Velofit Podcast: Kvindens cyklus, hormoner og performance
Description
Gæst: Professor Mette Hansen, professor i idrætsvidenskab, Institut for Folkesundhed
I denne episode får vi besøg af Mette Hansen – professor i idrætsvidenskab, forsker i samspillet mellem kost, motion og hormoner, og en af Nordens førende eksperter i kvindelig fysiologi. Mette arbejder i krydsfeltet mellem forskning, undervisning og internationale samarbejder, og hendes mission er klar: at forstå hvordan den kvindelige krop præsterer – og hvordan vi bruger den viden i praksis.
Samtalen går i dybden, men holder fødderne solidt plantet i praksis: træningsdesign, præstationsoptimering, symptomer og måske kaster lidt mere lys over, hvorfor der er slået verdens rekorder i alle faser af kvindens cyklus.
Hvad vi dykker ned i
• Cyklusfaserne: hvad der sker i kvindekroppen – og hvorfor energi, power og RPE kan variere.
• Hvorfor nogle dage føles tunge uden forklaring – og hvordan hormonerne kan være årsagen.
• De store individuelle forskelle: hvordan man kortlægger sine egne mønstre og symptomer.
• Tracking: hvor længe, hvor detaljeret og hvilke data der rent faktisk kan bruges.
• Træningsplanlægning: skal man tilpasse træningsload efter cyklus?
• Konkurrencer: hvad gør man, når race-day falder sammen med menstruation – og kan man minimere ubehag?
• Ernæring og restitution: kan man med fordel justere noget i de perioder, hvor kroppen er mere belastet?
• De mest almindelige symptomer hos cykelryttere – og hvordan de håndteres struktureret.
• Prævention: p-piller, spiral og hormonfrie løsninger – effekter på træning, performance og kroppens signaler.
• Det vigtigste budskab til kvinder på alle niveauer: forstå din egen variation – ikke gennemsnittet.
Håber du finder podcasten interessant. Hvis må du meget gerne dele og like vores podcast. Det betyder mere end du aner og skaber stor motivation til at lave flere.
God lytning herfra.
/Thomas, Velofit























