Science vs Fiction Episode 1: Rumrejser med Anja Andersen
Description
Jeg har altid elsket de mest storslåede fantasier i fiktionen, og jeg har helt bevidst dyrket illusionen. Virkeligheden har aldrig trængt sig på i mit hovede, og jeg har altid været lidt bange for at få brudt magien med irriterende fakta. “Der er ikke eksplosioner i rummet.” “Godzilla findes ikke.” “Man kan ikke leve af blod alene.” Jeg vil høre det!
Men som årene er gået har jeg fået mere og mere lyst til at sammenligne – for hvem siger, at videnskaben ødelægger illusionen – måske er det tilmed lige omvendt?
For et lille års tid siden gjorde Novo-fonden det muligt for mig at realisere min drøm om denne sammeligning, og i løbet af foråret 2022 har vi så produceret en serie programmer, hvor jeg tager tyren ved hornene og konfronterer en række store danske forskere med mine ofte håbløse eksempler fra de alle de science fiction, horror og fantasy-film, der elsker. Det er blevet til otte programmer med overskriften:
SCIENCE VS FICTION
Ideen var, at vi på den måde kunne finde ud af, hvor meget fantasien og videnskaben alligevel har til fælles – og hvor fantastisk, det arbejde, forskerne udfører er. For det er det – og det går for én, hvor stort et eventyr, forskningen i disse naturvidenskabelige fag er.
Heldigvis stillede alle de forskere, jeg spurgte, op til disse samtaler. De lyttede tålmodigt til mine feberfantasier om varulve, monstre på Mars, rumrejser til fjerne solsystemer, hjernevask og King Kong, og selv om de jævnligt måtte fortælle mig, at det, jeg troede på, næppe kunne eksistere – så var det en fantastisk oplevelse at mærke, hvor meget disse fantasier havde til fælles med det, den videnskabelige verden har opdaget og alt det, den stadig leder efter.
Det var i det hele taget en forrygende oplevelse at mærke, hvordan eventyret, fantasien og forestillignsevnen er en af drivkræfter i de naturvidenskabelige fags topfolk.
Jeg fik bekræftet min anelse om, at vi har meget mere til fælles, end jeg troede – og endte med at ærgre mig over, at jeg aldrig forsøgte mig med et af disse fag, i stedet for bare at se Star Trek, Dracula og King Kong uden at gå skridtet videre.
ANJA C. ANDERSEN kaster jævnligt sit stjernestøv over formidlingen af videnskab i Danmark. Så det var en helt særlig ære for mig, at have hende som første gæst i SCIENCE VS FICTION.