DET ENDER GRØNT #3 - Thomas Ravn-Pedersen, journalist. I samarbejde med Concito
Description
Sammen med kommunikationschef Ghita Borring fra Tænketanken Concito skrev jeg i efteråret 24/foråret 25 interviewbogen DET ENDER GRØNT, der udkom i juni på Gads forlag. Ideen er på initiativ af Concito og var for mig en fantastisk berigende og håbsgivende proces.
Efter at bogen kom på gaden, kom også podcastserien DET ENDER GRØNT, med fire af de i alt 14 visionære personligheder i bogen. Her giver de deres bud på det gode liv i en klimarobust, omstillet fremtid - deler ud af personlige visioner og drømme for fremtiden.
I episoden med Thomas Ravn-Pedersen møder vi en journalist, der også er stifter af Verdens Bedste Nyheder. Et medie, der i 15 år har formidlet tusindvis af positive nyheder fra hele verden med eksempler på fremskridt og bæredygtige løsninger. Alle med afsæt i FN´s 17 Verdensmål.
Hans vision handler blandt andet om, hvordan konstruktiv journalistik kan inspirere til handling fremfor at lamme os med konstante krisenyheder. Vi savner modvægt og meget mere lys på alle de gode, bæredygtige eksempler.
Lyt med og drøm selv videre...
_Musikken du hører undervejs er nummeret "Bitte små ryk" af Tina Dickow. _
💚
"Vi bliver nødt til at beslutte at leve på nye måder, og det synes jeg er spændende, det kilder min fantasi, for hvordan skal vi så gøre det?"
Citat fra samtalen med Thomas Ravn-Pedersen i DET ENDER GRØNT.
This podcast is powered by Pinecast.



