#7 Kroppen, frekvenser og karriereskift | Janne Dahl-Hesselkilde
Description
I denne episode taler jeg med Janne, der har været på en ret vild rejse de sidste fire år. Hun fortæller, hvordan en smerte i højre arm og mødet med en fysioterapeut blev hendes wake up call og gjorde, at hun satte bremsen i og ændrede kurs i sit liv.
Først da begyndte hun virkelig at lytte til sin krop og forstå dens signaler.
Jeg håber også at du — ligesom jeg — vil opleve, at her er en kvinde med et stærkt ønske om, at når vi deler vores erfaringer med hinanden, så beriger vi hinandens liv.
Både Janne og jeg håber, at du vil kunne tage rigtig mange konkrete værktøjer med dig, så du kan blive endnu bedre til at bruge din krop som vejviser.
Et kærlig tak til Janne for at være med i podcasten.
I podcasten taler vi bl.a. om:
- En personlighedstest, der viste, hvad der foregik i Jannes underbevidsthed
- Når kroppen larmer og forsøger at få os til at sætte tempoet ned
- Kroppens gentagende beskeder og om til sidst at blive ramt af stress
- Om at være så syg, at alle ydre lag forsvinder og sanserne forstærkes
- Energibeholdning og hvordan man administrerer sin energi bedst
- Karriereskifte og glæden ved at være gået ad en ny vej
- Kvantefysik
- Frekvensterapi
- Biofeedback
- At tanker og følelser kan måles
- Hvordan Janne taler til og med sin krop
- Åndehuller i løbet af en dag
- Hvordan man kan tage sig kærligt af sig selv, når man er i det offentlige rum
- At vi skal dele vores historier med hinanden og derved styrke hinanden
- Energi og energiforvaltning i børnehøjde
- At sjælen lever videre, når kroppen ikke kan mere
- Naturen og haven som terapiform
Janne ønsker, at jeg tilføjer et par ord til det, hun siger om atomer i podcasten: Hun siger, at et atom består af nogle elektroner og en atomkerne, som består af protoner. Kernen består både af protoner og neutroner.
Jeg spørger altid mine gæster om det sjoveste, vildeste eller skøreste de har oplevet med eller i deres krop, og du kan høre Janne fortælle om en næsten uvirkelig oplevelse hun havde, da hun var på et retreat og stod under et træ i regnvejr.
Glæd dig også til at høre, hvad Janne mener er det vigtigste formål med livet på jorden samt hendes 3 bedste råd til dig, der gerne vil blive bedre til at bruge din krop som vejviser.
Links
Her kan du følge og komme i kontakt med Janne Dahl-Hesselkilde:
- Hjemmesiden Livets Frekvenser
- Facebooksiden Livets Frevenser
- Instagram Livets Frekvenser
- Instagram Min Terapihave
- Jannes bog “Kærlighedens kaos” kan købes ved at kontakte Janne på mail: janne.hesselkilde@gmail.com
Jannes faglige baggrund
Janne er uddannet farmaceut fra Danmark Farmaceutiske Universitet i København og har været ansat i en større medicinalvirksomhed med vidensformidling og tværfagligt samarbejde indenfor bl.a. knogleskørhed, gigt, rygsøjlegigt, kroniske tarmsygdomme, HIV, Hepatitis C, Infektioner bredt og børnevaccinationsprogrammet.
I 2022 stiftede hun bekendtskab med Quantum Biofeedback, frekvensbaseret terapi.
Siden 2023 har hun været medlem af den danske gruppe af udøvende Biofeedback-specialister og er uddannet hos QX World Academy i 2024 med diplom i 2025.
I januar 2025 startede Janne sit firma "Livets frekvenser" og giver nu sessioner både ved fysisk fremmøde og online.
Quantum Biofeedback er baseret på kvantefysik, og systemet er FDA-godkendt til behandling af stress.
---
Du kan også lytte til podcasten det sted, du normalt lytter - og du kan også lytte med på YouTube, hvis det er din foretrukne kanal.
Episode #8 udkommer i december 2025
Du har adgang til flere meditationer og yoga uden forstyrrelser lige her i min ONLINEKLUB: https://stinabavnhoj.dk/
Skriv til mig, hvis du har forslag til hvem jeg skal interviewe: kontoret@stinabavnhoj.dk
God fornøjelse.
Kærlig hilsen
Stina


















