Julia Lahme: ”Jeg har ikke den der store, fede stopknap”

Glenn Bech: "Livet var sådan noget, de andre kunne finde ud af"

Dy Plambeck: ”Man skal kunne leve med kaos”

Jens Lundgren: ”Jeg følte mig efterladt på perronen”

May Lifschitz: ”Jeg har faktisk en plads her i verden”

Svend Brinkmann: ”Arbejdslivet er blevet det bedste og det værste”

Christian Groes: "Det er en enorm frisættelse ikke at ligge under for normerne."

Thomas Rathsack: ”Det er kolossalt spændende at åbne nye døre, også når der er bælgravende mørkt på den anden side.”

Mette Grith Stage: “Jeg tager en meget, meget professionel maske på”

David Owe: ”Hvis du har et andet talent, ville jeg ikke tøve med at skifte både branche og arbejdsopgave”

Clara Filippa Damgaard Andersen: “Skal jeg elske alt ved det her studie?”

Paula Larrain: ”Vær ikke bange for at tage pauser, og gør det hellere for tidligt end for sent”

Anne-Mette Nordahl Andersen: ”Jeg har gjort det rigtige for mig ved at sige op”

Tim Frank Andersen: ”Hvis vi skal fejle, er det bedre at fejle hurtigt end at fejle langsomt”

Eva Steensig: ”Jeg tror, at vi alle sammen holder tilbage i vores arbejdsliv, fordi vi er bange for at fejle”

Manu Sareen: ”Vi er nødt til at tage stilling til, hvordan vi rummer mennesker med psykisk sårbarhed på vores arbejdspladser ”

Joy Mogensen: ”Jeg blev så optaget af arbejdsopgaven, at jeg glemte at være mig selv”

Tarek Hussein: ”Lad være med at lave en karriereplan, der er for detaljeret, for den kommer ikke til at holde”

Martin Borre: ”Altså, jeg var jo bare fodboldspiller”