DiscoverVidenskab fra vilde hjernerKlimaforudsigelsernes ’black box’ – Riikka Rinnan, miljøbiolog, måler det umulige: De flygtige gasser, der påvirker jordens klima
Klimaforudsigelsernes ’black box’ – Riikka Rinnan, miljøbiolog, måler det umulige: De flygtige gasser, der påvirker jordens klima

Klimaforudsigelsernes ’black box’ – Riikka Rinnan, miljøbiolog, måler det umulige: De flygtige gasser, der påvirker jordens klima

Update: 2024-08-02
Share

Description

"Der er noget i luften, vi ved ikke hvad" – eller: Riikka Rinnan ved godt hvad, men ikke hvor meget. Vi lever omgivet af flygtige organiske forbindelse, også kaldet VOC'er, som udsendes af både menneskeskabte ting, vores egne kroppe og naturen: Dyr, planter, bakterier, svampe. Disse kemiske forbindelser spiller ikke kun en vigtig rolle i kommunikation mellem organismer, men har også komplekse effekter på klimaet. Vi ved bare meget lidt om deres samlede påvirkning, og hvordan vi bør indregne dem de internationale klimamodeller. 

Riikka Rinnan er professor i økosystem-atmosfære interaktioner ved Biologisk Institut på Københavns Universitet, og hun bruger både petriskål, computerkraft og halsbrækkende feltarbejde (tænk måleudstyr til flere millioner, der flyves ind hængende under en helikopter eller trukket langs frosne floder af russiske kampvogne), når hun forsker i, hvordan økosystemer vekselvirker med atmosfæren. Fokus for hendes forskning, VOC-gasserne, er nemlig ikke sådan at få hold på: De kan reagere hurtigt i atmosfæren, danne små partikler, og enten køle eller varme klimaet afhængig af de specifikke atmosfæriske forhold. 

Resultaterne fra laboratorierne på det grundforskningscenter, som Rinnan leder i København, og målinger fra blandt andet den arktiske tundra, Tibet og Sibirien, bruges af klimaforskere og atmosfæriske kemikere til at forstå og modellere klimaeffekter bedre. Hendes data hjælper med at forudsige, hvordan gasudvekslingen mellem økosystemer og atmosfæren påvirker klimaforandringer på både regionalt og globalt niveau – en kompliceret ’big data’-udfordring med mange, mange variabler.

”Det er spændende, netop fordi det er SÅ kompliceret,” forklarer hun de stakåndede værter i dagens afsnit, og tilføjer: ”Og nogen skal jo gøre det, ikke?”. Vi er glade for, at det blev hende. Lyt med og hør hvorfor!

*

Riikka Rinnan er leder af grundforskningscentret VOLT – Center for Volatile Interactions  – og modtager af Forskningsministeriets EliteForsk-pris i 2020. I begrundelsen for at tildele hende prisen skrev Danmarks Frie Forskningsfond blandt andet: “Riikka Rinnan har som forskningsleder opbygget en unik forskningsgruppe i det danske forskningsmiljø. Gruppen udfører både traditionel laboratoriebaseret forskning og feltbaseret forskning under ekstreme arktiske forhold, som indebærer høj risiko, men også banebrydende ny viden.”

Se EliteForsk-præsentationsvideoen med Rinnan her >>> https://www.youtube.com/watch?v=XLInccd_Xvs

Vil du vide lidt mere? Hør Rinnan udlægge sin banebrydende forskning på 19 minutter her >>> https://www.youtube.com/watch?v=AoMXIHMFozs

*

Værter: Anja C. Andersen & Mette Holbæk
Gæst: Professor Riikka Rinnan
Redaktion og tilrettelægning: Mette Holbæk 
Producer: Benjamin D’Souza
Assistent: Andrea Vang 
Produceret af Niels Bohr Institutet med støtte fra Novo Nordisk Fonden. 

Comments 
In Channel
loading
00:00
00:00
x

0.5x

0.8x

1.0x

1.25x

1.5x

2.0x

3.0x

Sleep Timer

Off

End of Episode

5 Minutes

10 Minutes

15 Minutes

30 Minutes

45 Minutes

60 Minutes

120 Minutes

Klimaforudsigelsernes ’black box’ – Riikka Rinnan, miljøbiolog, måler det umulige: De flygtige gasser, der påvirker jordens klima

Klimaforudsigelsernes ’black box’ – Riikka Rinnan, miljøbiolog, måler det umulige: De flygtige gasser, der påvirker jordens klima

Riikka Rinnan, Anja C. Andersen