“Aus der Kriegsschule des Lebens - was mich nicht umbringt, macht mich stärker” skrev Nietzsche i 1888. Måske var han inspireret af lægernes brug af vaccination; Påført sygdom, der gør legemet stærkere, så ikke pesten gør det af med én. Hvad der ikke slår én ihjel, vil gøre én stærkere. Hmm, Nietzsche kunne måske have haft gavn af en syfilisvaccination...

Men hvad med sindet? Kan vi mon vaccinere mod følgerne af forfærdelige oplevelser? Nogle mennesker formår i hvert fald at overkomme aldeles forfærdelige tragedier, overgreb, krænkelser og ulykker, der ville have invalideret de fleste af os med meningsløshed, depression eller post traumatisk stressforstyrrelse. Hvem er disse enestående mennesker? Hvad kan de, hvordan gør de? Og kan vi lære noget fra dem? 

To amerikanske forskere, Tedeschi og Calhoun, konceptualiserede fænomenet "Post Traumatic Growth" i 1990'erne, og PTG har siden været genstand for mange undersøgelser af menneskelige tragedier, der giver mening. 

Jeg gennemgår fænomenet i denne shorty. 

God fornøjelse.