Tiden efterpå

I dagens afsnit bliver digtet; "Tiden efterpå" læst højt.
Digtet er skrevet ud fra det netværk, som Rikke har været initiativtager til via. ADHD-foreningen. Rikke fortæller om hvordan hun blev sen-diagnostiseret som voksen, efter flere depressioner blandt andet pga. større opgaver på universitetet.
Derudover fortæller hun lidt om, hvordan hendes nære omgivelser tog imod hendes diagnose, og hvilken betydning den har haft på hendes rolle som mor.
I afsnittet snakker vi om ADHD-diagnosens ekstreme opblomstring i mediebilledet, og hvilken påvirkning det har på os, som helt "almindelige" mennesker, der måske ikke altid syntes det er fedt at være "speciel".
Husk at du stadig kan stille spørgsmål til det aktuelle afsnit, eller komme med input til andre dilemmaer, du ønsker skal tages op.
Derudover er du altid velkommen til at give ris og ros, og byde ind hvis du har lyst til at deltage, i egen høje person. Det kan du gøre ved at skrive til: Krolledesind@gmail.com
Hvis du har lyst til at læse med imens digtet læses højt, kan du gøre det lige her:

Tiden efterpå, da livet gik i stå.
Jeg har mødt en gruppe.
Hvor der er kvinder så smukke.
Hvor vi snakker om livet.
Med krøllede hjerner.
Her kan vi græde og grine.
Og aldrig føle os forpinte.
Vi kan kigge tilbage på alle de år.
Og smile og se på.
Imens vi ser hinandens sår.
Vi ved ikke hvornår at det stopper.
Men vi har lært at elske at vores hjerter og hjerner hopper.
VI har lært at vi føler stærkt og ekstremt.
Men også at vi kan elske helt fænomenalt.
Her vil jeg nyde.
At jeg bare kan være hende.
Der ikke skal yde.
At vi kan være hinanden nær.
Uden at vi skal føle os fjern.
Tak for jer.
Jeg håber på mange år.
Med kvinder så smukke som krystalskår.