#4 Nybagt solomor
Description
I episode 2 fortalte Elsine om, hvordan hun tog vejen til Grækenland for at blive gravid med dobbeltdonation, og alle tankerne omkring ægdonation. Under sin graviditet fyldte det mindre og mindre, hvordan hun var blevet gravid, selvom det selvfølgelig dukkede op. Det fyldte egentlig mere hos hende, at blive familiær med sin kommende identitet som mor. Det var på samme tid helt naturligt for Elsine at hun snart ville være nogens mor, og også surrealistisk og noget hun alligevel ikke helt kunne forholde sig til. Da hun så var blevet mor, blev hun overvældet af usikker og tvivl og især af omverdenens mange gode råd, der kan være en hjælp og samtidig øge usikkerhed og tvivl. Hvordan Elsine oplevede alt det som nybagt mor fortæller hun om i denne episode af Solomor.
Du kan læse mere om Elsine og det hun kan tilbyde dig som solomor på www.solomamma.dk , Facebook og Instagram.
Du er også velkommen i Elsines Solomamma cirkel, en inspirations gruppe for solomødre på Facebook.