Top 10: Bedste film 2024
Description
(OBS: TIMESTAMPS I BUNDEN)
Moovy Podcast snakker de bedste film fra det forgangne år, der bragte alt fra flere sandorme og intenst tennisdrama til guldpalmevindere og internationale mesterværker.
Film, film og atter film. Nu slutter 2024 lige om lidt, og derfor fejrer dine værter, Mikkel Abel og Joachim Jelle de bedste af de bedste. De film, der har fået os til at græde, grine og ikke mindst tabe kæben over for fuldkommen fantastiske de var.
Et væld af Oscar-titler stormede ind i januar og februar. “Frit fald”, “The Holdovers, “Drengen og hejren” og mange, mange flere gjorde, at 2024 allerede fra start satte niveauet højt – men var de film stærke nok til at blive på toplisterne hele året igennem.
Fordi foråret og sommeren bød på blockbusters som “Dune: del 2” og “Deadpool & Wolverine”, imens Zendaya også jonglerede to fyre på tennisbanen i “Challengers”. Nic Cage fik lidt make-up på og var med til at skabe et sleeper-hit med gyseren “Longlegs”, hvis promovering viste, at marketingkampagmer skam stadig virker.
Og så er vi gået ind i efteråret og vinteren, og pludselig står vi igen over for en pulje af potentoelle prisvindende film. “Anora” er på alle læber og med god grund: Mikey Madison er tryllebindende. Men også identitetssplittelsesduoen “The Substance" og “A Different Man” har fået en masse medvind med sig.
Om disse titler overhovedet er at finde, må I lytte til episoden for at finde ud af. Vi er sikre på, at der både er velkendte film at finde såvel som et par vilde overraskelser eller to.
Vi lyttes ved!
0:00:00 - Introduktion + servicemeddelse om Moovy Podcast i 2025
0:18:10 - 10. til 8. pladsen
0:46:39 - 7. til 5. pladsen
01:11:34 - 4. til 2. pladsen
01:35:07 - Bobler!
01:54:21 - 1. pladsen + opsummering