Smertebehandling er komplekst, mange behandlingsformer har en effekt og ingen behandlingsformer ser ud til at være overlegne. Alligevel er der mange - til tider modstridende - forklaringer. Og mange af dem ved vi i dag i 2024 er forkerte, forældede og potentielt skadelige.

I episoden snakker vi blandt andet om:

• Den udbredte misforståelse om at fordi “det hele hænger sammen" i kroppen, så er alt vigtigt i behandlingen af smerter.


• Er behandlingen mod længerevarende smerter så specifik, som vi ofte tror som behandlere - eller er der noget mere på spil?


• Hvordan kan vi undgå at give patienter negative forventninger og fremme en helhedsorienteret tilgang til smertebehandling?


• Anatomisk muliggøren og hypotetiske diagnoser - hvordan forestillede, overdrevne, usandsynlige og ubeviste forhold påstås at eksistere mellem anatomiske strukturer.


• Hvorfor både patienter og behandlere ofte foretrækker en klar diagnose - når uvished føles for ubehageligt.


• Hvad kan manuel behandling? Og hvad kan manuel behandling ikke? Hvad med osteopati?


• Hvordan fysioterapeuter, kiropraktorer og osteopater historisk set har udviklet sig ud fra forskellige syn på kroppen og videnskabelige grene.


• Hvor vigtigt er det at være specifik i sin behandling? Og kan man overhovedet være specifik i behandlingen af smerter?


• Kan terapeuter manipulere organer og tarme, sætte led på plads, påvirke fascier specifikt - og hvad er evidensen bag disse påstande?


• Hvordan har Aarhus Osteopati som klinik ændret opfattelse af smertebehandling over tid? Fra fejlstillinger, forkerte træk, forkerte bevægelser, dårlig holdning, stabiliserende muskler, korrekt løfteteknik, holde ryggen i ro, ikke sove på maven, sætte led på plads og låse dem op, skævt bækken og hofte, benlængdeforskel og skæv ryg, manipulation af organer, fascier og kraniet.

Jens Gram er professionsbachelor i fysioterapi og uddannet osteopat samt diplomuddannet i kvinders sundhed. Tidligere har han arbejdet som personlig træner. Han er medarbejder af Aarhus Osteopati (AAO), som er den største danske kæde af osteopater med over 100 behandlere fordelt på 18 klinikker over hele landet. Aarhus Osteopati blev stiftet af Ívar Dagsson i 2014.

Osteopati stammer fra slutningen af 1800-tallet, hvor den amerikanske læge Andrew Taylor Still i 1874 skabte de fundamentale tanker for osteopati - selvom mange elementer ser anderledes ud i dag. Osteopati stammer fra de græske ord ostéon for knogle og páthos for smerte eller lidelse.

I osteopatien bruges en række forskellige manuelle teknikker fx manipulation, muscle energy techniques (MET), mobilisering og kraniosakralterapi (KTS). Grundtanken i osteopatien har længe været at se kroppen som en helhed, at struktur og funktion hænger sammen, kroppen har medfødte selvhelbredende mekanismer, som forstærkes hvis man mekanisk korrigerer kroppen. Dele af osteopatien kan - ligesom fysioterapi og kiropraktik - anses for at være alternativ behandling, mens andre dele har god videnskabelig opbakning.

Mange smertepatienter har en forventning om at få konkrete svar på hvorfor de har ondt, når de kommer til en behandler. Mange tror også at det er afgørende med en

specifik diagnose for deres smerter, hvilket ikke harmonerer godt med den videnskabelige konsensus. Smerten føles specifik i en grad, hvor mange patienter kan pege på den, men det mest specifikke er oftest placeringen - ikke årsagen.

Hvorfor er det overhovedet vigtigt hvorfor en behandling virker?

Mange vil sandsynligvis tænke at det vigtigste er, at behandlingen virker - og det er selvfølgelig en pointe, som de fleste kan relatere til. Men hvis vi som behandlere ikke forstår hvorfor behandlingen har en effekt, så kan vi ikke optimere effekten eller undgå potentielle negative effekter ved behandlingen.

Samtidig kan vi med bedre viden droppe de behandlingstiltag, som vi i dag ved enten ikke virker, ikke virker i samme grad, som man tidligere troede eller af andre årsager, end man troede. På den måde kan vi bruge tid, energi og penge bedst muligt.

Vi ved eksempelvis i dag, at der i alle vestlige lande både bruges alt for meget medicin mod smerter, men også scanninger og operationer for kroniske smerter.

Der er mange forskellige behandlingsformer som har en kortsigtet positiv effekt på smerter og det ser ikke ud til, at der er én bestemt behandlingsform, som virker meget bedre end alle de andre. Men der er behandlingstilgange og forklaringer, som vi i dag ved er både forkerte, forældede og potentielt skadelige for patienterne.

Hele vidensfeltet af smertebehandling har været i stor udvikling i de sidste årtier, hvor det biomedicinske paradigme er blevet erstattet af en mere helhedsorienteret tilgang ofte eksemplificeret ved den biopsykosociale model. Men selvom vi ved mere end nogensinde før, er der fortsat mange ting vi ikke ved - og mange klassiske myter som lever i bedste velgående.

Når Jens ser tilbage som sin uddannelse som fysioterapeut og senere osteopat, kan han i dag se, at meget indhold var forældet. Derfor er det vigtigt at vi som sundhedsprofessionelle kigger indad med målet om at blive bedre til at hjælpe vores patienter og ikke blot kigge på effekten af en behandling og tænke "fedt", men også overveje hvorfor har det nogle gange effekt - og andre gange ikke.

Hvad kan vi gøre bedre for at øge effekten og hvad kan vi optimere på, når vi zoomer ud og ser smertebehandlingen i et helikopterperspektiv? Det prøver han i dag at gøre, når han underviser på osteopatstudiet og sparrer med de andre osteopater i Aarhus Osteopati.

De ovenstående refleksioner - og pointerne i denne artikel og podcast - gælder i øvrigt for alle de sundhedsprofessionelle professioner herunder fysioterapeuter, kiropraktorer, osteopater, læger, sygeplejerske mv.

De klassiske biomekaniske forklaringer

De traditionelle biomekaniske forklaringer på smerter er forældede - men samtidig er de oftest de mest almindelige og udbredte specifikke forklaringer, som de fleste mennesker får fortalt er årsagen til, at de har ondt. Eksempler kunne være dårlig kropsholdning, specifikke manipulationer af ryggen for at sætte et led på plads, benlængdeforskel, svag core, pronerede ankler, skævt bækken, skæv hofte osv.

Disse negative forklaringer kan for nogle patienter forværre deres situation, da de bliver bange for at forværre smerterne eller blive skadet og derfor bevæger sig mindre eller med stor forsigtighed og stivhed. De kan med andre ord blive hyperårvågne omkring deres smertefulde kropsdel - og det forstærker problemet.

Jens beskriver det tidligere paradigme: "Man har jo haft den her tilgang til smerte, at der er noget inflammation, noget vævskade, der påvirker nociceptorerne (beskyttelsessensorer), og jo større den vævskade, jo mere inflammation, der er, jo mere smerte. Og der ved vi jo, at det er meget mere komplekst, fordi det er jo faktisk hjernens fortolkning af problemet."

Smerte anses i dag som en subjektiv oplevelse, der er påvirket af en kompleks række af ubevidste individuelle fortolkninger, som din hjerne laver, baseret på tidligere erfaringer, overbevisninger, kontekst, genetik og eksempelvis interaktioner med sundhedspersonale mv.

Derfor er det essentielt at behandlere giver fagligt realistiske forklaringer på hvorfor en kropsdel gør ondt og hvad man kan gøre ved smerterne. Det er vigtigt at overveje om forklaringen er tryghedsskabende eller om den kan gøre en mere ængstlig.

Måden du forstår et problem på, er afgørende, fordi det definerer løsningen. Hvad tror du der er galt? Det bliver dét, du vil forsøge at fixe. Hvis din smerteforståelse ikke er korrekt eller hvis løsningen er urealistisk fx "rette" et skævt bækken, hofte, benlængdeforskel osv., så vil du blive skuffet over behandlingen.

Andre klassiske eksempler kunne være patienter, som har ondt i skulderen - de har historisk set næsten altid fået øvelser for deres <a href="https://maxer.dk/videoer/rotatormanchet-oevelser-skade-s