Møbel-søn skulle kun være tre år i familiefirmaet – men endte som ejerleder og topchef
Description
Det lå ikke i kortene, at Joakim Lassen skulle overtage familiefirmaet Montana, som hans far Peter Lassen grundlagde i 1982 og især er kendt for sine reolsystemer.
I stedet uddannede han sig som kulturgeograf og blev miljøkonsulent. Men efter en årrække med projekter for det offentlige blev han alligevel tiltrukket af møbelindustrien. Og af at have foden under eget bord som faderen, bedstefaderen og tipoldefaderen, der grundlagde møbelproducenten Fritz Hansen i 1872, havde haft det.
I dag har Joakim Lassen stået i spidsen for Montana Furniture som ejerleder i 10 år og kigger sig ikke tilbage.
I denne udgave af Detailchefens Dilemma fortæller han om at skifte fra en akademisk til kommerciel verden og om, hvorfor han især gør én ting anderledes ledelsesmæssigt belært af faderens erfaringer.
Han fortæller også om at drive forretning i en presset møbelbranche, der har været i strid modvind de seneste år, og om hvorfor Montana i dag investerer stort i asiatiske markeder.
See omnystudio.com/listener for privacy information.




