DET ENDER GRØNT #2 - Esther Michelsen Kjeldahl, filosof og aktivist. I samarbejde med Concito
Description
Sammen med kommunikationschef Ghita Borring fra Tænketanken Concito skrev jeg i efteråret 24/foråret 25 interviewbogen DET ENDER GRØNT, der udkom i juni på Gads forlag. Ideen er på initiativ af Concito og var for mig en fantastisk berigende og håbsgivende proces.
Efter at bogen kom på gaden, kom også podcastserien DET ENDER GRØNT, med fire af de i alt 14 visionære personligheder i bogen. Her giver de deres bud på det gode liv i en klimarobust, omstillet fremtid - deler ud af personlige visioner og drømme for fremtiden.
I episoden med Esther Michelsen Kjeldahl møder vi en af de mest toneangivende klimaaktivistiske unge stemmer. Hun var med til at stifte Den Grønne Ungdomsbevægelse og står i dag bag den familievenlige bevægelse Fossilfri Fremtid.
I hendes vision har vi fået skabt en klimapositiv og klimaretfærdig verden med masser af handlende fællesskaber, borgerløn, nedsat valgalder og masser af gårdkollektiver og andre kollektiver, hvor vi hjælpes ad med det nye gode liv.
Lyt med og drøm selv videre...
_Musikken du hører undervejs er nummeret "Bitte små ryk" af Tina Dickow. _
💚
"De mennesker, som er blevet i arbejdet, også når det så allermest sort ud, om som har insisteret på, at håb er noget, man kan handle på. De har gjort den allerstørste forskel."
Citat fra samtalen med Esther Michelsen Kjeldahl i DET ENDER GRØNT.
This podcast is powered by Pinecast.



