Den 29. november 2011 var en tirsdag.

Men det var ingen helt almindelig tirsdag.

Det var nemlig dén tirsdag formiddag, hvor Dorte Haves 89-årige mor iførte sig sin sorte, velsiddende badedragt, sin grønne badekåbe og sine blomstrede badesko og kørte sin sidste tur i sin lille guldfarvede Daewoo.

*

Hendes mors største skræk var at ende som en grøntsag uden fysisk kraft og viljestyrke.

I pressen hørte hun dagligt om andre gamle, som sad i våde bleer og ventede på nødvendig omsorg. Og der var heller ikke mangel på skrækhistorier i hendes egen omgangskreds. 

Sammen havde or og datter også nogle gange besøgt hendes ældste og længstlevende veninde på et privat plejehjem. 

*

Veninden sad med en tøjdukke i skødet, som hun indimellem stirrede forelsket på med sit ellers tomme, senile blik. 

Samtalerne handlede om døde, som havde været på besøg om natten, og min mor engagerede sig i samtalerne med sin vanlige begejstring – men også med forundring og smerte i sit ansigt.

Når man bliver så gammel som 89, så er meget familie og mange venner døde og borte. Det må føles tomt og ensomt.

'Måske mærkede min mor, at noget var var på vej, som kunne gøre hende afhængig af andre.'

*

'Det underlige er, at min mor dén dag også bakkede sin lille guldbil ind og foretog en perfekt parkering. Måske en vane - eller måske skulle bilen holde klar, hvis missionen mislykkedes, som den havde gjort en måned tidligere.

Da bilen var parkeret, lagde hun sit sygesikringsbevis på forsædet, således at de personer, der ville finde hende kold og våd og død den 29.november 2011 skvulpende i det vinterkolde sydfynske øhav straks ville vide, hvem hun var.

*

'Nogle dage senere lagde jeg mors kørekort ned i kisten ved siden af hende.

Hun lå med sit ellers så velplejede ansigt, som nu var skæmmet efter at have ramt cementkanten ved bredden, hvor politiet fandt hende, fordi en vinterbader havde set den grønne badekåbe og de blomstrede badesko efterladt på badebroen og havde slået alarm.

Det allersidste, jeg så til min mor, efter at hun var brændt og væk, var et billede, som politiet havde taget. 

Her så man hende fra luften svævende som en smuk engel i det vinterkolde hav, hvor hun lå med det druknede hoved nedad som den flotte ældre dame, hun var, men som hun ikke længere følte, at hun kunne være med værdighed. 

Dér lå mor i bølgerne.

I sin sorte, velsiddende badedragt ...'

*

Dette er anden del af min samtale med 69 årige Dorte Have, som i episode fortalte om sin opvækst i Odense og om  en ungdom, hvor hun allerede begyndte at drikke dagligt som 17-18 -årig.
 
Siden kom hun til at lide af angst, og i mere end 15 år levede hun som mor til to sønner et benhårdt liv som alkoholiker og pillemisbruger, hvor hun overlevede fra time til time, indtil hun endelig kom i  Minnesota-behandling i sommeren 1993.
 
*

I podcasten DANSKE HJERTER rejser jeg rundt min lille autocamper og har samtaler med helt tilfældige mennesker, som jeg møder, om de store, vigtige nedslag i deres tilværelse.

Det er hudløst ærlige beretninger fra mænd, kvinder, unge og gamle om den tilværelse, som vi alle deler på godt og ondt.

*

Skulle du have lyst til at støtte og hjælpe med mine udgifter til dette con amore-projekt uden sponsorer eller betalingsmure, så vil jeg blive meget taknemmelig, hvis du vil gøre det med en donation, stor som lille til:

www.buymeacoffee.com/booestlund 

Af hjertet tak. 

*

Vært: 
Bo Østlund

Musik:
'This Is My Life'/Gasolin' (KODA-licens)
'Fire and Rain' Down'/James Tailor (KODA-licens)
'Feathers in the Wind'/Sight of Wonders 
'Dear Moon'/Velvet Moon
(Epidemic Sound Music License)