Fra bord til jord 3:3
Description
9-årige Filippa får en lille opgave i det store samfundsdrama om at få mere gang i kredsløbet af næringsstofferne fra vores madaffald ud til øko-markerne. Filippa skal tegne økologernes ønskedrøm. Hendes tegning skal vise, hvordan kredsløbet bør se ud i fremtiden - frem for i dag, hvor det meste madaffald går op i flammer i kommunernes forbrændingsanlæg.
Mens Filippa tegner, taler hendes far med Casper Laursen fra Innovationscenter for Økologisk Landbrug. Casper Laursen arbejder for at øge recirkuleringen fra by til land og forklarer, at det er win-win-win at bioforgasse madaffaldet: 1. Økologerne får god gødning. 2. Vores samfund bliver mere bæredygtigt. 3. Vi gør os mindre afhængige af gas fra Rusland.
Podcasten er produceret med støtte fra Fonden for Økologisk Landbrug.