Den tyske filolog Victor Klemperer registrerer i årene 1933-45 nazisternes sprog og udgiver efter krigen sine notater om Det Tredje Riges sprogbrug. Bogen er en grundig dokumentation for, hvordan nazisternes sprogbrug blev en stor del af tyskernes dagligdag.

”Ord kan virke som bittesmå doser arsenik: De sluges ubemærket, men efter nogen tid viser giftens virkning sig alligevel”, skriver han om den retorik, der banede vejen for massemord på befolkningsgrupper.

Med udgangspunkt i Klemperers notater, tager politisk kommentator og Tysklandskender Jarl Cordua i selskab med debattør Mikkel Andersson, retoriker Knud Lindholm Lau og den herboende tyske journalist Thomas Borchert, sprogets magt op til revision. Både herhjemme og i Tyskland.

Hvor går grænsen i dagens indvandrerdebat for, hvad man kan og må sige uden at blive slået i hartkorn med nazister og fascister? Kan sprogbrug flytte grænser for, hvordan debatten foregår – og hvornår bør dommerfløjtet lyde? Og ser vi også i dag eksempler på, at sproget bevidst anvendes til at dehumanisere befolkningsgrupper?