Brand Extension, når brands og butikker bliver til oplevelser. Gæst: Martin Michael Hansen, CEO & Senior Partner, Yellow Umwelt
Description
I denne episode har jeg besøg af Martin Michael Hansen, CEO og Senior Partner i det kreative bureau Yellow Umwelt, som arbejder med nogle af Danmarks stærkeste brands. Samtalen handler om brand extension, altså det, der sker, når mode- og livsstilsbrands bevæger sig ud over deres kerneprodukt og ind i oplevelser, rum og fællesskaber. Det kan være pop-up restauranter, branded træningscentre, gallerier, hoteller eller kaffebarer. Men hvorfor gør de det?
Vi dykker ned i, hvordan de store globale brands bruger brand extension til at styrke identitet og tilknytning, og hvordan man som mindre retailer eller brand kan lade sig inspirere, selv uden de enorme budgetter.
Undervejs kommer vi omkring konkrete eksempler fra både ind- og udland, og Martin deler sin viden om, hvordan de store aktører arbejder strategisk og kreativt med brandoplevelser og hvordan mindre brands kan bruge samme tilgang i en lokal og realistisk skala.
Vi skal også tale om processen bag, fra den første idé til det visuelle udtryk og eksekveringen på SoMe, presse og fysiske oplevelser.
God fornøjelse
Nikolai Klausen
MERK podcast bliver leveret i samarbejde med logistikvirksomheden DHL Express.
Her kan du finde MERK.























