Grønlandske stemmer m. Niviaq, Tupaarnaq og Carmina
Description
Der bliver talt meget om Grønland, men ikke lyttet så meget til grønlændere. Derfor giver vi i dette afsnit mikrofonen til tre grønlandske kvinder, Niviaq, Tupaarnaq og Carmina. De lukker os ind i et ærligt, sårbart og omsorgsfuldt rum.
Den 11. marts 2025 er der valg i Grønland, et valg fremskyndet af Trumps udtalelser om at USA bør 'få' Grønland. Men debatten har været i gang meget længere. De seneste år har adskillige dokumentarer, rapporter og bøger fortalt en anden historie, end den mange danskere er vokset op med, om vores fælles fortid.
En historie, der ikke sætter Danmark i et særligt godt lys, men som er vigtig at dykke ned i og forstå. Som danskere har vi et ansvar for at uddanne os og lytte til de grønlandske stemmer.
Vi håber, at du vil tage godt imod afsnittet.
Links og anbefalinger
Blomsterdalen og Homo sapienne af Niviaq Korneliussen
lille af Kâlànguak Absalonsen
Imperiets børn af Anne Kirstine Hermann
Institut for menneskerettigheder årlige rapport til Inatsisartut, Grønlands parlament, bl.a. om spiralsagen
Tupaarnaqs video om hvordan vi kan være gode allierede
Historien om Katrine og Tretten år efter af Mâliâraq Vebæk (skal lånes på biblioteket)
En kold fortælling, en Radio 4 podcast om Grønlands og Danmarks fælles historie
Insta profiler:
Som altid kan du finde tal, statistikker mm. på vores instagram @dittoditto.dk
Værter: Rikke Kristine Østergaard og Naja Lind
En Ditto-produktion. Dittoditto.dk