Finans Brief: Countdown til præsidentvalget og sprængfyldt uge med nøgletal og regnskaber
Description
Ugen er sprængfyldt med vigtige nøgletal inkl. amerikansk jobrapport og amerikanske regnskaber her, hvor den amerikanske valgkamp går ind i sin sidste uge.
Vi vender lige aktiemarkedsbevægelserne omkring præsidentvalget og sætter vores Trump trade vs. Harris trade til at forudsige valgresultatet. Vi ser også på, om Trump giver inflation.
Så er det tid til nøgletallene: Vi ser på BNP-væksten for 3. kvartal i USA og Eurozonen, og der er tale om to helt forskellige billeder; hør hvorfor. Også vigtige inflationstal fra Eurozonen får en kommentar.
Vi skal selvfølgelig også runde jobrapporten i USA, hvor orkaner har ”blæst tallene omkuld”. Vi ser på, hvad det betyder.
Som om det ikke var nok, er det også ugen, hvor det vælter ind med amerikanske regnskaber, vi giver en status på, hvordan det ser ud indtil nu.