Energianalyse uge 41: Oliepris løftet alene af risikopræmie og spekulanters tilbagekøb
Description
Brent råolie
Israel vil svare igen på nyt iransk missilangreb. Vi venter ikke angreb på energiinfrastruktur, men f.eks. iranske våbenproducenter, som også leverer til Rusland. OPEC kan dog sagtens kompensere for uventet tab af iransk olieeksport. En usikker strategi hos OPEC+ alliancen og udsigt til et olieoverskud i 2025 får os til at fastholde udsigten til mere nedadgående pres på Brent-niveauet $70 i 2025.
Diesel
Krisen i Mellemøsten og spekulanters stop-loss køb løfter lige nu oliepriserne. Vi venter dog ikke nogen længerevarende produktmangel, og OPEC har rigelig med ledig produktionskapacitet. En ”behersket” reaktion af Israel og efterfølgende Iran vil se fokus returnere mod udsigten til et olieoverskud i 2025. Vi anbefaler en normal risikoafdækning mod ultimo i år og en lav risikoafdækning for 2025.
Naturgas
Israel producerer 1,7% af verdens LNG, og derigennem medvirker krisen i Mellemøsten og udsigten til en koldere måned til en udfordring af topniveauet €43. Vi venter ikke et brud herover i lyset af solide europæiske gasfundamentaler og et stadigt solidt inflow af LNG. Terminskurven tilbyder ingen betydende besparelse denne vinter, og vi anbefaler en normal risikoafdækning af vinterens forbrug.