155. EKSPERTEN: Psykolog og adfærdsekspert, Henrik Tingleff, om hvorfor du er et egodyr og et flokdyr
Description
I dette afsnit har jeg psykolog, Henrik Tingleff i studiet, som i bund og grund beskæftiger sig med, hvorfor mennesker – også kloge mennesker – gør så mange ukloge (med Henriks egne ord: dumme) ting. Mennesker er, af evolutionære årsager, flokdyr og egodyr, som Henrik forklarer det, og det betyder, at vi, ofte ubevidst, tager ukloge beslutninger og handler uhensigtsmæssigt. Men det kan vi ændre – hvis vi ved, hvordan mennesket psykologisk og grundlæggende fungerer. Netop dette taler vi om i afsnittet her.
I afsnittet kommer vi bl.a. ind på:
- Hvad det betyder og har af konsekvenser, at mennesker er flokdyr og egodyr.
- Hvorfor både flokdyret og egodyret i os, får os til at tage dårlige beslutninger.
- Hvad min kaffemaskine har med dagens afsnit at gøre.
- Hvad vi skal vide om flokdyret og egodyret i os for at håndtere det på en måde, så vi kan tage de bedste beslutninger i livet – for vores egen og andres skyld.
Vil du gerne støtte podcasten her? Det kan du gøre ved at dele på sociale medier, at du lytter/følger med og tagge @MindCareCollective.
Du kan også støtte podcasten ved at donere et valgfrit beløb via Mind Care Collectives MobilePay: 155503.
Vært: Lea Hellmann Midtgaard
Gæst: Henrik Tingleff
Musik: Max Ulver
Hosted by Simplecast, an AdsWizz company. See pcm.adswizz.com for information about our collection and use of personal data for advertising.























