Magikyndig, praktiserende heks Josefine
Description
I afsnit 25 af Sjælehverv møder værten Sara Cecilie den magikyndige og praktiserende heks Josefine i en samtale om magi, heksekunst og udførelsen af disse via ritualer, amuletter, månedyrkelse, sankning af urter, bær og planter og alterofringer. For hvad vil det sige at praktisere det at være heks? Ikke mindst magi? Virker det? Eller er det ren placebo? Alt det dykker de to kvinder ned i og dissekerer magiens former og farver; hvid, sort, høj og lav - for at komme helt ind til benet og marven på, hvad Josefines opfattelse af magi indbefatter, og hvad et magisk ritual består i for hende.
Josefine har noget på hjerte. Det er mørkt. Det er lyst. Det er sagnomspundet. Mystisk. Det er hverdag. Det er dovent. Det er lige til. Det er ubegribeligt. Begærligt. På viden og liv. Det er brændende. I lyset ved ritualet. I de chantende ord. I intensiteten. Og i Josefines øjne, der ser. På intervieweren. På verden. På mennesker. På alt det, vi andre ikke ser...
Kontakt Josefine via instagram på hendes profil: @soestersmilet