Discover
Radio Viborgs GIGA MEGA Podcast

99 Episodes
Reverse
Medværter i denne uge: Jeppe Grønning, Nanna Georgi og Per Aastradsen. VFF-anfører Jeppe Grønning har igen været med i studiet. Han er en mand, der går op i punktlighed - og det var derfor interessant at tage en snak om, hvor meget det er ok at komme for tidligt eller for sent til en aftale - og hvad er egentlig værst; at komme for tidligt, eller for sent? Tidligere finalist i Den Store Bagedyst, Nanna Georgi fra Ans, har også været med. Vi fik bl.a. en snak om, hvordan det er at undvære noget så basalt som varmt vand. Per Aastradsen fra Vorde, som vi også har navngivet Grill-Per for mange år siden, har også været medvært. Her handlede det bl.a. om dilemmaet: Er det ok at bruge apps til at holde øje med, hvor ens børn er henne? Derudover kan du blandt andet høre historien om et bryllupsbillede, der pludselig dukkede op i en genbrugsbutik. Vi har nemlig snakket med bruden…See omnystudio.com/listener for privacy information.
Medværter i denne uge: Tobias Dybvad og Bente Hørby Boisen. Komiker og tv-vært Tobias Dybvad har senere i september premiere på "Mit Bedste Onemanshow". Hør mere om bl.a. den "ydmyge" titel og de mange år med tv-programmet "Dybvaaad".Vinder af tv-programmet "Alene i Vildmarken" 2025 - Bente Hørby Boisen fra Viborg - har også været medvært i løbet af ugen. Hør hvordan det gik, da hun skulle forsøge at hjælpe en af verdens bedste lyttere i "Vælg Selv-Quizzen". Og så får Peder og Bente en meget engageret snak om tændstål. Ja... Du kan også høre mere om Ed Sheeran-koncert, Middelaldermarked, DM i Traktortræk - og i øvrige gætte lidt med for sjov i en omgang Giga Mega Quiz.Tak til alle, der har lyttet, skrevet, ringet og så videre i løbet af ugen. En stribe er også kommet med her i podcasten, nemlig Mette fra Bjerringbro, Pia fra Lystrup, Susan fra Stoholm, Mads fra Aalestrup, Jette fra Søbyvad og Helle fra Skive.Vært: Peder Toft. See omnystudio.com/listener for privacy information.
Medværter i denne uge: Julie Elgaard, Simone Villumsen og Jesper Aagaard. Peder afprøver sammen med instagrammer Julie Elgaard det virale cola-hack, Dua Lipa er kendt for. Hør dommen over den noget særpræget drik. Der bliver snakket røverhistorier med tidligere mangeårig Radio Viborg-vært Jesper Aagaard - om dengang, han fik prominent smæk bagi under en direkte udsendelse. Hvem er Dorte? Det var det store spørgsmål, da sexolog og parterapeut Simone Villumsen var med. For Simone kender ingen Dorte - men hendes ferie stod i Simones kalender... Derudover handler det bl.a. om pludselig at blive katteejer, uden lige at have sagt ja til det. Om fantastiske weekendoplevelser. Og så kan du gætte lidt med for sjov i både en omgang af Giga Mega Quizzen og den nye Vælg Selv-Quiz. Vært: Peder Toft. See omnystudio.com/listener for privacy information.
Medværter i denne uge er: Grill-Per Aastradsen - som gennem årene har grillet virkelig mange gang i radioen. Andreas Søndergaard fra Viborg Folkeblad - Danmarks (måske) yngste chefredaktør. Helle Sørensen - direktør for Vi er Viborg, som favner handel, turisme og meget mere. Det handler denne gang bl.a. om meget festlige weekender - og apropos dét, så handler dilemmaet i "Hjælpen er nær" om fest. For skal man holde fest, når man fylder rundt... hvis folk omkring en forventer det, men man ikke har lyst? Derudover leger vi med tanken om, hvilke film eller serier, det kunne være fedt at kunne se for første gang igen. Og en lidt alternativ cykelkommentator. Vært: Peder ToftSee omnystudio.com/listener for privacy information.
Velkommen til den første episode, hvor podcasten samler op på Radio Viborgs nye morgenshow; Peder & Venner. Og hvem er de dersens venner så? Der er faktisk en hel flok af dem, som på skift vil være medvært en morgen og skabe masser af god stemning. Medværter i denne uge er: Jeppe Grønning - den mangeårige anfører i superligaklubben Viborg FF. Nanna Georgi - tidligere deltager og finalist i Den Store Bagedyst. Simone Villumsen - uddannet sexolog og parterapeut... og landmand, i øvrigt. Det handler bl.a. om ord og udtryk, der burde forbydes. Hvilket sang, der mest af alt er lyden af DIN sommer 2025. Og det evige spørgsmål om, hvordan byen Løgstrup udtales. Vært: Peder ToftSee omnystudio.com/listener for privacy information.
Denne sidste udgave af podcasten før en lille sommerpause, er virkelig en "special". Der er ikke en masse sjove klip fra ugen, der er gået... til gengæld er der bl.a. en stribe sjove klip fra de seneste mange år.Fredag den 4. juli sendte Radio Viborg den sidste udgave af programmet Go'morgen Midtjylland. Efter sommerferien er Peder tilbage - men med et nyt og spændende morgenshow, som du kan høre mere om til august.Malene skal derimod lave noget lidt andet fremover - hun sender fra august kl. 10-14 på Radio Viborgs søsterkanal, Classic FM. Her i denne podcast-special kan du høre hvorfor - og så runder Peder og Malle 9 år med Go'morgen Midtjylland (og i alt næsten 3.000 omgange morgenradio sammen) af med et tilbageblik på nogle af de mange mindeværdige øjeblikke....og husk: Det var en anden tid :-D Værter: Peder Toft og Malene RindSee omnystudio.com/listener for privacy information.
Det har været en lidt speciel uge i Go’morgen Midtjylland på Radio Viborg. Malene har nemlig været ”lejet ud” til eftermiddagsradioen tre dage – og hun er derfor heller ikke med i alle de lydklip, der er kommet med her i ugens podcastepisode.Men en af de dage, hvor hun var med i morgenradioen, handlede det om, at Peder har… fået… ”klippet koglerne”. Og det rejste nogle spørgsmål…Apropos spørgsmål, så handler det i legen ”Det’ Godt Med Dig, Do” om spørgsmålet; Hvad var ham der Sankt Hans egentlig? Og du kan jo gætte lidt med.Vi snakker også ufrivilligt at komme til bryllupsfest i Star Wars-dragt og om regler for sommertøj på arbejdspladser. Og så følger vi op på festivalen FOREVER, der netop har fundet sted for første gang i Viborg… men kommer den igen i 2026? Tak til alle, der lytter – og i den grad også tak til jer, der skriver, kommentarer eller ringer. Vi skriver og snakker hver uge med en hel masse fantastiske lyttere. Nogle af dem er også kommet med her i ugens podcast; Nemlig Søren fra Bjerringbro, Jonas fra Rødkærsbro, Malene fra Bjerringbro, Kirstine og Oliver fra Viborg og Jonna fra Bjerringbro.Værter: Peder Toft og Malene Rind.See omnystudio.com/listener for privacy information.
Vinderen af DR1’s populære tv-program ”Alene i Vildmarken” blev jo simpelthen Bente ”Kromutter” Hørby Boisen fra Viborg. Vi har haft hende på besøg til en snak om hele oplevelsen i den finske vildmark.Det har også handlet om sange, hvor ens navn bliver synget. Tit og ofte kan det måske være pænt belastende – men vi spurgte, om der var nogen, der var glade for deres navne-sang… og det var der faktisk mange, der var! Skal man blande sig – eller blande sig udenom – hvis ens eksmand ikke får gjort noget ved rejser, han har givet børnene i konfirmationsgave? Det var spørgsmålet i Ugens Dilemma. Viborg FF står også med et dilemma, for klubbens cheftræner smutter til Aarhus. Men der er ingen grund til bekymring, lyder det fra sportsredaktør på Viborg Folkeblad, Danni Kristensen. I legen ”Det’ Godt Med Dig, Do” bliver vi klogere på, hvorfor byens Silkeborg hedder sådan – og så er der selvfølgelig også lige mulighed for at gætte med i en Giga Mega Quiz.De virkelige stjerner i morgenradioen – og i denne podcast – er jo verdens bedste lyttere. Dem, der er kommet med denne gang, er Louise fra Stoholm, Jacob fra Vinderup, Heidi fra Ørum, Anni fra Viborg og Linda fra Karup. Værter: Peder Toft og Malene Rind.See omnystudio.com/listener for privacy information.
Hej…! Det har i denne uge været ”sig hej-dag”, og vi fik i den forbindelse en snak om, hvor lidt der skal til, for at man pludselig hilser på en fremmed. Som eksempelvis, at man begge lufter en hund eller kører på motorcykel.Faktisk skal der endnu mindre til… Lyt med, når vi snakker med adfærdspsykolog Annemette Staal.Ugens podcastepisode handler derudover blandt andet om den vestjyske delikatesse dabs – eller tørfisk. Der er et dilemma om åbne forhold - hvor vi også bliver klogere, takket være en sexolog og parterapeut. Og så kan du høre hvor højt lydniveauet er, når flere hundrede kvinder er samlet til en foredrag om overgangsalder.I vores lille leg ”Det’ Godt Med Dig, Do” fortæller vi to forskellige historier om verdens sværeste eksamen. Og så er der selvfølgelig også en omgang af den legendariske Giga Mega Quiz til sidst i podcasten. Tak til alle, der har skrevet, ringet og været med i løbet af ugen. Og som sædvanligt har vi taget nogen af dem med her i podcasten; nemlig Mads fra Viborg, Linda fra Rødding, Heinrich fra Bjerregrav, Simone fra Løgstrup og Michelle fra Kjellerup.Værter: Peder Toft og Malene Rind.See omnystudio.com/listener for privacy information.
Peder og Malene har brugt et udtryk i radioen, som de troede var helt normalt. Men nu viser det sig, at mange ikke kender til ordet – og dem der gør, er måske ikke helt enige om, hvad det betyder. Bliv klogere på ”slæver” i denne uges podcast.Vi efterlyser Helles mand, som blev gift med hende tilbage i 1984. Det bliver til en snak om den fantastiske følelse af at være HELT udkørt, efter at have hjulpet med frivilligt arbejde. Og ugens dilemma handler om at få at vide, at en kommende chef tilsyneladende er en… citat; Kæmpe idiot.I legen ”Det’ Godt Med Dig, Do” kigger vi nærmere på påstanden om, at katte aldrig lander på benene – for gør de i virkeligheden det? Og så har vi en ”næsten-lærer” med i en omgang Giga Mega Quiz.Tak til alle, der lytter – og i den grad også tak til jer, der skriver, kommentarer eller ringer. Vi skriver og snakker hver uge med en hel masse fantastiske lyttere. Nogle af dem er også kommet med her i ugens podcast; Nemlig Susanna fra Viborg, Pernille fra Bjerringbro, Grethe fra Møldrup, Rikke fra Mors og Helle fra Skive.Værter: Peder Toft og Malene Rind.See omnystudio.com/listener for privacy information.
Det har været en kort uge i Go’morgen Midtjylland på Radio Viborg – da Peder og Malene har været så heldige at have haft Kr. Himmelfartsferie sidst på ugen. Men du skal selvfølgelig ikke snyde for en podcast med det bedste fra tre hæsblæsende morgenradioer.Det har f.eks. været Kong Frederik’s fødselsdag, og vi har givet en del opmærksomhed til den nye honnørmarch, han har fået i gave. Det er… voldsomt!Ugens Dilemma handler om at være begyndt at date en ny flirt, og så opstår der pludselig snak om at tage på sommerferie sammen. Men er det en god eller dårlig idé efter kun to dates?Du kan også høre mere om, at der faktisk findes næstekærlighed og gode ting ved sociale medier. At rigtig mange skolebørn i Viborg Kommune kan se frem til gratis frokost i skolen fremover. Og så kommer vi med et par bud på, hvad midtjyske statuer og kunst egentlig ville sige, hvis det pludselig kunne tale.Og så når vi selvfølgelig både en omgang ”Det’ Godt Med Dig, Do” og en Giga Mega Quiz.De virkelige stjerner i morgenradioen – og i denne podcast – er jo verdens bedste lyttere. Dem, der er kommet med denne gang, er Lina fra Hald Ege, Maria fra Viborg, Peter fra Fiskbæk og Inga fra Viborg. Værter: Peder Toft og Malene Rind.See omnystudio.com/listener for privacy information.
Hvilket musikinstrument ville du gerne, at du kunne spille på? Det spørgsmål stillede vi i denne uge på Facebook – og der kom både de forventede svar, som guitar, trommer og klaver… Men også en stribe mere uventede svar. Inklusiv et instrument, hverken Peder eller Malene nogensinde havde hørt om.Vi har også fat i Zenia fra Tindbæk, der er én af årets deltagere i ”Alene i Vildmarken” på DR1. Sidst vi havde hende med i radioen – og podcasten her – for tre uger siden, da sæsonen startede. Nu snakker vi hende igen, denne gang af en noget mere uheldig og træls grund.I Giga Mega Quizzen er der børnefri ”hygge uh la la” på højkant. Eller… det ender der i hvert fald med at være i lige præcis dét her tilfælde.Du kan også høre mere om at tage på festival med veninder, der trænger til at komme ud… og i legen ”Det’ Godt Med Dig, Do” kan du gætte med på, hvad der skal til, for at en sang kan komme i Højskolesangbogen.Tak til alle, der har skrevet, ringet og været med i løbet af ugen. Nogen af dem er også kommet med her i podcasten; nemlig Lise fra Viborg, Carsten fra Ørum, Christian fra Viborg, Linda fra Rødding, Martin fra Viborg og Pia, også fra Viborg.Værter: Peder Toft og Malene Rind.See omnystudio.com/listener for privacy information.
Malene synes at ristede varme hveder er bedst med en skive ost ovenpå… Peder synes at det nærmer sig blasfemi. Det rundede vi selvfølgelig i denne uge, hvor det jo var Store Bed, undskyld – Store Hvededag.Det er også konfirmationstid… og der er derfor også gang i Blå Mandag i disse uger. Vi spurgte hvad du lavede på Blå Mandag i sin tid – og hørte bl.a. fra én, der fejrede den sammen med Malene og Radio Viborg. Denne podcast udkommer på dagen, hvor der er finale i Eurovision Song Contest. Og for første gang siden 2019, er Danmark med i finalen! Hør en stemningsrapport fra vores udsendte korrespondent i Schweiz.Ugens Dilemma handlede om studenterkørsel – og om det er ok at sige nej til at være sidste stop på ruten, hvor festen ligesom udvikler sig. I legen ”Det’ Godt Med Dig, Do” bliver du klogere på, hvorfor kaffe øger behovet for at komme ”på tønden” – og vi skal selvfølgelig også lige have en omgang Giga Mega Quiz.Tak til alle, der lytter – og i den grad også tak til jer, der skriver, kommentarer eller ringer. Vi skriver og snakker hver uge med en hel masse fantastiske lyttere. Nogle af dem er også kommet med her i ugens podcast; Nemlig Marianne fra Viborg, Charlotte fra Stoholm, Henriette fra Bruunshåb, Joan fra Ulstrup, Trine fra Vammen, Lone fra Viborg og Malene fra Bjerringbro.Værter: Peder Toft og Malene RindSee omnystudio.com/listener for privacy information.
Det er Mors dag søndag den 11. maj… og vi har hele ugen varmet op i Go’morgen Midtjylland på Radio Viborg ved at overraske og forkæle fantastiske mødre. Du kan her i ugens podcast-episode høre mere til én af ugens rørende vindere. Ugens Dilemma kommer fra en kvinde sidst i 40’erne, der ”kom til” at fjolle lidt rundt med en ung fyr, der er holdkammerat med hendes søn i fodboldklubben. Nu er der så opstået følelser… og hvad gør man så?Derudover kan du i podcasten denne gang bl.a. høre om, at der netop nu er en afstemning i gang om, hvad der er allermest DANSK – og hvor traumatiserende en oplevelse det kan være for en sok, hvis den sådan pludselig bliver single!Og så når vi selvfølgelig både en omgang ”Det’ Godt Med Dig, Do” og en Giga Mega Quiz.Tak til alle, der har skrevet, ringet og været med i løbet af ugen. Nogen af dem er også kommet med her i podcasten; nemlig Lena fra Skelhøje, Carina fra Stoholm, Karsten fra Ulbjerg, Tina fra Nedre Hvam, Louise fra Viborg og Rene fra Gedsted. Værter: Peder Toft og Malene Rind.See omnystudio.com/listener for privacy information.
Vi har i denne uge snakke med flere personer om spændende eventyr… på meget forskellige måder.Eksempelvis er der hele to deltagere fra Midtjylland med i den nye sæson af DR1-programmet ”Alene i Vildmarken” – nemlig Zenia fra Tindbæk og Bente fra Viborg. Og du kan her i podcasten høre dem hver især fortælle om deres oplevelse – og hvorfor de meldte sig til programmet.Dennis fra Holstebro er også lige draget afsted på et eventyr. Han vil over de kommende syv måneder blaffe hele vejen til Vietnam og foretage hele rejsen uden at bruge en krone på hverken transport, mad eller drikke. Han gør det af en god grund – og for en god sag.Derudover når vi selvfølgelig også en Giga Mega Quiz. I legen ”Det’ Godt Med Dig, Do” kan du bliver lidt klogere på Dubai-chokolade. Og så skal vi høre om en magisk cirkustur – og at Malene tilsyneladende blev en ret ufrivillig del af et Jan Gintberg-show.Tak til alle, der har skrevet, ringet og været med i løbet af ugen. Nogen af dem er også kommet med her i podcasten; nemlig Christian fra Viborg, Julie fra Højslev og Sarah fra Viborg. Værter: Peder Toft og Malene Rind. See omnystudio.com/listener for privacy information.
Malene blev temmelig chokeret, da hun fandt ud af, at Peder hverken har set Godfather-triologien eller én eneste Star Wars-film! Men det førte til gengæld til en god snak om, hvilke film man bare SKAL have set – og selvfølgelig med masser af inputs fra verdens bedste lyttere.Du kan også høre mere om et godt polterabend-dilemma, der involverer en stripper… et vaskeægte surprise-party… og at vi arbejder på en stor fællestur til landskamp i Parken.I legen ”Det’ Godt Med Dig, Do” bliver du klogere på, om vi rent faktisk sluger/spiser edderkopper i søvne – eller det bare er en myte. Og så kan du til sidst i podcasten gætte med i en Giga Mega Quiz.Vi vil i øvrigt gerne lige sige tak til alle dem, som har været med i radioen i løbet af ugen. Du kommer til at møde en stribe af dem her i podcasten; Nemlig Anja fra Ørum, Tina fra Viborg, Ken fra Karup, Tanja fra Sdr. Ørum og Bettina fra Mønsted.Værter: Peder Toft og Malene Rind.See omnystudio.com/listener for privacy information.
Normalt gi’r denne podcast dig nogle af de bedste øjeblikke fra ugens udgaver af programmet ”Go’morgen Midtjylland” på Radio Viborg. Men Peder og Malene (og dermed programmet) har haft påskeferie i denne uge – og så er det jo lidt svært at give dig det bedste derfra.I stedet får du en ”special” med musikfænomenet Saveus – eller rettere manden bag Saveus, nemlig Martin Hedegaard, der oprindelig er fra Ørum mellem Viborg og Randers.Vi snakker bl.a. om ny musik – og han spiller også sin nye single ”Afterall” live i studiet. Men der handler ikke mindste også om barndommen i Ørum. Værter: Peder Toft og Malene Rind.Gæst: Saveus / Martin Hedegaard.See omnystudio.com/listener for privacy information.
Det var været en god uge med masser af spændende mennesker på besøg. Bl.a. sangeren Hjalmer, som fik både fik en hyggesnak med – og som spillede sin nye single live i studiet. Hør den her i podcasten.Filmen ”Mugge & Super Happy” har lige haft premiere i biograferne. Men før det, var der gallapremiere i Viborg – en stor del af filmen er nemlig lavet her. Vi har snakket med den ene halvdel af makkerparret bag, WulffMorgenthaler – nemlig Anders Morgenthaler. Vi har også fået os en to søskende, der skal med til Prinsesse Isabellas 18-års fødselsdagsfest. Der er en omgang Breaking News om noget, Peder vist synes er vigtigere, end Malene gør. Og ugens dilemma handler om at være kommet til at smadre noget, ens ægtefælle var ret glad for.Og så når vi selvfølgelig både en omgang ”Det’ Godt Med Dig, Do” og en Giga Mega Quiz.Tak til alle, der har skrevet, ringet og været med i løbet af ugen. Nogen af dem er også kommet med her i podcasten; nemlig Gitte fra Møldrup, John fra Viborg, Janni fra Bjerringbro samt Marius og Mia fra Ravnstrup. Værter: Peder Toft og Malene Rind.See omnystudio.com/listener for privacy information.
Vi har i denne uge haft besøg af tankelæser-duoen Tankestorm, som udsatte os for lidt eksperimenter. Hør hvordan det lød – og om det lykkedes for dem at gennemskue os.Vi har også snakket om hvor galt det kan ende, hvis man ”går forkert”… som eksempelvis at sætte sig ind i det forkerte bil på tankstationen – eller gå ind på det forkerte værelse og smide tøjet… ALT tøjet!Det handler bl.a. også om en fantastiske Jonah Blacksmith-koncert, verdensrekorden i at gå på line i stiletter – og så vil vi lige advare om, at der er en aprilsnar undervejs i denne uges podcast-episode.Som altid kan du til sidst gætte lidt med i en omgang Giga Mega Quiz.Og så vil vi bare lige sige tak til alle dem, som har været med i radioen i løbet af ugen. Du kommer til at møde en stribe af dem her i podcasten; Nemlig Karina fra Viborg, Lene fra Farsø, Ulla fra Viborg, Rikke fra Nykøbing Mors, Maja fra Viborg og Jacob, også fra Viborg.Værter: Peder Toft og Malene Rind.See omnystudio.com/listener for privacy information.
Det har været en lidt speciel uge i Go’morgen Midtjylland på Radio Viborg – og det giver en lidt speciel episode af podcasten her. Malene har nemlig været syg hele ugen.Men heldigvis er verdens bedste lyttere jo lige ude på den anden side af højtaleren – og der var været rigitg mange af dem med i radioen i løbet af ugen. En stribe af dem er også endt med at komme med her i podcasten, nemlig Malene fra Vammen, Karina fra Viborg, Lone fra Skelhøje, Camilla fra Thorsø, Søren fra Bjerringbro, Jonna fra Formyre og Nanna fra Viborg.De har bl.a. snakket med om, hvad ens yndlingsfag var tilbage i folkeskoletiden. Og det er der temmelig forskellige holdninger til.Du kan også høre om gode weekendplaner – lige fra succes i futsal til en weekendtur, der dog startede temmelig meget op af bakke.Ugens Dilemma handler om at se en kollega sidde og hygge på en restaurant, efter at hun ellers havde meldt sig syg på arbejde den dag – og i øvrigt heller ikke kunne komme på arbejde næste dag. Men skal man blande sig… eller blande sig helt udenom?Og som afslutning på podcasten er der, som altid, en udgave af Go’morgen Midtjyllands Giga Mega Quiz, som du kan gætte med i for sjov.Vært: Peder Toft.See omnystudio.com/listener for privacy information.
Comments