Mangfoldighed og accept
Description
Hvordan kan vi som pædagoger arbejde anerkendende og fordomsfrit i forhold til det enkelte menneske og det liv, den enkelte gerne vil leve? På Hulegården hylder vi den
mangfoldighed, der kommer til udtryk – også i forhold til fx kønsidentitet, seksuel orientering og de forskellige måder det udleves på. Men hvordan gør vi det i praksis? Det kommer vi ind på i denne episode.
Mangfoldighed handler meget om normer og værdier, og det er vigtigt, at personalet ikke lader sig styre af sine egne normer og værdier i arbejdet, men er åben for, hvordan man fx udlever sin seksualitet eller lever i et parforhold. Det kunne fx være åbne forhold, homoseksuelle forhold eller forhold med mere end to mennesker involveret.
Her er det vores opgave som personale – med de pædagogiske redskaber, vi har til rådighed - at støtte op om de svære følelser og snakke, der kan opstå som konsekvens af de valg og forsøge at vejlede til nogle gode løsninger for alle.
Kommunikationsformer betyder meget, når man arbejder med folk med en ikke-neurotypisk hjerne, så også her kommer den pædagogiske værktøjskasse også i spil. Her er det vigtigste accepten af den enkeltes valg og ønsker og ikke så meget at sætte bogstaver eller andre ord på.
I studiet: Janne Liliendal og Thomas Nielsen. Producer: Rasmus Bosse