S1, E9: Det gådefulde legeme
Description
Du tror måske at du ved hvad menneskelegemet egentligt er for noget, men det er langtfra klart ud fra en filosofisk synsvinkel.
Som jeg viser i denne podcast, så hører krop og materie intimt sammen og netop materie er et meget mystisk og abstrakt begreb, som unddrager sig umiddelbare erfaringer.
Materien kan ikke ses, men er forudsætningen for det der kan ses.
Det er et begreb som går tilbage til Platon der udviklede begrebet "chora" som en tredie entitet imellem ideerne og fænomenverden og Aristoteles begreb om "hypokeimenon",på latin "substratum", som er det ubestemte og formløse og ubegrænsede som bærer tingenes egenskaber.
Ud fra min teori om "monadelegemet" og min teori om materien og stoffet i vores horisontale virkelighed , hvor begge begreber spiller en vigtig rolle i denne teori, søger jeg skitserende at kaste lidt nyt lys over hvad dette gådefulde legeme er og hvilke muligheder, der er for at forklare og forstå det- også i forhold til f.eks sygdomme.
Til sidst i min podcast kommer jeg lidt ind på den astrologiske måde at betragte det menneskelige legeme på.