. Og om at få øje på den værdi, man allerede bringer til bordet.
For hvad nu, hvis det ikke handler om at kunne alt – men om at ville noget? Hvad nu, hvis det vigtigste ikke er dit CV – men din nysgerrighed og din evne til at stille de rigtige spørgsmål?
Vi taler om:
- Hvordan du kan se dine egne kompetencer i et nyt lys.
- Hvorfor det kan være en styrke ikke at ligne alle de andre.
- Hvad der holder os tilbage – og hvordan vi taler os selv (og hinanden) frem.
- Hvorfor bestyrelsesarbejde også kan være en vej til karriereudvikling og personlig power.
Laura deler gavmildt ud af sin erfaring og viden – og hendes budskab er klart: Du behøver ikke være ekspert for at skabe værdi. Du skal bare turde være dig.
En vigtig samtale om mod, kompetencer og det at stå stærkt i sin egen forskellighed – både i arbejdslivet og i livet.
Laura sidder i dag i syv bestyrelser, rådgiver virksomheder og driver virksomheden Ny i bestyrelsen, hvor hun hjælper andre med at tage springet over i bestyrelsesland.
Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.