Neal Ashley Conrad blev reddet af Søren Ulrik Thomsens digte. Nu har han skrevet en kæmpe encyklopædi om ham
Description
Søren Ulrik Thomsen indtager en helt særlig plads i dansk litteratur.
Digteren og essayisten hyldes for sine digtes skønhed og eksistentielle vingefang og den sproglige og intellektuelle spændstighed i sine essays.
Nu har litteraten Neal Ashley Conrad, som har været hooked på Thomsen siden han debuterede med digtsamlingen ’City Slang’ i 1981, skrevet en hel encyklopædi om ham.
I den kan man for eksempel slå op under ord som begær, motorcykel, depression, kristendom, otteogtres og musik og læse Ashley Conrads kommentarer og perspektiveringer.
I denne uges udgave af Bogfolk taler litteraturredaktør Jes Stein Pedersen og Neal Ashley Conrad om Søren Ulrik Thomsen både som digter, essayist og ’samfunds-ræssonør’, for Thomsen har gennem tiden ofte talt tiden i mod og beriget den offentlige samtale med anderledes indfaldsvinkler.
Søren Ulrik Thomsens mest folkelige digtsamling hedder ’Det værste og det bedste’. Ashley Conrad fortæller i samtalen om, hvordan konkrete digte hjalp ham, da han selv havde det værst i forbindelse med en stor personlig sorg.
See omnystudio.com/listener for privacy information.