Den mystiske lyd på højskolen
Description
Vi fortsætter vores række af sommerafsnit, hvor vi inviterer dejlige gæster ind for at dele deres allerbedste klaphattehistorier – de der episoder, hvor man har kvajet sig så grundigt, at man helst ville synke i jorden… indtil tiden gik, og det faktisk blev en rigtig sjov historie.
I dette afsnit har vi besøg af Maria og Pelle Jencel, som selv siger, at deres liv ofte minder om et afsnit af Klovn – så der var rigeligt med klaphattehistorier at vælge imellem. Det fører os ud i en snak om deres forhold til pinlighed, og hvordan de tackler helt konkrete akavede hverdagssituationer – som når man har kaldt nogen det forkerte navn alt for længe.
Og så deler Maria en historie, hun egentlig havde tænkt sig at tage med i graven… Det handler om en mystisk lyd på højskolen, som hun satte både ære og folk i sving for at opklare, hvor egentlig kom fra.