#153 Få Det Til At Ske med den indre stemme: At stå i ubehaget og bruge sin indre stemme som styrke (3)
Description
I denne episode undersøger psykolog Kristine Wagner og forfatter Henrik Dresbøll, hvorfor evnen til at stå i ubehag er en af livets mest afgørende færdigheder og hvordan din indre stemme kan hjælpe dig til ikke bare at rumme ubehaget, men bruge det konstruktivt. I Henriks nyeste bog - Den indre stemme - en usynlig ven til at opnå synlige resultat - lyder det: “Livet er fyldt med ubehag, modstridende tanker og følelser, og det er ikke meningen, at vi skal ”optimere” vores indre stemme til perfektion. Tværtimod handler det om at lære at stå i ubehaget og acceptere, at både positive og negative tanker er en del af livet.”
Lytterudbytte:
- Du lærer, hvorfor ubehag er et naturligt signal og ikke noget farligt samt hvad du mister, hvis du hele tiden flygter fra det.
- Du får konkrete mentale greb som mentalisering, visualisering og distancering, der hjælper dig til at stå stærkere, når presset melder sig.
- Du opdager, hvordan kortvarigt ubehag kan vendes til langsigtet styrke, mening og læring både i relationer, trivsel, præstation og personlig udvikling.
- Du får inspiration til, hvordan accept af ubehag åbner for psykologisk fleksibilitet og mod til at handle på dine værdier, selv når det er svært.
Episoden er relevant for alle, der oplever pres, modstand eller tvivl og ønsker at udvikle en mere robust og meningsfuld indre dialog til at navigere i livets udfordringer.
Lyt med og få redskaber til at møde ubehaget nysgerrigt og bruge det som en vejviser mod det liv, du vil leve.























