03. Dit tarmmikrobiom påvirker ALT: fra din sundhed, tanker, følelser og den, du er - med Oluf Borbye Pedersen
Description
Kan dit tarmmikrobiom påvirke din adfærd, hvordan du føler, tænker og endda mærker dig selv, eller din såkaldte “mavefornemmelse”? I denne samtale udforsker jeg sammen med professor Oluf Borbye Pedersen – en af verdens førende mikrobiomforskere – den skjulte verden af tarmbakterier, og hvordan de spiller en afgørende rolle for både din fysiske sundhed, dit mentale velvære - og måske endda din evne til at leve autentisk, konkluderer jeg.
Oluf Borbye Pedersen er en internationalt anerkendt dansk læge og forsker, der har revolutioneret vores forståelse af tarmens mikrobiom og dets betydning for sundhed og sygdom. Han har siden 2008 været pioner inden for mikrobiomforskning og var blandt de første til at kortlægge, hvordan tarmbakterier påvirker både fysisk og mental trivsel. Hans forskning har ført til vigtige opdagelser inden for type 2-diabetes, hjerte-kar-sygdomme og fedme. Med mere end 1000 videnskabelige publikationer og utallige priser betragtes han som en af verdens mest indflydelsesrige forskere.Han er forfatter til bøgerne Magtfulde Mikrober og Tarme i topform og er hos mange kendt for sin “Professorens Grønne Energigrød”.
Vi taler om:
- Hvorfor vi ikke bare er et “jeg”, men et “vi” – i samspil med milliarder af bakterier
- Hvordan din tarm kan påvirke alt fra immunforsvar til humør og klarhed
- Hvorfor du roligt kan spare penge på probiotika-kapsler
- De 2 morgenrutiner, som Oluf selv praktiserer hver dag for at styrke sit mikrobiom
En samtale, der giver dig ny viden, ydmyghed over for kroppen (og livet helt generelt) – og inspiration til at tage små skridt, der kan forandre dit liv indefra.
Hvis du kunne lide podcasten så del den gerne med en ven, eller giv podcasten en anmeldelse. Det vil betyde alverden for at sprede budskabet - og for mig.
Følg med på min instagram: https://www.instagram.com/happyhealthy.podcast/
Følg med på min youtube kanal: https://www.youtube.com/@HappyHealthy.podcast



