Mange gravide får besked om at holde sig i ro, de frygter bækkenløsning og ondt i ryggen og bliver meget i tvivl om hvad de må og ikke må. Alle gravide ønsker naturligvis at passe på både sig selv og deres kommende barn, men på trods af gode intentioner kommer mange til at skræmme gravide unødigt - og det er et problem.

I denne episode fortæller tidligere klient Anna om sin rejse gennem to meget forskellige graviditeter og hvordan træning hjalp hende til at finde ro i sin krop. Træning i graviditet er forbundet med mange myter, men træning er en rigtig god idé også når man er gravid.

Anna har haft forløb med Karoline og Robin som begge er personlige trænere hos Maxer.

Vi snakker i denne podcast blandt andet om hvorfor du ikke kun skal holde dig i ro, at velmenende råd ikke altid er gode og frygten for bækkenløsning.

Hør mere om:

• Hvorfor rådet "pas på dig selv" kan være misforstået under graviditet og efterfødsel.


• Hvordan Anna oplevede to vidt forskellige graviditeter og hvilke udfordringer stod hun overfor.


• Hvad hun gjorde anderledes i sin anden graviditet for at undgå smerter og bevare sin bevægelighed.


• Hvordan træning kan være en vej til både fysisk og mental tryghed under og efter graviditet - og bidrage til en positiv selvfølelse.


• Hvilke velmenende - men dårlige råd Anna fik - og hvordan hun navigerede i dem?


• Hvordan efterfødselstræning påvirkede hendes kropsopfattelse, tillid til egen krop og følelse af styrke.


• Hvad andre kvinder kan tage med sig fra Annas oplevelser for at finde balance i kroppens naturlige forandringer i og efter en graviditet.

At være gravid to gange - to forskellige oplevelser

Anna er 28 år og mor til to. Hun har oplevet graviditet på to vidt forskellige måder - en ganske normal, men til tider svær oplevelse. Efter sin første graviditet oplevede hun vedvarende smerter, især når hun gik og løb. Det førte hende til at søge hjælp hos en personlig træner hos Maxer.

Jeg kan huske, at Karoline spurgte mig: "På en skala fra 1 til 10, hvor meget stoler du på din krop?". Jeg sagde 10, men i virkeligheden var det nok lavere.

Gennem træning genfandt hun tilliden til sin krop og da hun blev gravid igen, valgte hun at tage en anden tilgang fra starten af graviditeten end første gang. I stedet for at vente med at tackle eventuelle smerter og bruge hvile som strategi, opsøgte hun igen hjælp for at forblive fysisk aktiv under graviditeten.

Hun havde allerede i første graviditet oplevet, hvor begrænsende smerterne kunne være og denne gang ville hun ikke føle sig fanget i sin egen krop. Ved at træne med Robin fra starten af graviditeten oplevede hun en helt anden følelse af kontrol og styrke gennem hele graviditeten.

Man behøver naturligvis ikke træne sammen med en personlig træner, men for Anna gav det en tryghed og ro at kunne sparre med en professionel omkring hendes spørgsmål, tvivl og få hjælp til at tilpasse træningen til de forskellige faser af graviditeten, når de kropslige forandringer gjorde det nødvendigt.

Træning som en vej til tryghed og frihed

En af de store forskelle fra første til anden graviditet var Annas oplevelse af frihed gennem træning og bevægelse.

Jeg kunne løfte tungt, løbe og bevæge mig, så længe det føltes godt. Jeg havde behov for den støtte til at turde bevæge mig.

Under forløbet med Robin fokuserede de på bevægelsesfrihed og at aflæse og lytte til kroppens signaler. De forsøgte at løbende følge med i Annas udvikling af ubehag, spændinger og smerte, så de kunne justere træningen herefter - nogle gange på forhånd og andre gange på dagen. Det hjalp hende med at forstå sin krops reaktioner og gav hende større selvtillid i sin bevægelse.

For mig blev træningen en form for mindfulness. Det gav mig et frirum, hvor jeg ikke skulle bekymre mig om, hvorvidt noget var forkert, men bare mærke efter.

Træningen handlede ikke kun om fysiske øvelser, men også om hendes mindset. Robin hjalp hende til at se træning ud fra en fleksibel og tilpasselig tilgang, hvor der ikke var én rigtig måde at gøre tingene på, ikke én rigtig øvelse eller løfteteknik, men hvor hun i stedet kunne eksperimentere og tilpasse træningen til de forandringer, hendes krop gennemgik i graviditeten - og efter fødslen.

Nogle dage føltes det fantastisk at squatte, andre dage gjorde det bare ikke. Det var okay, for vi fandt altid en måde at tilpasse øvelserne på.

At få et mere fleksibelt forhold til træningen og herunder fx øvelsesvalget er for mange en stor frihed, som kan være en proces at nå hen til - men hvor belønningen for at være der er stor.

Mødet med velmenende råd og myter

Anna blev som gravid ofte mødt med bekymrede kommentarer: "Må man godt træne sådan, når man er gravid?" eller "Pas nu på dig selv!". Hun oplevede dog, at hendes tilgang til træning hjalp hende til at have det bedre både fysisk og mentalt.

I min første graviditet fik jeg at vide, at jeg skulle være forsigtig og jeg endte med at være meget inaktiv. Denne gang har jeg været meget mere aktiv og haft det meget bedre.

Hun reflekterede over, hvordan mange af disse råd stammer fra en generel forsigtighedskultur, som ofte ikke er baseret på evidens, men på anekdoter og frygt for det ukendte.

Anna fandt ro i at lytte til hendes krop og Jacobs sætning "Alt hvad din krop kan, må den". Hvis du lytter, så skal din krop nok give dig besked om hvor grænserne går og hvis din indstilling samtidig er at træning i graviditet og efterfødsel ikke handler om performance, men om at være fysisk aktiv, så er du mere end sikker.

Jeg forstår godt, at folk mener det godt, men der er så meget støj. Når man er gravid, får man hele tiden velmenende råd, som i virkeligheden kan gøre en mere usikker.

Den usikkerhed som Anna oplevede kunne til tider være frustrerende. Anna beskrev, hvordan det ofte var svært at skelne mellem gode, faglige råd og personlige meninger forklædt som generelle sandheder.

De mange råd udspringer ofte af en gammeldags smerteforståelse og det resulterer i en uhensigtsmæssig smertehåndtering

Jeg fik at vide, at jeg ikke måtte løfte mere end 8 kg, men hvad nu hvis mit barn vejer 9? Skal jeg så bare lade være med at løfte hende?

På trods af at fagpersoner helt generelt bør støtte gravide i at være fysisk aktive i graviditeten og at der ikke foreligger kliniske retningslinjer imod eksempelvis styrketræning - og stærk evidens for positiv effekt af træning - så kommer nogle sundhedsprofessionelle (på trods af gode intentioner) desværre til at skræmme gravide og give dem negative oplevelser og forventninger til deres krop.

Efterfødselstræning - at stole på sin krop igen

Efter sin anden fødsel var Anna usikker på, hvor hurtigt hun kunne starte med at træne igen. Hun spurgte en jordemoder, som først sagde, at hun skulle vente 8 uger. Men da Anna fortalte, at hun havde trænet gennem hele sin graviditet, ændrede jordemoderen sin anbefaling: "Mærk efter."

Og det er helt generelt en rigtig god anbefaling fordi alle kvinder er forskellige, har forskellige graviditeter, fødsler og dermed også efterfødselsforløb.

Anna startede gradvist op med træning halvanden uge efter fødslen, lyttede til kroppen og fandt en tilgang, der føltes tryg og rigtig.

Det føltes så godt at genopdage, hvad min krop kunne. Jeg kunne starte forsigtigt og bygge op, uden at presse mig selv unødvendigt.

Under efterfødselstræningen var der ikke ét særligt muskulært fokus - hvor mange tænker kernemuskulatur (core), bækkenstabilitet efter bækkenløsning osv. - havde Anna fokus på at gradvis bevæge og udfordre kroppen mere. Anna opdagede, at hendes krop hurtigt fandt tilbage til en følelse