Peders har fået ”klippet koglerne” + kommer der FOREVER festival igen i 2026?
Description
Det har været en lidt speciel uge i Go’morgen Midtjylland på Radio Viborg. Malene har nemlig været ”lejet ud” til eftermiddagsradioen tre dage – og hun er derfor heller ikke med i alle de lydklip, der er kommet med her i ugens podcastepisode.
Men en af de dage, hvor hun var med i morgenradioen, handlede det om, at Peder har… fået… ”klippet koglerne”. Og det rejste nogle spørgsmål…
Apropos spørgsmål, så handler det i legen ”Det’ Godt Med Dig, Do” om spørgsmålet; Hvad var ham der Sankt Hans egentlig? Og du kan jo gætte lidt med.
Vi snakker også ufrivilligt at komme til bryllupsfest i Star Wars-dragt og om regler for sommertøj på arbejdspladser. Og så følger vi op på festivalen FOREVER, der netop har fundet sted for første gang i Viborg… men kommer den igen i 2026?
Tak til alle, der lytter – og i den grad også tak til jer, der skriver, kommentarer eller ringer. Vi skriver og snakker hver uge med en hel masse fantastiske lyttere. Nogle af dem er også kommet med her i ugens podcast; Nemlig Søren fra Bjerringbro, Jonas fra Rødkærsbro, Malene fra Bjerringbro, Kirstine og Oliver fra Viborg og Jonna fra Bjerringbro.
Værter: Peder Toft og Malene Rind.
See omnystudio.com/listener for privacy information.