I denne episode har jeg besøg af to unge kvinder, Josefine og Nikoline, som begge lever med ADHD – og som har fundet en helt særlig støtte i deres venskab. Sammen dykker vi ned i, hvordan det er at være to mennesker med samme diagnose, men meget forskellige livserfaringer, og hvordan man kan spejle sig i hinandens styrker og udfordringer.

Vi taler om, hvor uvurderligt det er at have et venskab, hvor man bliver mødt uden forklaring – hvor forståelsen ligger i blikket, energien og erfaringen. Et venskab, hvor man ikke skal undskylde for at være “for meget”, forvirret eller sårbar.

Men vi stopper ikke der. I sidste del af udsendelsen åbner vi op for et vigtigt emne: medicinens rolle. Hvorfor er der tidspunkter og steder, hvor man virkelig har brug for sin ADHD-medicin – og hvorfor klarer man sig uden i andre situationer? Hvad er det for nogle omgivelser og krav, der gør det nødvendigt? Og findes der viden eller erfaringer, vi kan læne os op ad, når vi prøver at navigere i det her?

En ærlig, varm og vigtig samtale om selvforståelse, støtte, og hvordan man som ven og medmenneske kan gøre en forskel – særligt når man selv ved, hvordan det føles.

Tilmeld dig mit nyhedsbrev: https://mailchi.mp/8e6a0218e081/mailchimp-signup

Vært: Manu Sareen

Gæster: Josefine og Nikoline

Klip og Musik: Anders Eske

Produceret af: Podads Production