#57 Regenerativ ledelse – Kristine Schou og Marie Toft
Description
”For os i Vejle Kommune er det jo et ledelsesparadigme eller et perspektiv på ledelse, hvor der er fokus på at skabe de bedstmulige betingelser for det gode arbejdsliv eller hele liv, med inspiration fra naturens levende systemer…” – Kristine Schou
- Hvorfor er der brug for et regenerativt fokus i ledelse netop nu – i lyset af klimaudfordringer, kompleks velfærd og stigende pres på både ledere og medarbejdere?
- Hvad vil det sige at se en kommune eller organisation som et levende økosystem – og at arbejde med indre bæredygtighed, paradokstænkning og systemisk udsyn i sin ledelsespraksis?
- Hvordan kan ledere helt konkret komme i gang med regenerativ ledelse i en travl hverdag – gennem små prøvehandlinger, naturbaseret læring og nye måder at definere succes og trivsel på?
Hvordan skaber vi arbejdspladser, der ikke bare undgår at slide på mennesker og natur – men faktisk skaber liv, trivsel og opbygger bæredygtige fællesskaber?
I dette afsnit af Træn Trivslen er vi på UCLs faciliteter i Vejle til en samtale om regenerativ ledelse med Kristine Schou, HR-chef i Vejle Kommune, og Marie Toft, ansvarlig for bæredygtighedsuddannelserne på UCL. Sammen folder de ud, hvordan regenerativ ledelse kan hjælpe ledere og medarbejdere med at navigere i kompleksitet, paradokser og forandringer – uden at gå på kompromis med trivsel og mening.
“Regenerativ ledelse er en ledelsestilgang, som er livgivende, og som bygger på, at vi ikke skal tage energi ud af ting. Vi skal erkende, at de kerneopgaver, vi har, er forbundne med andre, og at vi ikke kan se isoleret på den opgave, vi står med.” – Marie Toft
Gæster:
Kristine Schou er jurist og har siden 2015 arbejdet i Vejle Kommune – først som personaljurist, siden som afdelingsleder og nu som HR-chef. Hun står i spidsen for et regenerativt ledelses- og uddannelsesarbejde, der skal styrke trivsel, reducere sygefravær og se kommunen som et levende økosystem – ikke en “butik” med hyldevarer.
Marie Toft har en faglig baggrund inden for bæredygtig turismeudvikling og en master i bæredygtig ledelse. Hun underviser ledere fra flere kommuner i bæredygtig og regenerativ ledelse og arbejder med at koble systemisk tænkning, indre bæredygtighed og konkrete redskaber – ofte med naturen som læringsrum.
Værtinde: Sanne Østergaard Nissen
Produktion, redaktion og musik: Julie Kowal Kristiansen
Link til filmen om ulvene:
https://www.youtube.com/watch?v=ysa5OBhXz-Q
Vejle Byråds vision fra Vejle Kommune ”Vejle med Vilje”:



