PL: 3ze malede Nordlondon rød
Description
Nordlondon er RØD! Men det vidste vi jo godt...
Den perfekte weekend 2.0 udspillede for øjnene af os, da både Liverpool og Manchester City tabte lørdag, og Arsenal vandt hele 4-1 over ærkerivalerne fra Tottenham søndag aften.
Så nu er der seks point ned til nummer to i Premier League-tabellen - og det er Chelsea, som vi møder på søndag.
Eberechi Eze (who?) blev kampens helt store oplevelse, for med et hattrick i sit første North London Derby skrev han sig ikke bare ind i historiebøgerne, han skød også sig selv lige ind i alle Arsenal-fansenes hjerter.
Vi taler naturligvis om Eze i denne uges PL-udsendelse, hvor vi også svælger i sejrens sødme, roser Piero Hincapié til skyerne og ser frem mod Champions League-topbraget mod Bayern München på onsdag og topkampen mod Chelsea på søndag, hvor Arsenal med en sejr kan lægge yderligere afstand til forfølgerne i Premier League.
Medvirkende: Tobias Halskov & Alex Munk Hjort
Altid Arsenal laves af Arsenal Denmark - den officielle danske Arsenal-fanklub.
Podcasten udgives i samarbejde med Café Dan Turèll i København, som viser alle Arsenals kampe live og tilbyder pladsreservation og rabat på øl til kampene.
Produceret af Aloud Media.
++++++
Følg Arsenal Denmark:
Hjemmeside – hvor du bl.a. finder fanshoppen, information om billetsalg til Arsenals kampe og nyheder
Følg Café Dan Turèll:
Hjemmeside - hvor du bl.a. finder kampoversigt og kontaktinfo til bordreservation
Følg Altid Arsenal:




