De ekstremistiske unge
Description
I denne episode stiller vi skarpt på ekstremistiske unge. En række terrorsager i Vesten de seneste år har involveret unge personer til og med 18 år, og både antallet af afværgede og gennemførte terrorangreb i Vesten, der involverer unge, er steget de seneste år. I en ny analyse om terrortruslen fra ekstremistiske unge konstaterer PET’s Center for Terroranalyse (CTA), at de unge i stigende grad optræder i ekstremistiske, virtuelle miljøer i Vesten. For at gøre os klogere på emnet har vi strategisk analytiker fra netop CTA, Marie, i studiet. Vi kommer blandt andet ind på, hvem de unge er, hvordan de havner i de ekstremistiske, virtuelle miljøer – og hvordan fx algoritmer har indflydelse på den eksponering af ekstremistiske materiale, de unge bliver udsat for online. Marie er desuden én af penneførerne på den netop offentliggjorte analyse, som du kan finde på PET’s hjemmesiden www.pet.dk.