I flere generationer har hønsekødssuppe været en foretrukken kur mod forkølelse og influenza.

I mange kulturer har den varme suppe haft en særlig plads som kur og behandling mod forkølelse og influenza. Men er der egentlig videnskabeligt belæg for, at suppe kan hjælpe os med at komme os over luftvejsinfektioner?

Sammen med mine kolleger har jeg lavet en systematisk gennemgang af forskningen for at finde svar på dette spørgsmål.

Vi undersøgte den videnskabelige dokumentation for suppens rolle i behandlingen af akutte luftvejsinfektioner - blandt andet almindelig forkølelse, influenza og COVID-19.

Ud af mere end 10.000 videnskabelige artikler fandt vi fire studier af høj kvalitet med i alt 342 deltagere.

Disse studier testede forskellige typer supper - fra traditionel hønsekødssuppe til grøntsagssupper med byggryn eller urter.

Et studie viser, at de personer, der spiste suppe, kom sig op til 2,5 dage hurtigere end de deltagere, der ikke gjorde. Symptomer som tilstoppet næse, ondt i halsen og træthed var mildere.

En del deltagere havde også lavere niveauer af betændelsesrelaterede markører - altså stoffer i blodet, som stiger, når immunforsvaret skal bekæmpe en infektion.

Mere præcist var niveauet af IL-6 og TNF-α - to proteiner, der bidrager til at udløse inflammation - lavere hos de deltagere, der spiste suppe.

Det peger på, at suppe kan hjælpe med at dæmpe en overaktiv immunreaktion, hvilket potentielt kan gøre symptomerne mildere og rekonvalescensforløbet mere behageligt.

Men ingen af studierne undersøgte, hvilken effekt indtaget af suppe havde på konsekvenserne af luftvejsinfektioner i dagligdagen, for eksempel om deltagerne havde færre sygedage eller mindre risiko for at blive indlagt på hospitalet.

Det er en stor mangel i den nuværende viden, som fremtidig forskning bør adressere.

Der er flere grunde til, at suppe kan hjælpe.

Suppe er varm, tilfører væske og er typisk rig på næringsstoffer. Ingredienser som hvidløg, løg, ingefær grøntsager og bladgrønt har antiinflammatoriske, antimikrobielle og immunstyrkende egenskaber.

Varmen kan også hjælpe med at løsne slim, lindre ondt i halsen og gøre sygdomssymptomerne mere tålelige.

Der er også et stærkt kulturelt og adfærdsmæssigt aspekt ved mad som egenomsorg: Når mennesker bruger mad som en bevidst del af sygdomshåndtering og heling og ikke kun som næring.

I mange hjem bliver mad brugt som medicin; ikke kun på grund af ingredienserne, men fordi maden symboliserer omsorg, rutine og tryghed.

Min tidligere forskning har vist, at især forældre ofte tyr til traditionelle husråd, som suppe, som første forsvarslinje, når et medlem af familien bliver syg, ofte længe før de søger professionel lægehjælp.

Det afspejler en voksende interesse for husråd og betydningen af kulturelt velkendte behandlinger: Midler, der føles sikre, troværdige og følelsesmæssigt forankrede, fordi de er en del af opvæksten eller fællesskabets normer.

Denne slags behandlinger kan øge både tryghed og tillid i forbindelse med selvbehandling af sygdom i hjemmet.

Madbaseret egenomsorg bliver muligvis endnu vigtigere, i takt med at presset på sundhedsvæsenet vokser.

Med stigende bekymring over antimikrobiel resistens, overbelastede sundhedstjenester og eftervirkningerne af globale pandemier, kan enkle, evidensbaserede husråd spille en afgørende rolle.

De hjælper med at håndtere milde sygdomme, mindsker unødvendigt forbrug af antibiotika og aflaster praktiserende læger og akutmodtagelser ved mindre skavanker, der trygt og sikkert kan behandles hjemme.

Selv en helt enkel sms om forkølelse - "De fleste forkølelser går over i løbet af få dage og kræver ikke behandling hos din læge" - har vist sig at kunne reducere antallet af aftaler med 21 procent, hvilket understreger, hvordan billig, hjemmebaseret behandling kan lette presset på hele sundhedssystemet.

Ifølge Storbritanniens Local Government Association (LGA) håndterer praktiserende læger cirka 57 millioner tilfælde årligt af mindre sygdomme som hoste og forkølelse t...