Miniserie DEL 3 - Vejen til det positive og resultatskabende mindset
Description
Anders Hansen & Alexander Stricker er gået sammen om at lave en miniserie til podcasten Iværksætterdrømme, som kommer til at fordele sig over 6 episoder, hvor vi for hver episode, dykker ned i ét bestemt emne, som hjælper dig til et stærkere mindset, bedre resultater og mere succes i din virksomhed.
Mindset er noget af det vigtigste når du vil lykkes med din forretning.
Derfor har vi valgt, at vi over de seks episoder dykker ned i, hvordan du trin for trin kan opbygge et stærkt, bæredygtigt og resultatskabende mindset - der hjælper dig fremad i stedet for at holde dig tilbage.
Episoderne hænger tæt sammen og bygger oven på hinanden, så vi anbefaler, at du lytter med i den rigtige rækkefølge - start med del 1 og tag dem trin for trin derfra.
Det her er ikke bare pep-talks og hurtige tips. Det er en konkret og ærlig rejse ind i, hvad det kræver mentalt at stå stærkt i sin virksomhed - og holde fast i sig selv undervejs. Hvis du, sammen med os, arbejder ind i de forskellige emner vi tager op, så vil du stå med et helt nyt mindset og en større bevidsthed når miniserien er slut.
DEL 3:
I del 3 af miniserien tager vi hul på 3. trin, hvor Anders & Alexander dykker ned i hvordan du skaber det positive mindset - sørger for at se muligheder fremfor begrænsninger - og bygger din mentale styrke.
Den styrke som vi netop skal bruge for at skabe selvbilledet og opnå vores mål (som vi gennemgik i Del 1 og Del 2 af serien).
For virkeligheden er - at hver gang du træffer et valg, sætter et nyt mål eller tager et stort skridt fremad, så kan du næsten forvente, at der dukker en udfordring op.
Noget af det du kan sige til dig selv er: "Det er godt det her" - præcis som Bob Proctor gjorde, da han glemte hele sit bogmanuskript på bagsædet af en taxa i New York… og derfor måtte starte forfra.
I afsnittet taler vi bl.a. om:
- Hvordan du kan prime dig selv til at være i den bedste mentale tilstand - uanset hvad der sker omkring dig.
- Hvad du skal gøre for at forhindre, at en negativ tanke dræner dit humør og din motivation.
- Hvorfor taknemmelighed fungerer som en “muskel” du kan træne, og hvilken betydning den har for om du opnår dine mål.
- Det simple værktøj, der kan gøre, at ydre omstændigheder ikke længere styrer, hvordan du har det.
Og hvorfor virker taknemmelighed?
Det gør det bl.a. fordi taknemmelighed og frustration kan ikke eksistere i dig samtidig. Når du bevidst vælger taknemmelighed, tager du styringen tilbage over dine tanker, følelser og resultater. Og det er netop kontrollen vi selv skal have for at kunne nå vores mål.
Til sidst i afsnittet deler vi også en gratis taknemmelighedsmeditation, som du kan bruge til at komme tilbage i den tilstand, der bringer dig tættere på dit mål.
Vigtige links & referencer:
- Få alle værktøjerne fra del 1, 2 og 3 —> ved at skrive “Iværksætterdrømme” i et af Anders Hansens opslag på Facebook eller Instagram, så modtager du et link.
- Som lytter til Iværksætterdrømme får du helt eksklusivt også en rabatkode til Real Magic Live (kommer i mailen med værktøjerne)
Tusind tak fordi du lytter med :)
Alexander & Anders
IVÆRKSÆTTERDRØMME
Send mig en PM på Instagram: @ivaerksaetterdroemme
Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.















