I den 6. og sidste del af podcasten Lille Klode kan I høre det samlede værk uden interviews og overgang. Blot det samlede værk.
Velkommen til femte del af Lille Klode, en musikalsk podcast og et verdensmålsværk, lavet af Jacob Knudsen og Vennelyst Radioteater til Vejle med hjælp fra byens borgere og medarbejdere. Om lidt skal I høre den femte og sidste sang i værket. Det er sangen Endnu en morgen på Vestbanevej og efter sangen vil vi tage jer med på en sidste lille tur bag om værket. God fornøjelse. Dette er erindringen... Hvis alt er godt eller bliver det, er det vigtigt at huske det. Det kan lyde fjollet eller banalt, men når noget lykkes, skal det huskes og egentlig starter det med barndomserindringen. Man kan klare meget med en god barndomserindring. Noget af det fra min barndom har jeg glemt... Alle har ret til gode minder Fra barndommen Fra legen Fra gaden... ...hvor legen foregik Her er en sang om at pakke et barndomshjem ned og tage de erindringer med man kan huske. Der var meget jeg ikke kunne huske, men I takt med at jeg fandt på noget at huske, dukkede der alligevel noget op. Noget der var rigtigt vers: Endnu en morgen på Vestbanevej blandt børn der vågner og står op til leg Uden skelen til hvem der må være med eller ej Du hopper ud af sengen og løber ud i en regnfuld have fyldt med Fløjlsblomst og kartoffelskud Og det føles lunt når morgenluften møder din hud Omkvæd: Og selv om regnen falder med kæmpe dråber Står du midt i haven og håber at den aldrig stopper men fortsat øser sin duft af sommer ned over dig Vers Elektrisk mimedans i Sejlersko Drives hen over gaden som et stakato Tableau Mens det sitre på Ghettoblasterens bankende bas Det er endnu et optrin ved 1000 ting (No.1) Du ser dem danse til Kraftwerk og Rock Steady Crew Og det får dig til at tænke på David Bowie og Marcel Marceau Omkvæd: Du gemmer dig i skyggen Og smiler genert da de dansende hænder rækker ud mod dig Men du ranker ryggen Og spjætter kækt
Velkommen til fjerde del af Lille Klode, en musikalsk podcast og et verdensmålsværk, lavet af Jacob Knudsen til Vejle med hjælp fra byens borgere og medarbejdere. Om lidt skal I høre den fjerde sang i værket. Det er en spoken word melodi med title Mit slogan om økologi og efter sangen vil vi tage jer med på en lille tur bag om værket. God fornøjelse. Så hvis der er håb, hvad skal der så til? Et skridt? Et vink? Et smil? En handling? Jeg tænker en handling vil være en god idé. Men hvad er en handling? Og hvis jeg finder på en handling, er det så den rigtige handling? Kan en handling blive for lille eller for stor? Er der noget der er en tilpas handling? Bare så man ikke kommer til at bruge alle handlingerne med det samme. Der kunne jo blive brug for nye handlinger senere. Og ikke mindst hvor skal handlingen starte fra og hvem skal være med. Tag nu dette rum i kælderen hvor jeg sidder. Her er vaskemaskine, tørretumbler og en gammel radio. Her kan man sidde i fred for verden, men man kan også inviterer verden ind. Jeg kunne inviterer alle til at få vasket deres tøj hos mig, men hvis nu alle i verden kommer, kan vi ikke være her. Heller ikke selvom vi inddrager kældertrappen. Jeg kunne tænde for radioen og lukke verden udenfor ind. Jeg kunne stille ind på mellembølge eller langbølge og opfange signaler fra Radio Monte Carlo og Radio BBC. Lede efter glemte signaler fra Rusland eller Indonesien. Måske er der stadig nogen der sender radio fra Kamtjatka eller Jakarta. Engang kunne man stille ind på Radio Luxembourg og Danmarks Radio Kalundborg. Man kan sådan set stadig stille ind på Kalundborg. De sender blot ikke andet end et pausesignal. På en måde et fint billede på verdenen som den er lige nu. Men det betyder så desværre også at selv om jeg stiller ind på verdenen, så sker der ikke noget. Det bliver altså ikke til en handling. Ja, altså i tilfælde af at en handling skal føre til noget. Måske jeg bare skal starte i det små. Jeg kunne skrive et brev til verden. Hvis verden altså vil læse det. Jeg kunne råbe fra en plads med min megafon. Jeg kunne råbe et digt eller et slogan. Ja, et slogan kunne være en god idé. Et der kan redde verden. Det ville være at handle... Engang deltog jeg i en Slogankonkurrence Det var en af de her slogankonkurrencer hvor man kunne vinde noget man ikke havde brug for i et blad man ikke læste I kender dem godt de her blade man ikke læser Jeg vinder dem aldrig, de her konkurrencer om noget jeg ikke har brug for i blade jeg ikke læser Jeg vandt heller ikke den her Måske de bare ikke ku’ li’ mit slogan om økologi?...
Velkommen til tredje del af Lille Klode, en musikalsk podcast og et verdensmålsværk, lavet af Jacob Knudsen og Vennelyst Radioteater til Vejle med hjælp fra byens borgere og medarbejdere. Om lidt skal I høre den tredje sang i værket. Det er sangen Et helt nyt fælles vi og efter sangen vil vi tage jer med på en lille tur bag om værket. God fornøjelse. Hvis dette er tingenes tilstand på den lille klode, gad vide om der har været en anledning hvor vi kunne have valgt anderledes og ændret det? To citater: “Der må have været et øjeblik, i begyndelsen, hvor vi kunne have sagt ...nej. Men på en eller anden måde missede vi det.” “På den måde må der også have været et tidspunkt hvor vi kunne have sagt ja...altså til noget andet. Det missede vi så også”. Det første er skrevet af Tom Stoppard i et teaterstykke om Rosenkrans og Gyldenstjerne, to sidefigurer i Hamlet. Det hed Rosenkrans og Gyldenstjerne er døde og er egentlig ganske muntert, sit tema taget i betragtning. Det sidste er skrevet af mig. Primært fordi jeg både er pessimist og uforbederlig optimist. Det vil sige, egentlig er jeg lidt pessimistisk, men når noget bliver pessimistisk, føler jeg en stor trang til at være optimist. Mens for meget optimisme, ja... Så det store spørgsmål der brænder på i min trodsigt optimistiske hjerne, nu hvor det hele er lidt pessimistisk, er om det så er for sent? Er det for sent eller er det stadig muligt at ændre tingenes tilstand? Kan jeg lære at læse mulighederne, så jeg ved hvad det rigtige valg er? Jeg kunne slå plat eller krone, som Gyldenstjerne gør en hel scene igennem i Tom Stoppards stykke. Eller jeg kunne skrive en sang om håb og ønsket om et nyt fællesskab. Dette er håbet... Vers: Den gamle verden har nye mål men kan vi leve op til dens ambitioner? Og kan alle få en rolle her? Eller sprænges vi til atomer? Bridge: Nogle søger nye vinde Andre søger sammen I fællesskaber uden mål og ramme men alle drømmer om at skabe... Omkvæd: Et helt nyt fælles vi / For alle dem der går og taler om Et helt nyt fælles vi / Et sted med plads til store tanker som Et helt nyt fælles vi / går op imod selv den værste strøm Et helt nyt fælles vi / og viser vejen mod den store drøm Vers: Miljø og venlighed Lyder godt og kan skabe håb og fælles glæde Men kan vi løfte mere bæredygtighed eller blir det verdens ende. Bridge: Isen føles usikker når man bevæger sig ud mellem svære valg og håbløse bud på den drøm vi har om at skabe... Omkvæd: Et helt nyt fælles vi / For alle dem der går og taler om Et helt nyt fælles vi / Et sted med plads til store tanker som Et helt nyt fælles vi / går op imod selv den værste strøm Et helt nyt fælles vi / og viser vejen mod den store drøm Vers: Men den nye verden kigger frem fra sit skjul lidt op af bakken og mellem træerne tændes bål der lyser op over fjorden Bridge: Så hvorfor egentlig ikke? Hvad kan der ske? Hvis vi finder sammen og begynder at se den drøm vi har om at skabe... Omkvæd: Et helt nyt fælles vi / For alle dem der går og taler om Et helt nyt fælles vi / Et sted med plads til store tanker som Et helt nyt fælles vi / går op imod selv den værste strøm Et helt nyt fælles vi / og viser vejen mod den store drøm
Velkommen til anden del af Lille Klode, en musikalsk podcast og et verdensmålsværk, lavet af Jacob Knudsen og Vennelyst Radioteater til Vejle med hjælp fra byens borgere og medarbejdere. Om lidt skal I høre den anden sang i værket. Det er titelnummeret Lille Klode og efter sangen vil vi tage jer med på en lille tur bag om værket. God fornøjelse. Dette er tingenes tilstand... Inde i mit hoved hører jeg klange og fragmenter Inde i mit hovede hører jeg klange og fragmenter Inde i mit hovede Klange og fragmenter Klange og fragmenter Jeg høre tanker der trænger sig på Jeg hører andre tanker der trænger sig på Hvad skal jeg vælge Hvor skal jeg gå Hvad skal jeg se på Jeg hører erindringer og forglemmelser Korrektioner og fortrydelser Planer og antagelser Håb og ønsker Tab og fortvivlelse Jeg hører ord... Fra nu...er i verden... ...ingen alvor mere. Alting er ligegyldigt. Og inde i mit hovede hører jeg mennesker, der mødes Inde i mit hovede hører jeg lyden af kaffe, der drikkes I mit hoved ser jeg en klode og fra den hører jeg fragmenter og jeg genskaber fragmenterne til mit eget billede... ...af tingenes tilstand Vers 1: Aftensolen fanger gaden og kaster skygger fra min fod Mens hvid støj fylder mine øre som erstatning for det talte ord Fugle flyver mellem bænke og pirker til det glemte skrald Og alt jeg ser er tomme byer hvor livet leves indenfor Omkvæd: Stakkels dig, lille klode Du dukker op inden i mit hoved og viser mig dit Pjerrot smil Du fanger mig, lille klode men jeg griber dig som en node til en underfundig k...
Velkommen til første del af Lille Klode, en musikalsk podcast og et verdensmålsværk, lavet til Vejle med hjælp fra byens borgere og medarbejdere.Om lidt skal I høre den første sang i værket. Den hedder Verdensmålsblues. Og efter sangen vil vi tage jer med på en lille tur bag om værket. God fornøjelse. Vers 1: Går her med min verdensmålsbluesFor Fællesskabet skiller og det samme gør min juiceDer er ikke meget håb og langt til nærmeste brugsSå nu går jeg på en korsvej med “Nothing to loose” Vers 2:First world problems eller er vi på spanden?Er der noget vi kan gøre for at passe på hinanden?En tanke eller handling just give me some cluesHer ved den korsvej der hedder Verdensmålsblues Vers 3:Jeg føler mig lidt klemt mens jeg står ved korsvejen igenLidt ligesom Robert Johnson da han møder djævelenhmm hmm hmmVed en korsvej ved Clarksdale, Mississippi, USA Hvis jeg skal vælge rigtigt, tror jeg der er fire ting jeg skal overveje:Tingenes tilstand...Håbet...Handlingen......og Erindringen